PIR-isolering møder udfordringer i Danmark

I en tid, hvor bæredygtighed og energieffektivitet er nøgleord i byggeindustrien, leder det i sagens natur til stor efterspørgsel på nye, mere miljøvenlige og energieffektive isoleringsmaterialer.

 

Et godt bud et sådant materiale er den såkaldte PIR-isolering, der potentielt kan få stor betydning i fremtidens byggerier. PIR indeholder nogle potentielt revolutionerende muligheder, men møder imidlertid både miljømæssige udfordringer og faglig skepsis i det danske marked. Det kender Martin Stevnhoved Henriksen, som er Skandinavisk Export Manager for IKO Enertherm Isolering, udmærket til, men han har også en række bud på hvordan man kan imødegå og overkomme både udfordringer og skepsis.

 

I traditionens skygge

En af verdens største producenter af mineraluld er danske Rockwool, og der er derfor ikke overraskende stærke traditioner for at bruge mineraluld til isolering her i landet.

 

– Alle isoleringsmaterialer er jo gode, de sikrer, at vi kan varme vores huse op uden at bruge for meget energi. Men vi skal jo også hver især fremhæve fordelene ved vores eget produkt, og der taler vi så PIR, primært fordi det isolerer dobbelt så godt, fortæller Martin Stevnhoved Henriksen.

 

I og med at PIR isolerer dobbelt så godt, betyder det også at færre kvadratmeter skal afsættes til hulmursisolering under et byggeprojekt, hvilket i sidste ende giver mulighed for flere indendørs kvadratmeter. Derudover vejer PIR næsten en tredjedel af mineraluld med en vægt på kun 32 kilo per kubikmeter. Martin Stevnhoved Henriksen fremhæver også en anden væsentlig fordel ved PIR, da materialet ikke optager fugt,  hvilket betyder, at der ikke behøves afdækning i byggefasen i modsætning til mineraluld.

 

 

Isoleringsevne, vægt og fugtresistens taler til fordel for brugen af PIR, men Martin Stevnhoved Henriksen kan også sagtens nikke genkendende til både konservative ‘sådan-har-vi-altid-gjort’-byggemestre og berøringsangst overfor et nyt og ukendt materiale.

Alligevel er han dog optimistisk angående PIRs fremtid i den danske byggebranche, ikke mindst på grund af de positive tilbagemeldinger, som mange kommer med efter at have afprøvet materialet.

 

– Det er altid sådan, at man lige skal lære et bruge et nyt produkt. Men de fleste kommer tilbage og siger, at det ikke var noget problem. Der kan selvfølgelig være hjørner og samlinger, hvor man er nødt til at bruge skum-isolering, og hvis man f.eks. skal lave en samling i et hjørne, hvor væggen ikke er helt lige, så er det jo nemmere bare at tage noget mineraluld og trykke det på plads. Men så er fordelen ved at isolere også væk. Hvis men i stedet bruger lidt ekstra tid på at skære i smig og tilpasse det hårde produkt, så får man ubrudt isolering uden kuldebroer.

 

At arbejde korrekt med PIR kræver derfor både oplæring og ekspertise, hvilket kan vise sig at blive en udfordring, om ikke andet på kort sigt.

 

 

Miljømæssig bekymring - utydelige evidenser

En anden alvorlig bekymring, der skaber tvivl om PIR's bæredygtighed, er miljøpåvirkningen. Produktionen af PIR indebærer arbejde med både kemikalier og petrokemikalier, hvilket ikke ligefremt er skånsomt for miljøet. Her efterlyser man fra IKO Enertherms side dog nogle mere konkrete tal at måle miljøpåvirkningen ud fra.

 

 

– Jeg tror ikke, der findes nogle skemaer, der sammenligner mineraluld og PIR på LCA-niveau, men som det er lige nu, tror jeg, de ligger ret lige.

 

Fra PIR-producenternes side gøres der meget for at reducere miljøpåvirkningen, blandt andet ved at anvende sol og gas som energikilder, men som Martin Stevnhoved Henriksen påpeger, har den slags ændringer det med at tage tid.

 

– Vi så et dronebillede af BASFs fabrik i Tyskland, og det er jo et kæmpestort område på størrelse med Svendborg. Det er jo ikke en fabrik, hvor man bare lige skifter energiforsyning, men det er de godt i gang med. Det betyder meget i forhold til LCA-regnskabet, når vi taler råvarer, forklarer Henriksen.

 

 

Når produktionen af råvarer bliver mere miljøvenlig, rykker det drastisk ved LCA-tallene, men det er stadig kun en del af det samlede tal, forklarer Martin Stevnhoved Henriksen.

 

– Derefter kommer produktionen hos os, hvor vi også arbejder på at reducere energiforbruget ved at bruge vedvarende energi, og det næste er så anvendelse ude på byggepladsen, hvor den primære fordel er levetiden.

 

En PIR-plades levetid er minimum 50 år, men hvis den monteres med skruer i stedet for lim, så kan den bruges igen og igen, og har i princippet en ubegrænset levetid, hvilket kan vise sig at blive særdeles væsentligt for det samlede LCA-tal. I Holland er man nemlig begyndt at kigge mere på det samlede billede, når LCA skal udregnes, lyder det fra Martin Stevnhoved Henriksen:

 

– Der går man ind og kigger på produktion, leverance og anvendelse, og på den måde får man nogle objektive tal man kan regne på. Det har de fået grønt lys til at bruge i Holland, og det er snart på vej i hele EU.

 

Liselundsvej, Vallensbæk

 

Udfordringer ved bortskaffelse og genanvendelse

Som Henriksen nævner, kan PIR principielt have en ubegrænset levetid, men i realiteten skal der stadig tages hånd om bortskaffelsen af produktet. PIR-materialets indhold af kemikalier gør bortskaffelse og genanvendelse betydelige mere udfordrende end mange andre isoleringsmaterialer, men også her skal der kigges syd for grænsen efter inspiration ifølge Martin Stevnhoved Henriksen.

 

– Nu er det jo begrænset hvor meget der er at samle ind af den her type produkt, fordi det ikke har været brugt så længe, men kigger man mod Tyskland, så har de faktisk allerede et fungerende system.

 

Omtalte system er udviklet af den tyske virksomhed Puren, der har udviklet en miljøvenlig metode til at nedbryde PIR til dets oprindelige materiale.

 

– Man putter det ned i 225 grader varmt vand og tilsætter nogle stoffer, og på den måde får man et produkt ud, der er lige så godt som det oprindelige. Det er en kæmpe udvikling, for på den måde kommer det til at blive væsentligt billigere at genanvende det. Det bliver ikke så dyrt, at nogle vil sige ‘det kommer ikke til at hænge sammen’.

 

Spørger man Martin Stevnhoved Henriksen hvad der er den største hindring for udbredelsen af PIR som isoleringsmateriale i den danske byggebranche, er han dog ikke i tvivl om svaret:

 

- Den største udfordring er nok ressourcer, i og med at vi er et lille land. Men når også Holland og Tyskland, samt mange andre lande arbejder på at finde gode bæredygtige løsninger, så taler man vel sammen på et tidspunkt og finder fælles fodslag, lyder vurderingen.