Råstofskolen har plads til dobbelt så mange elever end de 10-12 nye elever og ca. 20 erhvervselever der begynder hvert år.
Råstofskolen i Grønland kan have dobbelt så mange elever
Entreprenør- og minebranchen efterspørger kompetencerne fra Råstofskolen, men der er for få, der sender en ansøgning til uddannelsen, og uddannelseschef, Hans Hinrichsen, vil derfor satse på bedre markedsføring for at tiltrække flere elever.
Uddannelseschef i Råstofskolen i Grønland, Hans Hinrichsen, står i spidsen for en international stab, der udover de grønlandske ansatte kommer fra Canada, Spanien og Danmark. Det afspejler minebranchen.
Grønland er i rivende udvikling, både indenfor bygge og anlæg og råstofområdet. Begge steder er der brug for maskinførere, sprængningsledere og mange flere spændende kompetencer. Råstofskolen er netop tilpasset de kompetencer der er behov for i de to brancher. Men uddannelseschef Hans Hinrichsen mangler elever til skolen.
- Der har aldrig været så stort et behov for vores elever. Eksempelvis har lufthavnsprojekterne skabt mange arbejdspladser og råstofaktiviteterne efterspørger også medarbejdere med samme kompetencer, fortæller Hans Hinrichsen.
Det er nemt at få praktikpladser og mange får et arbejde på deres praktikplads efterfølgende. Problemet er, at der langtfra er nok ansøgninger til Råstofskolen.
- Vores størst udfordring er, at vi kunne sagtens have flere elever. Faktisk dobbelt så mange, og det er nemt at få praktikpladser. Vi bliver nødt til at blive bedre til at markedsføre os via de sociale medier, for udfordringen ligger i, at de dygtigste unge mennesker automatisk bliver henvist til GUX (Den gymnasiale uddannelse i Grønland, red.).
Hans Hinrichsen mener derfor at det mest sandsynlige indsats må være over for uddannelsesvejlederne på folkeskolen. Ved at oplyse bedre om råstofskolen til uddannelsesvejlederne håber han, at de unge også vil få mere at vide om de spændende muligheder Råstofskolen har at byde på indenfor uddannelse og karriere.
- Rigtig mange af de unge ryger til GUX, og så må vi slås om resten. Vi må gennemføre en større informationskampagne, som fortæller om de mange karrieremuligheder, praktikpladser og jobs der hænger på træerne. Minerne er meget interesseret i at få kvalificeret arbejdskraft fra Grønland, for det er billigere at ansætte lokalt, siger Hans Hinrichsen.
Nalunaq Goldmine i Sydgrønland forventes at genåbne minedriften i slutningen af oktober, og vil dermed blive den ene af to aktive miner. Der er dog udsigt til flere råstofaktiviteter i Grønland, som Råstofskolen leverer kompetencerne til.
International arbejdsplads
Uddannelseschefen havde netop været i guldminen i Nalunaq i Sydgrønland, da interviewet fandt sted. Her mødte han mange af deres gamle elever, som trives i en international arbejdsplads.
- Det var en fornøjelse at se mange elever og kursister på arbejde der. Det var positivt.
Nalunaq er en stor international arbejdsplads, hvor der er amerikanere, tyskere, serbere, canadiere og mange flere. Og arbejdssproget er engelsk.
- Der er faglige og tekniske termer på engelsk alle skal lære for at begå sig i en mine. Derfor er det ikke nok med engelsk i folkeskolen. Det kræver engelskundervisning på niveau C. Men de unge mennesker bliver bedre og bedre til engelsk, fordi de får en masse lært, når de gamer og ser film, siger Hans Hinrichsen.
Hans Hinrichsen er ikke i tvivl om at der vil komme gang i flere mineprojekter i fremtiden, og at der vil være behov for flere uddannede.
- Lufthavnsprojekterne varer ikke evigt. Det næste store projekt bliver udvidelsen af vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk. Mange af vores gamle elever er kvalificeret nok. Derudover vil der komme flere og flere råstofprojekter, som jeg tror bliver til noget. Det betyder, at der vil komme mange flere jobs til vores elever.
Råstofaktiviteterne i Grønland foregår langt ude i naturen og ofte oppe på de smukke fjelde, som dette billede fra Nalunaq Goldmine i Sydgrønland. Både de aktive miner og efterforskningsaktiviteterne skaber arbejdspladser både til lokalbefolkningen og internationalt.
Råstofskolen i Grønland
Elever i råstofskolen kan tage en uddannelse som maskinentreprenør og minesvend, som bl.a. indeholder:
·
Kendskab til brug og vedligeholdelse af forskellige entreprenørmaskiner
· Lære om bygge- og anlægsbranchens forhold i Grønland
· Teori og praktik indenfor anlægsteknik som f.eks. byggemodning, vejanlæg og vandbygningsarbejder.
· Efterforskning i nye udvindingsområder
· Fjeldboring og fjeldsprængning
· Processer brugt i udtagning af mineraler i Grønland
· Brug af entreprenørmaskiner i åbne miner
For at tage uddannelsen kræver det folkeskolens afgangsprøve i matematik, engelsk og dansk.
Derudover tilbyder skolen forskellige kurser som maskinfører, borevogn, sprængning, kerneboring, Rigging & Lifting og førstehjælp, og har hvert år ca. 100 kursister.
Læs flere artikler om Nordatlantisk Byggeri på vores temaside