<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Genbrug af materialer er også aktuelt ved renovering

  • Materialer og Løsninger
  • Bæredygtighed
  • Tag og Facade
  • Renovering
  • 2021-12-15
  • Tekst af Mikkel Weber Sandahl
  • Når ældre bygninger rives ned og screenes, er det efterhånden god latin at tage stilling til, om det er muligt at genbruge mursten og tagsten af tegl. Den samme overvejelse bør gælde, når der er tale om et renoveringsprojekt, lyder det fra Teknologisk Institut, som også ønsker at nulstille levetiden af materialerne ud fra en vurdering af tilstanden, fremfor at vurdere restlevetiden på baggrund af, hvor længe materialerne har været anvendt.

    Abelone Køster arbejder til daglig med murværk og tegl på Teknologisk Institut. Med årelang erfaring inden for det felt, ønsker hun nu at slå et slag for, at branchens opfattelse af tegls levetid bliver ændret – ikke mindst, når vi taler om bæredygtighed – og særligt i forhold til renovering.

    Abelone KøsterAbelone Køster

     

    - Vi skal til at vurdere den faktiske levetid af tegl på baggrund af en vurdering af stenene. I SBi publikationen ”Levetider af bygningsdele ved vurdering af bæredygtighed og totaløkonomi”, vurderes tegl som materiale til at have en levetid på 200-300 år.

    Når samme publikation så sætter den gennemsnitlige levetid til 60 år for tegltagsten, så må vi antage, at det er en samlet vurdering af undertag og tagsten, hvilket igen støtter tanken om, at vi skal genbruge langt flere tegltage, end vi gør i dag, siger Abelone Køster og hun taler af erfaring.

     

    - På Teknologisk Institut er vores holdning, at vurdering af restlevetid for et materiale som tegl, ikke skal opfattes som ”typisk levetid minus allerede anvendt tid”. For eksempel kan 70-100 årige tegltage være ”så gode som ny” og have en restlevetid, som kan ”nulstilles” til 125 år
    – og ikke vurderes til 25-50 år. En vigtig pointe er, at vurdere om der er klimamæssigt slid på tagstenene, og at vurdere teglgodsets kvalitet og brændingsgrad.

    At enkelte sten går til ved nedrivningen, kan samtidig være et udtryk for, at svage tagsten sorteres fra. Det samme kan siges om renseprocessen for mursten, forklarer Abelone Køster.


    I klimaets navn

    At den klimamæssige fordel i at genbruge flere teglsten er til at få øje på, er tydeligt i en case fra Lystoftehuse. Her har Teknologisk Institut undersøgt potentialet for genbrug af tagsten, i regi af Realdanias pulje til klimamæssig renovering i almene boligorganisationers renoveringsprojekter. Bygherren er DAB og den samlede rapport, som Wissenberg A/S står for, med bidrag fra flere parter, viser lovende resultater.

     

    - LCA-Beregninger udført af Wissenberg fra projektet viser, at genbrug af tegltagsten i Lystoftehuse vil medføre en besparelse i CO2-udledning på op mod 97 % og – måske lidt uventet – en økonomisk besparelse på op mod 10 %, siger Abelone Køster og uddyber:

     

    - Støtten fra Realdania har gjort det muligt at gennemføre en mere omfattende undersøgelse end normalt.

    Rekvirenten udtog således 50 tagsten til test og leverede en udtagningsrapport, som dokumenterede tagets generelle tilstand, hvorefter vi foretog makroskopisk analyse af 50 sten med kortlægning af eventuelle forvitringer, skævheder og mørtelrester, som har betydning for genoplægning, samt karakteristik af skærvens kvalitet.

    Desuden blev omfanget af begroninger med mos, alger og lav vurderet. I modsætning til, hvad mange tror, er biologisk vækst ikke til skade for teglstenen og bør ikke afrenses. Det er alene et æstetisk hensyn ved genbrug, forklarer Abelone Køster.

