<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ulrik

Regeringen har en forpligtelse til at lytte til byggebranchen

  • Byggeriets udvikling
  • Målbar bæredygtighed
  • 2024-05-28
  • | Indlæg af Ulrik Branner, stifter og adm. direktør, SiteHub

    Vi har en unik mulighed for fundamentalt at ændre byggebranchen til det bedre, pointerer Ulrik Branner fra SiteHub. En mulighed for at skabe et økosystem af nye virksomheder og innovativ klimateknologi, nemlig ved at følge 645 virksomheders opfordring om endnu skarpere krav til branchen.

    Forhandlingerne om de LCA-krav, der skal gælde i byggebranchen fra 2025, er netop afsluttet. Det betyder, at kravene strammes og, at alt byggeri bliver omfattet, lige som selve byggeprocessen nu skal med i klimaregnskabet. Men er kravene så ambitiøse nok? Det vil mange i byggebranchen mene, ikke er tilfældet. Eksempelvis definerer den nye grænse for etageboliger et CO2-aftryk på 7,5 kg. pr. kvm. - en grænse, mange nybyggerier allerede i dag lever op til.

    Faktum er nemlig, at politikerne ganske enkelt ikke for alvor tør gribe fat om nældens rod og melde ud med en lovgivning, der bakker op om en byggebranche, der er mere end parat til at gå bæredygtighedens vej. Vi har en branche, der både kan og vil. Vi har en branche, der både teknologisk og mentalt er langt foran politikkerne. Derfor har vi også en branche, der både er frustreret og føler sig svigtet.

    For det første er det urimeligt, at de stramninger i LCA-kravene, der blev annonceret allerede, da kravet om et CO2-aftryk på 12 kg. pr. kvm. trådte i kraft i 2023, først træder i kraft 1. juli 2025 i stedet for ved årsskiftet. For det andet, vil jeg gerne spørge politikerne, om man har fulgt op på, om de byggeprojekter på mere end 1.000 kvm., der er opført efter 2023, overholder kravet om et CO2-aftryk på 12 kg. pr. kvm.?

     

    Værdiløs uden sanktioner

    Det vil jeg tillade mig at tvivle på, og det er mindst lige så problematisk som regeringens langsommelighed. Hvis ikke lovgivning følges op af konsekvens og sanktioner, har den reelt ingen værdi. Så vil vi få en branche, hvor få, men store aktører vil tegne sig for en række fine spydspidsprojekter uden, at vi får resten af branchen med. Kun hvis alle deltager og har fælles fodslag, kan vi bakke op om det paradigmeskift, der er sket i den danske byggebranche.

    Lige nu er der et momentum, som jeg ikke har oplevet tidligere. Arkitekter, bygherrer, materialeleverandører, teknologileverandører, entreprenører, ja alle siger samstemmende, at vi kan gøre det bedre. Allerede i dag ser vi byggeprojekter med et CO2-aftryk, der er langt lavere end de indikationer til nye LCA-krav, som vi har hørt fra politisk hold, og i takt med, at også anvendelsen af genbrugsmaterialer for alvor er ved at vinde indpas, rykker det derude i den virkelige verden.

    Det vil være beskæmmende, hvis vi som land siger, at her er en branche, der vil gå foran - lad os lade være med at støtte den. Vi beder ikke om penge. Vi beder ikke om lavere skatter. Vi beder om mere regulering og skrappere krav. Det er et ønske, som politikerne ganske enkelt ikke kan tillade sig at sidde overhørig. Det er et ønske i form af en lavthængende frugt, som de bare skal række ud for at plukke.

    Der er brug for konsekvens

    Det handler imidlertid ikke kun om at komme ud af busken og definere de LCA-krav, der skal gælde fra 2025. Ganske som det var tilfældet med kravet om et CO2-aftryk på 12 kg. pr. kvm. fra 2023, vil vi givet høre røster, der siger det ikke er ambitiøst nok. Det handler lige så meget om at tænke langsigtet, tænke mod det runde nul, og hvordan vi på sigt kan gøre byggeriet ikke blot CO2-neutralt, men CO2-positivt, blandt andet i form af regenerativt byggeri.

    Det kan vi kun gennem det, jeg vil kalde for fornuftig lovgivning og politikere, der er indstillet på rent faktisk at følge op på, om lovgivningen bliver overholdt. Udfordringen er blot, at der - sammenlignet med f.eks. landbrugs-, ældre- eller indvandrerpolitik - ikke er ret mange stemmer i byggeri. Men den danske byggebranche tegner sig immervæk for noget, der ligner 11 pct. af det danske bruttonationalprodukt.

     

    Derfor synes jeg, det er en falliterklæring, at bæredygtighed i byggeriet fra politikernes side ikke bliver til andet end skåltaler. Lige nu er der en enestående mulighed for at få hele værdikæden i den danske byggebranche med på bæredygtighedsvognen. Politikerne skal sætte bæredygtighedsbarren højt. Det vil også være fornuftigt erhvervsmæssigt, for det vil være med til at understøtte den eksplosion inden for ny teknologi, som byggebranchen oplever netop nu.

     

    Læs flere artikler om Grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen på vores temaside

    Anbefalede artikler