Status på ESCO-projekter i Danmark?

 

En tredjedel af de totale CO_²-emissioner i Danmark kommer fra bygningerne, og da stat og kommuner er de største bygningsejere, så skal mange landevindinger hentes på den front.

 

I 2013 præsenterede Jesper Ole Jensen seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet og Lektor Susanne Balslev Nielsen fra DTU Management Engineering deres resultater af en dybdegående undersøgelse af kommunernes erfaringer med ESCO-projekter. Jesper Ole Jensen fortæller:

 

- Vi var meget interesserede i selve forretningsmodellen, da det er svært at se en taber ved den type samarbejde. Der er et stort potentiale, som burde udnyttes fuldt ud. Da vi startede arbejdet havde der i fem år været forsøg med ESCO og EPC (Energy Performance Contracting) i Danmark, og der fik vi samlet op på udfordringerne fra henholdsvis kommunerne og ESCO-virksomhedernes side.

 

Systematisk videns-opsamling skal etableres

I dag mener Jesper Ole Jensen og Susanne Balslev Nielsen, at det er vigtigt at følge op på arbejdet fra dengang, så man får indhentet erfaringer, som kan deles med andre kommuner, ligesom man som bygningsejer kan blive mere bevidst om ens egen rolle og mulighederne for at stille specifikke krav til ESCO-virksomhederne.

 

- I dag har ca. 1/3 af landets kommuner erfaringer med ESCO-projekter, men det kan knibe med overblikket ude i kommunerne, og derfor vil det være oplagt at undersøge hvad, der fungerer og hvad, der kan gøres bedre i fremtidige projekter. Det vil næsten være tåbeligt ikke at etablere en systematisk videns-opsamling, og derfor er vi ved at søge midler til det formål, fortæller Susanne Balslev Nielsen, der mener, at alle udbud og aftaler med fordel kan gås efter, så man får et samlet billede af resultaterne i dag.

 

”Grundlæggende handler det om tillid”

- Der har været en stor skepsis fra kommunernes side kombineret med en del misforståelser omkring ESCO-modellen. Ét af de spørgsmål, som vi mødte ude i kommunerne, var hvorfor, man skulle dele gevinsten med andre, når man selv kunne få det hele. Og her er pointen, at man først deler de besparelser, der ligger ud over det lovede i kontrakten. Men det er en ømtålelig ting for mange at have en privat aktør på banen – der er et vis kontroltab forbundet med det, fortæller Susanne Balslev Nielsen.

 

Den overordnede konklusion på undersøgelsen var ifølge Jesper Ole Jensen, at det tager tid at udbrede ESCO-modellen, da samarbejdet grundlæggende handler om tillid. Det kræver, at kommunerne er bevidste om, at udefrakommende specialister kan udføre arbejdet bedre, end man kan gøre det internt i organisationen:

 

- I mange kommuner er klimasikringseksperten også energieksperten, og spørgsmålet er hvor mange teknikere, en mindre kommune kan forsvare at have siddende? Men nogle kommuner er langt fremme og opererer med en tilbagebetalingstid på over 20 år på sine projekter. Som en følge af, at indsatsen forestås af kommunerne selv, så kan man til gengæld opleve store flaskehalse med energimærke-rapporter på bygningerne, ligesom den indgangsvinkel til energirenovering ikke er så dybdegående som et ESCO-projekt. Men det opdager kommunerne selv med tiden – der er mange udfordringer ved selv at stå for de her energirenoveringsprojekter, siger Jesper Ole Jensen, som samtidig har stor forståelse for kommunernes svære position, hvor man må prioritere sine midler nøje, ligesom det kan give mening at sprede pengene ud på flere bygninger, fremfor at foretage én dybdegående ESCO-renovering. Han fortæller:

 

- ESCO-virksomhederne vil gerne have projekter af en vis volumen og herved en større omsætning, men det karambolerer med kommunernes krav om korte tilbagebetalingstider. Her kunne vi i begyndelsen se kommuner, der havde krav om, at tilbagebetalingstiden ikke måtte overstige fem år. Men der er siden sket en modning, og i dag er der kommet flere og større projekter. Hvis kommunerne ikke er villige til at indgå kontrakter med lang tilbagebetalingstid, risikerer man, at det udelukkende blive de lavthængende frugter, der prioriteres. Der er brug for at fokusere på energibesparelser i et langsigtede perspektiv, og på de muligheder kommunerne har for at optimere her. Det kunne være interessant at undersøge, om der ikke er sket en udvikling på det punkt i dag?

