Energieffektivisering og indeklima skal gå hånd i hånd

Indeklimaet spiller en afgørende rolle, da det kan koste samfundet millioner af kroner i sygefravær, lavere produktivitet eller manglende trivsel for brugerne, hvis det ikke fungerer. De fleste bygninger i dag opføres som en selvfølgelighed med et lavt energiforbrug for øje, men dybest set bygger man for at sikre et godt indeklima, mener sektionschef for VELTEK Ventilation, Lennart Østergaard, som i en lang årrække har arbejdet med disse problematikker set i forhold til spørgsmålet om indeklima.

Spørger man ham, hvad den største udfordring i forhold såkaldte smarte bygninger er, lyder svaret:

- Selv om vi naturligvis skal opnå det lavest mulige energiforbrug ved både nybyggeri og renovering, hvis vi skal nå målsætningen om en reduktion af CO2-aftrykket med 70% i 2030, handler det dog i høj grad også om trivsel og sundhed for brugerne af de pågældende bygninger. Det kan koste penge at nå de mål, hvis man gerne vil skabe et godt indeklima, siger Lennart Østergaard og påpeger, at ved renovering skal der ofte investeres lidt ekstra for at sikre et godt indeklima, eksempelvis hvis bygningen ikke i forvejen er udstyret med et ventilationssystem.

Det er derfor vigtigt ikke gå på kompromis, og Lennart Østergaard understreger betydningen af, at vi får stillet krav om et tidssvarende indeklima, når vores bygninger skal renoveres, f.eks. som en del af EU's Renovation Wave og ved revisionen af bygningsdirektivet.

- Der findes desværre fortsat eksempler på, at der ikke tages hensyn til sikring og forbedring af indeklimaet, når der energirenoveres. Vi har set en lang række eksempler på energirenoverede klasselokaler, hvor indeklimaet har været lige så ringe efter renoveringen som før, siger Lennart Østergaard og fortsætter:

- Vores regler burde altid stille krav om et nutidigt indeklima, når der energirenoveres.

 

De data om brugen af bygningen og indeklimaet, som vi opsamler, skal være let tilgængelige og

f.eks. kunne aflæses i skyen, og det afgørende er, at man kan bruge den digitale viden effektivt, siger Lennart Østergaard.

Bygninger har taget på i vægt

Fremtidens bygninger skal med andre ord være intelligente, så de automatisk sørger for den rette luftkvalitet, den rette mængde dagslys, dæmper støjgener samt sikrer en behagelig temperatur. Som sektionschef i VELTEK har Lennart Østergaard som mål at sikre, at de intelligente bygningers installationer kan opfylde og matche brugernes behov.

- Vi har allerede i dag energieffektive systemer, som kan behovsstyres, så el, varme og ventilation drosles, når der f.eks. ikke er personer til stede. Men vi bruger ikke de intelligente systemer ofte nok. Vi bør i langt højere grad måle indeklimaet i bygningen i de enkelte rum – og styre bygningen derefter, fortæller Lennart Østergaard og understreger, at intelligente systemer også skal designes med en kapacitet til at yde ekstra, hvis behovene overstiger forventningerne.

- I Finland stilles der krav om, at et behovsstyret ventilationssystem skal kunne levere 30% højere ydelse end projekteret, og i Belgien har man indført krav om opsætning af CO2-målere i en række forskellige lokaler. Vores regulering bør også stille krav om lignende forhold, siger Lennart Østergaard.


Da vi alle udånder CO2, når vi trækker vejret, er måling af CO2 indendørs relevant, hvis man vil forstå, hvor ”brugt” luften i et lokale er. Samtidig har vi i forbindelse med årtiers udvikling imod bygninger med et lavt energiforbrug, øget byggematerialernes CO2-udledning, da klimaskærm og installationer er blevet tungere.

- Det vil sige, at nutidens byggerier har fået tykke mure på grund af store mængder isolering og tykke vinduer. Desuden udføres ventilationsanlæg med varmegenvinding for at spare yderligere på varmen. Dette har været vigtigt for at reducere energiforbruget i drift, men det er indlysende rigtigt, at vi nu også begynder at stille krav til den samlede CO2-udledning i hele bygningens livscyklus inkl. produktion, opførelse, drift og genanvendelse, siger Lennart Østergaard, som påpeger, at fokus på bygningens livscyklus – sammen med et til stadighed grønnere energisystem – bør kunne betyde, at vi kan fortsætte med at reducere bygningernes klimabelastning, samtidig med at der i energirammen skal være plads til at sikre et godt indeklima.

- Det afgørende er ifølge ham, at vi netop i et land som Danmark ikke går på kompromis med indeklimaet, da vi opholder os inden døre det meste af tiden. Tænk også på udfordringen med den luftbårne coronavirus, som netop nu har sat samfundet skak, siger Lennart Østergaard, som også påpeger, at vi langt fra er i mål endnu med kravene til det fremtidens byggeri.

- Kravet i den frivillige bæredygtighedsklasse om en totaløkonomisk analyse af væsentlige alternative valg i et byggeri bør gøres lovpligtigt – særligt for bygningens installationer. Alt for ofte købes installationerne ind udelukkende efter anskaffelsespris, selvom intelligente installationer ofte har en bedre totaløkonomi og kan levere et bedre indeklima, forklarer Lennart Østergaard.

 

Korrekt anvendelse af data

Den teknologiske udvikling muliggør, at de mange data, som bygningen opererer ud fra, kan tilgås, aflæses og styres af uddannet personale. Der er ifølge Lennart Østergaard brug for, at fagfolk løbende sikrer, at de systemerne i de smarte bygninger virker.

- De data om brugen af bygningen og indeklimaet, som vi opsamler, skal være let tilgængelige og f.eks. kunne aflæses i skyen, og det afgørende er, at man kan bruge den digitale viden effektivt. Det vil sige, at man kan aflæse, om bygningen fungerer efter de ønskede kriterier – og gribe ind, hvis indeklima eller energiforbrug ikke er som forventet. Det kan ske ved hjælp af samling af data om bygningen i ét overblik, uddyber Lennart Østergaard og understreger,

- Vi har set gode eksempler, hvor alle data om bygningen samles i et dashboard, som kan vise, om f.eks. elforbruget i en bygning er steget, så man kan efterprøve, hvordan det er sket og så sætte ind. Måske er det en defekt komponent, der kalder på mere ventilation eller varme end nødvendigt. Det kan man så hurtigt udbedre, så den optimale drift af bygningen genvindes, siger Lennart Østergaard og afslutter:

- Vi skal i byggeriet blive langt bedre til at udnytte data til at sikre et godt indeklima og en energieffektiv drift af vores bygninger. Data skal være tilgængelige, og vi skal muliggøre online service- og vedligeholdskoncepter og forretningsmodeller, som udnytter, at vi ikke længere behøver stå ude på en skole for at tjekke, om et anlæg kører som forventet.