    Test af frostfasthed

    Et af de områder der er essentielt for genbrug af tegl er at sikre frostfasthed. Teknologisk Institut foretog en genbrænding af 12 sten, hvilket gav mulighed for at vurdere variationen i brændingsgrad, og dermed, om en andel af stenene kunne være brændt ved for lav temperatur.

     

    - For ældre teglproduktion var brændingstemperaturerne ikke så ensartede, som i dag. Ved genbrænding i laboratoriet kan den laveste temperatur, stenene kan være brændt ved, fastlægges ved at genbrænde stenene ved f.eks. 2 temperaturer. Hvis der sker ændringer i farven, har stenen været brændt ved en lavere temperatur. I denne sag var det en fordel at kunne sammenligne skærvfarver ved genbrænding, før og efter, med skærvfarven på de i alt 50 sten og tagstenene blev her vurderet som brændt ved en temperatur, der er høj nok til at sikre frostfasthed, siger Abelone Køster.

     

    Derudover foretog Teknologisk Institut målinger af porefyldningstal på 25 tagsten.

     

    - Porefyldningstal er et mål for porestrukturen i teglgodset, og kan ved hjælpe af nogle grænseværdier, der er baseret på erfaring, anvendes til at vurdere frostfastheden. Med 25 testværdier var det muligt at beregne, med en statistisk sikkerhed på 75 %, at 90 af tagstenene havde en sikker værdi for porefyldningstal, siger Abelone Køster.

     

    IMG_1841

    Erfaring og data er essentielt

    Både vurderingen af porefyldningstal og brændingstemperatur er erfaringsbaserede. Da man ikke måler frostfastheden direkte, er det en fordel at have et større datamateriale til vurderingen, og at kunne kombinere de to metoder.

     

    Netop erfaring og data er vigtigt, når vi skal genbruge flere byggematerialer som fx tegl. Vi skal være bevidste om, hvad og hvordan vi genbruger, og det er en forudsætning for sikker genbrug, at have styr på forundersøgelser og dokumentation. På sigt skal alt helst genbruges, men det kan være på forskelligt niveau.

     

    - På Teknologisk Institut har vi udviklet en metodik til forundersøgelser og dokumentation af tegl (mursten og tagsten), som bygger på materialekendskab og udnytter statistik til et effektivt dokumentationsforløb, siger Abelone Køster og forklarer, at forundersøgelse og dokumentation med fordel kan udføres i flere trin, for at spare omkostninger.

     

    - En forundersøgelse med henblik på genbrug bør omfatte gennemgang af bygningen, hvor slitage og begyndende nedbrydning kan registreres for forskellige bygningsdele. Omfanget afhænger af bebyggelsens størrelse. Her tages prøver ud, typisk i lidt mindre omfang, med særligt henblik på at kortlægge holdbarheden af tegl-materialerne. Hvis holdbarheden – frostfasthed og saltbestandighed – viser sig for ringe til genbrug, er der jo ingen grund til et større prøvningsomfang, understreger Abelone Køster.


    Og så skal man huske, at en forundersøgelse ikke er dokumentation for materialernes nye anvendelse, men kan underbygge og effektivisere dokumentationen.

     

    - Når en forundersøgelse har vist, at det giver mening at genbruge materialerne, skal man fastlægge, hvilken dokumentation, der er nødvendig for den aktuelle genbrug. For mursten vil der typisk være tale om trykstyrke, formater og minutsug. Eventuelt skal holdbarheden yderligere dokumenteres, hvis der kun har været tale om mindre prøveomfang ved forundersøgelsen. Omfanget af stikprøver til test fastsættes på datagrundlag fra forundersøgelsen og de generelle principper for dokumentation af materialeegenskaber, samt behovet for dokumentation til den fremtidige anvendelse, slutter Abelone Køster.

    Anbefalede artikler