 

Energibesparelser afhænger af ukendte faktorer

En afgørende udfordring ved ESCO-modellen er, at det er vanskeligt at give klokkeklare garantier for besparelser, da faktorer som vejr, oliepriser og brugeradfærd påvirker vores energiforbrug. Jesper Ole Jensen fortæller i den forbindelse:

 

- Det vil altid være udregnede besparelser, som ligger til grund for ESCO-firmaernes garanti, men præmisserne for de udregninger ændrer sig løbende, og det kan være svært at acceptere for kommunerne. Det er yderst vanskeligt at nå frem til en specifik energibesparelse fem år ude i fremtiden, da specielt elevernes brug af computere og andre elektroniske hjælpemidler har fået el-udgifterne til at stige. I virkeligheden kan en kommunes energioptimeringspolitik måske bare forhindre, at udgifterne stiger over årene.

 

Pedellen bliver pludselig en kerneperson

- Når der kommer fokus på at optimere driften på en bygning, så bliver varmester- eller pedel-funktionen lige pludselig voldsom interessant. Og på mange skoler har pedellen traditionelt haft en fleksibel arbejdsfunktion, hvor personen sågar kan fungere som vikar i en nødssituation, smiler Susanne Balslev Nielsen og fortsætter:

 

- Det er selvfølgelig forkert, hvis det er én af pædagogerne i børnehaven, der skal holde styr på driften, ligesom en gartner bør bruge tiden på udearealerne fremfor ventilationssystemet. I forhold til et nyt CTS-anlæg, så er det utroligt vigtigt, at det bliver justeret rigtigt, så her er det vigtigt, at kommunerne prioriterer den side. Derfor har man i enkelte kommuner nedsat et energiteam, hvor man opbygger kompetencer til at efterse og vedligeholde alle kommunens bygninger, fremfor der sidder én person med ansvaret for én bygning.

 

Stil krav til ESCO-firmaet

Efteruddannelse af kommunernes personale indgår ofte også i ESCO-firmaernes kontrakt, og her mener Susanne Balslev Nielsen, at det kunne være interessant at undersøge, om personerne rent faktisk er blevet bedre til at drifte deres bygninger:

 

- Det er også vigtigt at rette spotlyset på ESCO-firmaernes ansvar i samarbejdet – de er ofte specialister i styring og regulering, men de skal også kunne vejlede folk og i det hele taget være en troværdig samarbejdspartner i det lange løb. Og ved at fortsætte vores forrige undersøgelse kunne vi skabe grobund for, at kommunerne begynder at konkurrere mere i udbuddene: Hvem kan skaffe den største forbedring for den sum?

 

Kun lavthængende frugter?

Én af de tilbagevendende indvendinger mod ESCO-modellen er, at der kun er fokus på projekter med kort betalingstid, så man ikke får lavet den dybdegående renovering, såsom renovering af klimaskærmen, da det er dyrere og har en tilbagebetalingstid på mere end 20 år. Men det er Jesper Ole Jensen lodret uenig i:

 

- Sammenlignet med udenlandske ESCO-projekter, som bl.a. beskrevet i ”World ESCO Outlook” fra 2012 indeholder de danske projekter mange dybe renoveringsprojekter, så det er bestemt ikke kun de lavthængende frugter, der bliver plukket.

 

- Til gengæld har jeg fra udlandet oplevet en forundring over, at ESCO-firmaerne ikke har kunnet hente helt så gode resultater her i landet sammenlignet med andre lande. Men det hænger efter min mening sammen med, at vi i Danmark er forholdsvis gode til at vedligeholde vores bygninger, ligesom vi ofte kobler energibesparelser sammen med andre tiltag, der kan give bedre faciliteter, bedre funktionalitet, bedre indeklima osv. Elementer som bæredygtighed, indeklima og energi hænger sammen, og det er værdifuldt at se på helheden og skabe synergi mellem forskellige indsatsområder, siger Jesper Ole Jensen og uddyber:

 

- Den offentlige folkeskole skal være konkurrencedygtig på de fysiske rammer også. I Danmark har vi en tradition for at værne om de bløde værdier i vores arkitektur, og det skal vi absolut værne om. Hvis man tegner en bygning udelukkende ud fra ingeniørernes energiberegninger, så mister vi også noget. Jeg hørte eksempelvis en tysk arkitekt fortælle, at når man stod og kiggede ud over byen, så var de grimmeste bygninger alle OPP-projekter, for her er alt unødigt fjernet.

 

Teknologi som driver for adfærdsændringer

Når man taler om energiforbedringer, så kan man både udnytte ny teknologi eller skabe en adfærdsændring hos menneskerne, men Jesper Ole Jensen ser et stort potentiale i at bruge teknologi til at styrke adfærdssiden:

 

- Da der kom vandmålere ind i det enkelte hus i sin tid, skete der en stor forandring, da man kunne se konsekvenserne af ens adfærd. Og her mener jeg, at eksempelvis smartphones bliver et vigtigt redskab i fremtiden, ligesom det er nemt at bruge de data til at analysere på forskellige forbrugertyper. Her kunne man også forestille sig, at ESCO-firmaer på den baggrund tilbyder en ret præcis energioptimerings-kontrakt.