<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Installation af EcoStruxure  digital energieffektivitet i dansk region

Installation af Eco Struxure, digital energieffektivitet i dansk region

Myten om anlægsloftet bremser energieffektiviseringer i kommunerne

  • Energi og Energioptimering
  • Byggeriets udvikling
  • 2022-02-14
  • | Indlæg af Thomas Møllgaard, Director, Forretningsudvikling og Bæredygtighed hos Schneider Electric
  • De danske kommuner er samlet set landets største bygningsejer med 31 millioner kvadratmeter. Men 70 % af de kommunale bygninger har et dårligt energimærke (D eller lavere). Det betyder, at der bliver fyret for gråspurvene i mere end 16.000 kommunale skoler, daginstitutioner, plejehjem og offentlige administrationer. Hvorfor gør kommunerne ikke noget ved det? Ifølge Thomas Møllgaard fra Schneider Electric er svaret ofte: På grund af myten om anlægsloftet.

    Bygninger bruger enorme mængder energi. Også de kommunale. Faktisk kommer op mod 40 % af den samlede CO2-udledning fra vores bygninger.

    Samtidig skal energioptimering udgøre 40 % af fremtidens reduktioner i drivhusgasser. Det burde derfor være helt oplagt at sætte ind her.

    Især når løsningerne allerede eksisterer og en effektiv indsats hverken kræver nye innovationer, sol eller vind.

    Det handler selvfølgelig om energirenovering, og det burde være den primære knap, kommunerne drejer på, hvis de vil bidrage til at nå Danmarks klimamål på en økonomisk ansvarlig måde.

    SE_Thomas-Møllgaard_8448Thomas Møllgaard fra Schneider Eletric


    For den grønneste - og billigste - energi er som bekendt den, vi ikke bruger. Men desværre benytter kommunerne sig ikke af de løsninger, som ligger lige for, til at energioptimere deres bygninger.

    Det skyldes en udbredt fejlfortolkning af anlægsloftet, der postulerer, at anlægsloftet begrænser muligheden for at investere i de energirenoveringer, der er nødvendige for at nå klimamålene.

    Men det er en decideret myte, som vi er nødt til at lægge i graven nu.

     


    Kommunerne kender ikke mulighederne

    Faktum er, at anlægsloftet sætter en ramme for, hvor mange midler kommunerne må bruge til at bygge, renovere og optimere nye bygninger inden for lånebekendtgørelsens deponeringsregler.

     

    Men det gælder ikke for energirenovering af eksisterende bygninger. Hvilket er en ret så væsentlig detalje, der betyder, at kommunerne i virkeligheden har frit lejde til at finde ekstern finansiering til energirenoveringer, så længe finansieringen kommer fra en privat aktør, hvilket mange virksomheder også tilbyder.

    Store danske virksomheder arbejder f.eks. med at tilbagebetalingsprofiler på under 5 år, ikke skal diskuteres med ledelsen. De skal eksekveres. Det kunne være forfriskende af slippe de stærke kompetencer i de tekniske forvaltninger fri, samtidig med at de mange klimavenlige politiske ambitioner bliver indfriet.

    Når det hidtil ikke er sket, handler det måske om bureaukrati. Eller måske handler det om manglende viden, og en idé om at det koster i budgettet. Men faktum er, at tilbagebetalingstiden ofte kun er 2-5 år.

    Det er de færreste kommuner, der udnytter denne mulighed. Og det er skidt for klimaet. For 90 % af de bygninger, der eksisterer i dag, vil stadig stå i 2050.

    Eftersom kun 1 % af de kommunale bygninger bliver energirenoveret om året, vil det tage kommunerne omkring 100 år at energioptimere bygningsmassen.

     

    Der er tydeligvis behov for en større indsats. Og jeg mener faktisk, at kommunerne har en decideret forpligtelse til at afsøge disse muligheder.

    Kommunerne bør som minimum tredoble indsatsen og energirenovere tre procent af bygningerne årligt. Som minimum. For hæves energimærkningen i gennemsnit med bare én klasse, kan kommunerne spare 130.000 ton CO2 årligt.

     

     


    Usynlig løsning ligger lige for

    En opgørelse for Kommunernes Landsforening viser, at kun få kommunale klimaplaner indeholder reelle ambitioner om energieffektivisering.

    Det er påfaldende, når en nylig rapport samtidig viser, at Danmark kan sænke CO2-udledningen med 1.2 million tons CO2 frem mod 2030 med den nuværende, digitale bygningsteknologi.

    På trods af, at løsningerne allerede findes, udnyttes kun en femtedel af potentialet. Vi kommer ikke i mål med den enøjede satsning på vedvarende energi, derimod bør energieffektivitet og vedvarende energi gå hånd i hånd.

     

    Aktiv energistyring og usynlige, digitale løsninger kan udnyttes her og nu og bør integreres i bæredygtige og energieffektive ordninger – herunder de kommunale klimaplaner, som omfatter en energistrategi og effektivitetsmålsætning på alle kommunale bygninger. Om ikke andet, fordi det kan betale sig økonomisk.

     

    Tag f.eks. en folkeskole. Her er energisparepotentialet 10-20 %, hvilket løber op i +100.000 kr. årligt. I kontormiljøer opnår digitale løsninger en besparelse på op mod 15 % på elektricitet og 30 % reduktion i varme. Og i administrationen eller det kommunale datacenter er effekten endnu større. Energieffektivisering bør fremadrettet anses som en besparelse frem for en udgift i regnskabet. For det er reelt det, det er. Ikke mindst i klimaregnskabet.

     

    Jeg håber, at kommunalpolitikerne vil være med til at punktere myten om anlægsloftet, tage deres ansvar seriøst og udnytte de løsninger, der ligger lige for. Med de nuværende energipriser og omkostninger, også for miljøet, er der ingen god undskyldning for at lade være.


    Anbefalede artikler