Energirenovering i allerstørste målestok

Samarbejdet mellem RUC, Siemens og Bygningsstyrelsen (BYGST) gennemføres via en såkaldt ESCO-model, hvilket kort sagt betyder, at Siemens, der, som entreprenør, leverer løsningerne og kan garantere en årlig energibesparelse på fem mio. kr. Garantien gælder fem år og tager højde for både energiforbrug til vedligeholdelse, drift og brugeradfærd. Ejendomsansvarlig i Bygningsstyrelsen Eva Kunckel fortæller om projektet:

 

- På et energirenoveringsprojekt vil man jo som bygherre normalt først tale med sine rådgivere. Når projektet så står færdigt et par år senere, og det så viser det sig, at man ikke får den forventede energibesparelse, hvad gør man så? Her præsenterer ESCO-konceptet noget nyt, hvor man som bygherre rent faktisk får en garanti for, at man får de lovede besparelser.

 

En garanteret besparelse på 5 mio. kr. om året

Fra den 1. januar 2017 går garantiperioden i gang for RUC, hvor Siemens løbende vil overvåge energiforbruget, og samtidig har Siemens etableret deres eget ESCO-academy, hvor man uddanner RUCs driftspersonale, således de er klædt på til samarbejdet med Siemens for at sikre de garanterede energibesparelser.

 

Det er en del af den økonomiske side på ESCO-projekter, at bygherre låner penge af entreprenøren, som så betales tilbage ved besparelser på budgettet over årene, så energirenoveringen i princippet er omkostningsneutralt. I RUCs tilfælde var det dog en fordel for BYGST at finansiere byggeriet på anden vis. Energirenoveringen giver en garanteret besparelse på 5 mio. kroner om året, og herved kommer projektet til at være tilbagebetalt på 12,5 år. Eva Kunckel fortæller omkring de energibesparende tiltag:

 

- RUC består af flere punkthuse, der ligger frit i terrænet, og den absolut største besparelse fik vi ved at lægge nye fjernvarmerør, ligesom der blev etableret en ny varmecentral i hver bygning. Flere fjernvarmerør var læk, og de gav et stort varmetab, som der er blevet rettet op på. Derudover er der blevet etableret solcelle-anlæg på tagene, og belysningen er skiftet til LED. Bygningerne har fået vandbesparende wc’er og armaturer, ligesom der er etableret CTS-anlæg, og computerne er blevet forsynet med energibesparende software.

 

”Kriterierne for et succesfyldt ESCO-projekt er gensidig tillid og forståelse”

Projektchef i Siemens A/S Kim Enevoldsen har været dybt involveret i RUC-projektet, og han er meget begejstret for de muligheder, som ESCO konceptet giver:

 

- ESCO er en velkendt og velafprøvet business-model, som vi i udlandet har arbejdet med i 25-30 år. I 2009 fik vi i Siemens vores første ordre i Danmark, og vi har indgående erfaring med modellen. BYGST har haft to store ESCO-projekter, RUC og Syddansk Universitet, og konceptet giver god mening på den type projekter. Men modellen stiller større krav til samarbejde, og der skal være gensidig tillid og forståelse mellem partnerne for at nå i mål. Et tæt samarbejde er en del af succeskriterierne, og vi kan ikke gennemføre projekterne uden bygherres viden.

 

Men ESCO- samarbejder stiller også krav om nye kompetencer, hvor man har fokus på helheden, påpeger Kim Enevoldsen:

 

- Vi har oprettet en dedikeret ESCO afdeling, der består af specialister, som har en mere holistisk tilgang til projekterne. For at kunne få størst mulig besparelse for hver investeret krone, så kræver det simpelthen, at man tænker i helheder. Bygningens forbrug er afhængig af samspillet mellem alle enkeltdele i den tekniske infrastruktur, og her er vi i Siemens stærke i forhold til styring og automatik, hvor vi har markedets bedste produkter. 

 

Den præcise dialog er nødvendig

Eva Kunckel mener også, at det på ESCO-projekter er nødvendigt med en præcis dialog, hvor man afstemmer forventninger til hinanden:

 

- Når vi ser på forløbet på RUC, så skal vi nok som bygherre være bevidste om at stille krav om helhedstænkning. Der er flere steder, hvor vi gerne vil have udskiftet alle pærer eller yderdøre i en bygning eller et rum, og ikke bare skifte dem, der er økonomiske rentable. Her skal vi være bedre som bygherre til at stille krav – og Siemens skal være bedre til at forklare, hvornår man skal lave en aftale om eventuelle tilkøb. De her grænseflader er problematiske, men med en tæt dialog har vi fundet gode løsninger sammen. 

 

- Hvis man skal lave et skel mellem en arkitekt-faglig indgang og en ingeniør-faglig indgang til et projekt, så er det i ESCO-projektet ubetinget i den ingeniør-tunge del, at man kan høste de lavest hængende frugter. Arkitektoniske indgreb – såsom ændringer i facaden – har ofte længere tilbagebetalingstider og bliver derfor naturligt nedprioriteret, selvom vi mærker, at man i det offentlige begynder at operere med længere og længere tilbagebetalingstider, supplerer Kim Enevoldsen.

 

Performancetest er obligatorisk for BYGST

Bygningsstyrelsen har indført en performancetest af de tekniske installationer på deres projekter, hvilket skal være med til at sikre, at brugerne får det forventede lavere energiforbrug.

 

- Vi ønsker ikke de kampe, når et byggeri er færdigt, og her er performancetests et vigtigt værktøj. Energi har været et fokusområde for BYGST de seneste fire år, hvor vi er gået i dybden med energioptimering i alle styrelser, fortæller Eva Kunckel og fortsætter:

 

- Hvis jeg skal se fremad i forhold til vores indsats, så vil der fremadrettet komme mere fokus på byggematerialer, så vi vil være mere opmærksomme på at stille krav til bæredygtighed fremfor udelukkende at tænke i energibesparelser. Jeg hørte Connie Hedegaard tale på Building Green-messen, hvor hun pointerede, at kommuner og stat skal gå forrest i den her udvikling. Og i den forbindelse er det meget positivt at tale med producenterne, som entydigt siger, at vi som bygherre bare skal stille højere krav til bæredygtighed – de er klar.