<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Ankersgade_udenfor

I den renoverede bygning i Ankersgade 12, Aarhus, bor cirka 12 forskellige lejere bl.a.: Jumbo Bakery, Blå Kors Genbrug, Brødrene Dahl, Fitness X, Sleeknote, IT Minds, Capturi, PUMA og Mood

Olav de Linde tager genbrugsmaterialer alvorligt

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Anlæg
  • Byggeprojekter
  • Renovering
  • Bæredygtighed
  • 2022-10-12
  • Tekst af Malene K. Holm
    Fotos af Ejendomsselskabet Olav de Linde
  • Ejendomsselskabet Olav de Linde har i mange år anvendt genbrugsmaterialer i renoveringen af gamle bygninger. Det kan være bøvlet, men er det rigtige, mener man, for det giver på sigt et langt lavere CO2 forbrug.

    Genbrugslager_2Genbrugslager


    Genbrug af byggematerialer for klimaets og planetens skyld er på alles læber. For Ejendomsselskabet Olav de Linde er genbrug dog slet ikke nyt. Når man renoverer gamle bygninger, foretrækker de at tage byggematerialer ned for at komme dem ind i bygningen igen. Kan de ikke genanvendes her og nu, kommer de ud på et kæmpe lager på Aarhus Havn, indtil de passer ind i en anden bygning.

    Bygge- & Anlægsavisen talte med Olav de Linde, der i dag er bestyrelsesformand for selskabet, som han selv etablerede for 48 år siden, om hans erfaringer med genbrugsmaterialer, og hvilke udfordringer der er.

    - Vi har altid brugt genbrugsmaterialer, fordi det er pænere med gamle ting ved siden af gamle ting. Senere er der kommet det miljømæssige til. Men i bund og grund er det -  om man kan lide at smide noget væk, og det har vi aldrig kunnet, siger han.

     


    Normer og krav er velkomne

    Genbrugsbyggeri er dog ikke uden dilemmaer. Olav de Linde mener, at vejen frem er normer og krav til genbrug af materialer som isoleringsvinduer og -døre, træ, beton og jern. Det vil gør genbrugs-byggeri nemmere.

    - Man kan faktisk have beton, jern og træ fra 2005, som man ikke må bruge, fordi der ikke er normer på dem. Eksempelvis hvis jernet ikke er certificeret, eller betonen ikke har en standard. Så skal du til at bore i betonen for at se, hvad der er i af jern og regne ud, om den kan bære. Men så har du allerede brugt flere penge på en ingeniør end en ny bjælke koster. 



    Behold bygningens krop

    Hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde griber det an, er den tidligere posthuscentral i Ankersgade 12 i Aarhus et eksempel på. - Alle andre ville nok have brækket den ned. Vi valgte at bevare og transformere, og resultatet er faktisk blevet pænt og har givet noget til området, siger han: - I en bygning som Ankersgade 12 fjerner vi de tekniske installationer, som er slidt op, men bruger huset, som det er. Den bedste måde at genbruge på er at beholde ydervægge, nogle vinduer, tag og dæk. Derved bevarer vi mest mulig CO2 i bygningen og formindsker brug af CO2, fordi vi ikke tilfører nye materialer.

    På Ankersgade-projektet bad Olav de Linde firmaet Transition om at lave en livstidsanalyse af renoveringen for at få sat tal på sin tilgang. Efter en ombygning vil man have sparet ca. 2.200 tons CO2 i forhold til nybyg – og set efter 50 års drift af ejendommen.



    Ankersgade  udefra_2
    Ankersgade kontorcafe
    Ankersgade kontorer
    Ankersgade_cafe
    Ankersgade_fitness
    Ankersgade_Indgangspartiet_byggeproces_12052022_ESOFT
     
     



    Nyt & gammelt giver kant

    For Olav de Linde er det et fornuftigt valg at transformere og bevare noget af historien og bygningens egenart:

    - Æstetikken er nært forbundet med det miljømæssige. Når du renoverer med noget ’Nyt & Gammelt’, bringer du æstetikken tilbage. Vi har en forkærlighed for gamle bygninger, men dem kan vi ikke leve af uden at transformere dem til moderne erhvervslejemål. Vores erfaring er, at lejemål med kant er mere efterspurgte og holder rigtig mange år.

    I renoveringen prøver ejendomsselskabet altid at viderebringe bygningens historie. - I underetagens gulv var der lagt stålplader til transportbånd, hvor lokomotiver kunne køre ind. Disse små halvvejs kældre har vi bevaret med stålpladerne, så folk kan gå ned i dem ved at åbne pladerne og bruge dem til kontordepoter.

     

     

    For meget eller for lidt

    Økonomien er en af udfordringerne ved genbrugsmaterialer, da de gør det dyrere, siger Olav de Linde:

    - Folk er vant til at gå hen til en tømmerhandel og købe plader, gips, træ osv. Når vi får nye medarbejdere eller samarbejder med nye firmaer, fortæller vi helt nøjagtigt, hvordan vi gerne vil have, at bygningen ser ud, når vi er færdige. Vi tegner det op og siger: Vi har de her lagre, som I kan hente på. Fordi mange kan ikke forstå, hvorfor de skal bruge en gipsplade, der brugt to gange før, eller gamle brædder, som de skal trække søm ud af.nMen når først de har set resultatet, kan de godt forstå det.

    En anden udfordring er logistikken og finde nok genbrugsmaterialer, der passer til det enkelte hus.

    - Tit må vi købe på forkant – en masse vinduer eller 500 kvm fyrretræsgulv. Men vi aner jo faktisk ikke, hvor vi skal bruge det henne. Det giver en udfordring, at vi får for meget på lager eller har for lidt.




    Ankersgade_kontormiljø
    Genbrugslager_3
    Genrbugslager_1
    Ankersgade_post
    Væksthuset_showroom
     
     

     

    Kan man bygge med næsten 100 % genbrug?

    Hvad nu hvis man skulle bygge helt i genbrugsmaterialer? Den udfordring stillede Olav de Linde sig selv og firmaet: - Vi lavede en hel ny tilbygning ’Væksthuset’ ovenpå for at undersøge, hvilke udfordringer vil vi få, hvis vi skal lave en bygning, der er 95 % genbrug eller mere. Den er lavet af gamle mursten, gammelt stål, gips, rockwool, gulvbrædder, loft og endda gamle el-installationer. Kun nogle få ovenlysvinduer, søm og skruer er nye, fortæller Olav de Linde.

    Både for tidsforbrug, materialer og økonomi var det en udfordring at lykkes med genbrugsbyggeriet. - Du skal finde på løsninger undervejs, og det tager tid. Økonomisk løb det også noget løbsk. Det tager f.eks. fem gange så lang tid at lægge et gammelt gulv. Der opstår også problemer med målene, hvor det er en udfordring at få gamle vinduer til at passe sammen, fordi de jo ikke er købt efter bestemte mål.

     

    Genbrug er gentænkning

    Renoverede bygninger skal finde en ny anvendelse og Olav de Linde plejer ’at gå en tur og snakke med bygningen’ for at vurdere, hvad der kan genbruges i bygningen, og hvad kan den bruges til bagefter, og er der kunder til at leje den. Selvom det ikke er let at bygge med genbrugsmaterialer, er det det helt rigtige, mener Olav de Linde: - Man skal se genanvendelse som en glæde. Det er måske tit mere bøvlet og i sidste ende også dyrere, men man skal se det som det rigtige, også miljømæssigt, og finde glæden ved det.

    Anbefalede artikler