<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Kalkstabilisator bag hæk
Annonce

Den selvkørende jordstabilisator kan arbejde med meget få pladskrav. Den sviner og støver ikke, men genbruger det eksisterende materiale og sparer derved både tid, nye materialer udefra og CO2.

Nedkvalificering af de gamle asfaltveje til grusveje med garanti

  • Anlæg
  • Byggepladsen
  • Veje og Infrastruktur
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • Arbejdsmiljø
  • 2025-03-26
  • I de glade 70’ere, 80’ere og 90’ere blev asfalt lagt ud på hvad som helst, bæreevne eller ej. I dag er veje med utilstrækkeligt bærelag udfordret af øget trafik, nedbør og opstuvet grundvand. Dette kan løses med jordstabilisering.

    vejbyggeri
    Jordstabilisering i forbindelse med anlæg af nye veje er med specialmaskineri en fleksibel og økonomisk attraktivløsning, da der spares både dyr transport og emissioner.

    kalkstabilisator_m_logo
    Støvfri jordstabilisering er effektivt og økonomisk uanset om der er tale om jordveje, grusveje eller større vejanlæg såsom asfaltveje

     
     

    Stigende klimabelastninger og trafikpåvirkninger udfordrer gamle veje, men der findes en effektiv løsning. Fortidens undladelsessynder begynder at give synlige skader på vejnettet. Samtidig øges belastningen på vejene, da køretøjer bliver tungere, ligesom klimaforandringer giver større regnmængder, som nedbryder belægning og bærelag. Svaret på disse udfordringer er jordstabilisering.

    Støvfri jordstabilisering er vejen frem

    Jordstabilisering er en metode til at forbedre jordens bæreevne og holdbarhed ved at tilsætte stabiliseringsprodukter som kalk eller cement. Valg af produkt afhænger af jordtypen: Kalk anvendes typisk til lerjord, mens cement bruges til sandjord. Denne proces udtørrer jorden og øger dens bæreevne betydeligt. Resultatet er en stabil jord, der kan modstå store belastninger over tid.

    Hos Støvfri-jordstabilisering.dk tilbyder man jordstabilisering udført på en ny, ressourcebesparende måde, der ikke støver eller sviner. Det gør det muligt at lave jordstabilisering i områder, hvor man tidligere ikke kunne stabilisere pga. gener. I byer, industriområder, langs veje og jernbaner, men også på private fællesveje, mindre kommunale vej, i sommerhusområder osv. vil metoden være effektiv og økonomisk attraktiv.

    Samtidigt vil man forpligte sig til at udlede så lidt CO2 i atmosfæren som muligt uden at sætte trafikanters sikkerhed og komfort over styr. Med den mest moderne og avancerede teknik på området kan Støvfri-jordstabilisering.dk tilbyde jordstabilisering, som opfylder alle kriterier.

    Jordstabilisering giver god mening, da det mindsker forbruget af råstoffer og nedsætter CO2-udledningen væsentligt.

     

    Støvfri jordstabilisering har flere vigtige fordele:

    - De fleste jordtyper kan opnå øget bæreevne eller stabilisere det opgravede jord som er blevet håndteret i processen.
    - Genanvendelighed: Stabilisering med kalk gør jorden genanvendelig, selv efter opgravning. Stabiliseret jord kan opbevares i lang tid uden at miste sine egenskaber.
    - Mindre affald: Ved at stabilisere jorden på stedet undgås både bortskaffelse af våd jord og tilkøb af nye materialer.
    - CO2-reduktion: Mindre transport og genbrug af eksisterende materialer betyder markant lavere CO2-udledning.
    - Omkostningseffektivitet: Stabilisering er billigere end at bortskaffe jord og tilføre nyt grus/sand.

    Kalk_sporEn STEHR selvkørende jordstabilisator bryder det gamle bærelag op i op til 42 cm dybde. Iblander kalk eller cement hvorefter vejen grades, formes og komprimeres – i få arbejdsgange.

     

    Fordele ved processen

    Tidligere har jordstabilisering krævet, at jorden blev flyttet til et jordstabiliseringsværk. Støvfri-jordstabilisering.dk anvender i dag avanceret specialmaskineri, i forbindelse med anlægsprojekter, også i områder hvor det tidligere ikke har været muligt på grund af støvgener.

    En STEHR jordstabilisator nedfræser kalk eller cementen, efter at maskinen langsomt har gnavet sig gennem bærelaget i en dybde op til ca. 40-42 cm – uden at flytte så meget som en skovlfuld af det gamle bærelag.

    Denne proces tjener to formål: Dels iblandes stabiliseringsmaterialet på en jævn måde, så det lægger sig korrekt. Den anden fordel er, at der ikke bruges kostbar CO2 på at flytte rundt på jorden – den bliver så at sige, hvor den er.

    Herefter komprimeres jorden, hvorefter der kan arbejdes videre, uanset om der ønskes asfaltering eller anden vejbelægning.

    Læs også:

    I fremtidens asfalt kan svampe være bindemiddel

    Ikke-navngivet-1Vores gamle veje fra 70, 80 og 90erne er nedslidte og har ikke bærelag til den øgede trafik og regnmængder. Derfor er nedklassificering fra asfaltvej til en moderne grusvej en attraktiv mulighed.

    På en grusvej

    Når stabiliseringsprocessen er færdig, komprimeres vejen, så den ligger helt fast mange meter ned i jorden og vejprofilen afrettes med en special grader. Ideelt lægges sluttelig en membran af Dustex støvbindingsmiddel ud over vejfladen.

    Denne metode hærder vejoverfladen og er stærkt ressourcebesparende samt økonomisk fordelagtig. På mindre befærdede veje behøver man ikke foretage sig yderligere, mens man på mere trafikerede vejstrækninger med fordel kan lægge et lag ny asfalt på toppen. Dette kan ske allerede 4-8 uger efter Dustex-behandlingen.

    Sådan virker det:

    - Kalkstabilisering: Kalk tilføjes til lerholdig jord for at øge dens bæreevne og stabilitet. Hermed bevares jordens egenskaber, selv efter opgravning, og gør det muligt at genanvende materialet.
    - Cementstabilisering: Cement anvendes til mere sandet jord, hvor cementen reagerer med vand og sand for at skabe et solidt resultat. Denne metode er dog ikke genanvendelig, da den stabiliserede jord mister sine egenskaber ved opgravning.

    Læs mere om infrastruktur og vedligeholdelse af vejene

    Anbefalede artikler