Isolér med den halve tykkelse
Når en bygning skal energioptimeres uden at øge vægtykkelse eller gulvhøjde med 500 mm og i stedet øge netto-arealet, så kig på IKO Enertherm, som reducerer isoleringen med over 40 %.
IKO er en af verdens førende producenter af tagdæknings-, isolerings- og fugtbeskyttelsesløsninger med hovedkontor i Toronto, Canada, og mere end 30 fabrikker og 4.500 medarbejdere over hele verden. IKO’s mission er at udvikle energieffektive produkter og systemer med fokus på kvalitet, økologi og innovation, kombineret med teknologi af høj kvalitet.
PIR isolerer fremragende
Med en lambda-værdi på 0,022 w/mK giver PIR den bedste isolering på markedet i dag. Kun Resol-isolering scorer højere for isoleringsevne, men denne klarer sig dårligere mht tryk- og fugtbestandighed samt montering.
PIR fylder meget lidt
Som følge af den høje isoleringsevne fylder PIR meget lidt, da der kræves mindre materiale til at opnå samme isoleringsevne som traditionelle isoleringsmaterialer.
Det er f. eks. tilstrækkeligt med 180mm PIR-isolering for at opnå samme isoleringsværdi som 300mm mineraluld kl. 37. Med de stigende krav til energieffektivitet er spørgsmålet om isoleringstykkelse vigtigt, eftersom meget tykke isoleringslag har følgevirkninger for vores bygninger. Eksempelvis vil det være nødvendigt at gøre væghulrum dybere, hvilket reducerer værdifuld plads, spærene skal være længere, og ved brug af træskelet skal befæstelserne være længere. Alle disse ting øger desuden byggeomkostningerne.
PIR isolering har med sin tykkelse en fordel på renoveringsprojekter
PIR er let
Med en vægt på 32 kg/m³ er PIR et letvægtsmateriale til isolering. Mineraluld til et fladt tag kan til sammenligning veje mere end 120 kg/m³. Den lave vægt er med til at minimere den strukturelle belastning, og det er hurtigere og nemmere at montere. Det gør arbejdet hurtigere og reducerer de sundheds- og sikkerhedsmæssige risici.
PIR er holdbart
At isolere er en investering, som bør være besparende og miljøvenlig, og dette vil kun være tilfældet, hvis den termiske ydeevne varer ved. PIR er et ekstremt holdbart isoleringsmateriale.
PIR er nem at kombinere
PIR-isolering kan nemt kombineres med forskellige overflader ved forskellig anvendelse i bygningskonstruktioner. På f.eks. et fladt tag kan du vælge et tag med tagpap, enten påført med brænder, selvklæbende eller fastgjort mekanisk. PVC og EPDM er heller ikke noget problem.
PIR er fysisk stabilt
MCT (Micro Cell Technology) gør IKO Enertherm fysisk stabil. Pladerne krymper ikke, og fer/not-systemet garanterer vind- og vandtæthed.
PIR-isolering er modstandsdygtige overfor de kemiske stoffer, der anvendes i byggebranchen.
PIR er fugtbestandigt
Skiftende temperaturer og en stor nedbørsmængde er almindeligt i Vest- og Nordeuropa. På grund af sin lukkede cellestruktur absorberer PIR ikke fugt, og det bevarer derved sin oprindelige vægt og isoleringsevne.
PIR er trykfast
Ved montering af PIR-isolering på et fladt tag kan tagdækkere arbejde i visheden om, at PIR-isoleringsplader bevarer deres form, når de står eller går på dem. Når de først er lagt, kan vedligeholdelsespersonale også gå på taget, f.eks. for at vedligeholde solfangere, aircondition og andre tekniske installationer. "Gangbestandigheden" for PIR-isolering garanterer isoleringsevne og kvalitet i alle ovenstående situationer.
Dette er vigtigt, idet en beskadiget isoleringsplade vil miste noget af sin isoleringsevne. I visse tilfælde, hvor isoleringsplader er indrykket, kan tagmembranen endda revne (især ved mekanisk fastgøring), hvilket resulterer i indtrængende vand.
PIR er brugervenligt
- PIR er let
- PIR er meget nemt at skære i
- PIR danner så godt som intet støv
- PIR forårsager ikke kløe
- PIR er meget nemt at montere
- PIR har ekstremt trykfast
Eftersom PIR er så let, er det meget hurtigt og nemt at montere. Ud fra et sundheds- og sikkerhedsmæssigt synspunkt er en anden fordel ved PIR-isolering, at PIR ikke har generende løse fibre, og det er derfor enkelt og behageligt at arbejde med. Der er f.eks. ikke brug for støvmasker og handsker ved montering og tilskæring.
PIR overholder brandkravene
Ved brand genererer PIR kun lidt eller ingen røg, det smelter ikke og det drypper ikke. Faktisk kan PIR-isolering sammenlignes med ikke-brændbare isoleringsmaterialer (f.eks. mineraluld) i sin endelige anvendelse.
Isolering anvendes altid bag en barriere, f.eks. gipsplader, mursten, byggeblokke eller tagbelægning, og isoleringen spiller kun en mindre rolle i tilfælde af brand. Man bør altid se på isoleringens brandegenskaber i sammenhæng med resten af konstruktionen.
IKO enertherm har Nordic Ecolabel / svanemærke
Når du vælger et produkt mærket med Svanen eller Blomsten er du med til at mindske miljøbelastningen – og uanset hvilket produkt du vælger kan du være sikker på at de er blandt de miljømæssigt bedste i deres kategori.