Ny midlertidig sekretariatschef i Dansk Vejforening
Dansk Vejforening kører videre på en ny rute gennem 2026. Sekretariatschef Helle Rasmussen går på barsel fra d. 12. december, og den nuværende kommunikationskonsulent Emil Ipsen overtager rattet det næste års tid.
Helle Rasmussen har gennem de seneste år løftet opgaven og sikret et godt afsæt for foreningens fremtid. Hendes barsel betyder et roligt og veltilrettelagt skifte, hvor kontinuitet og fremdrift er i højsædet. Formanden for Dansk Vejforening Thomas B. Olsen udtaler:
- Vi ønsker Helle stort tillykke med de lykkelige omstændigheder, og er positive for den løsning, som vi har fundet frem til. Emil er kommet godt ind i foreningen og har allerede bidraget til øget synlighed. Vi tror derfor på, at han med bestyrelsens hjælp nok skal holde bilen midt i vejbanen for forening under Helles barsel.
En profil med politisk tyngde og kommunikationskraft
Emil Ipsen har arbejdet for foreningen det seneste år og kommer derfor med god indsigt i foreningen og dens arbejde.Derudover har han en baggrund fra både politiske kampagner og rådgivning af store organisationer. Hos SF var han EU-kampagneleder og har stået for et utal af forskellige typer kampagneopgaver. I sin tid hos Advice arbejdede han desuden med public affairs og strategisk kommunikation for nationale og internationale virksomheder og organisationer,
Erfaringerne har givet ham et sikkert greb om politiske dagsordener, stakeholderlandskaber og formidling af tekniske emner på en måde, der skaber gennemslag. I Dansk Vejforening har han også allerede sat sit aftryk og var blandt andet idemand bag vores kampagne ”vejløftet” under kommunalvalget.
Et driftssikkert år forude
Som konstitueret leder får Emil ansvaret for sekretariatets samlede opgaveløsning i 2026. Arbejdet sker i tæt samarbejde med bestyrelsen, hvor fokus er at sikre stabil drift, styrket branchekommunikation og videreudvikling af foreningens aktiviteter gennem året.Efter planen vil Helle Rasmussen vende tilbage i 2027