Bygningsstyrelsen: Få styr på energispild med rigtige data

 

Bjarne Dalgaard - Teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen

Et mindre ledningstab med centrale forsyningsledninger

Bygningsstyrelsen har i over et årti arbejdet med at udskifte gamle interne varmeledninger mellem deres bygninger, således at hver bygning nu har sin egen forsyningsledning. Samtidig er ledningerne blevet højisoleret og hver bygning har fået sin egen afregningsmåler, fortæller Bjarne Dalgaard, teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen.

Det er blevet til mange kilometer rør, som nu er overdraget til forsyningsselskaber. Det betyder at bygningsejeren ikke længere skal beskæftige sig med varmeledninger i jorden. 

 

- Det er vores erfaring at besparelsen ved ikke at afholde varmetabet fra ledninger i jorden, samt indførelse af intelligent energistyring giver en samlet besparelse på ca. 20% af varmeforbruget, udtaler Bjarne Dalgaard

Interne forsyningsledninger er ikke en ukendt sag i København

Energirådgiver Benny Østerbye, fra HOFOR kommer ofte ud til kunder der har interne forsyningsledninger, som de anbefaler at få dem udskiftet til centrale forsyningsledninger.

 

- Der kan ofte være lange distributionsledninger i jorden eller i bygninger som forsyner varmtvandsbeholdere og det giver et forhøjet energiforbrug, udtaler Benny Østerbye.

 

Valide data er afgørende er for synliggørelse af det rigtige varmtvandsforbrug og energispild.

Bygningsstyrelsen er i fuld gang med at sætte varme- og vandmålere på deres varmtvandsbeholdere i større kontorejendomme. Det er nemlig vigtigt at kende sit forbrug til opvarmning af bygningen og til det varme brugsvand.

 

- Man kan ikke være sikker på at de data man ser i sine forbrugsrapporter, eller energidatasystem er helt korrekte når 10- 20 % af varmeforbruget er baseret på et skønnet forbrug, fortæller Bjarne.

 

Vandmåleren gør det muligt sammen med varmemåleren at beregne hvor stor en andel af varmen der bruges til opvarmning af vandet, og hvor stor en del der er cirkulationstab. Erfaringen og de foreløbige tal viser at 70-80 % er tab i rør. 

Endelig er indsatsen meget godt i tråd med de nye regler i Bygningsreglementet til automatik, at nye og større eksisterende bygninger løbende skal kunne overvåge og analysere energiforbruget samt styre efter behovet i bygningen.

Bjarne Dalgaard giver følgende forslag til at spare energi og penge:

 

• Få styr på dine data: Der er vigtig at kende sit varmeforbrug til det varme brugsvand, for både at kunne have et korrekt budget og til at finde- og følge op på energiindsatser.
• Er der ledninger med et lille forbrug: I mange ældre ejendomme kan der være afgreninger med et lille forbrug, der måske kan erstattes med en el-vandvarmer.
• Skift rør: Varmtvandsrør er mange gange i for store dimensioner og med forkerte vandmængder.
• Isoler rørene: Isoler og efterisoler rør, så varmetabet reduceres.
• Hold temperaturen på 55˚: Der er mange som har en meget høj temperatur på varmtvandsbeholderen. 55 ˚ er som hovedregel er som hovedregel nok.

 

 

Energistyring efter bygningens behov

De fleste varmeanlæg styres af en udeføler, som indstiller fremløbstemperaturen efter udetemperaturen og ikke efter behovet i bygningen.

Vandmåler

Ifølge Bjarne har man ikke længere brug for disse udefølere, da de ikke altid viser korrekt.

I stedet mener Bjarne, at er det vigtigt at tage nye og mere innovative metoder i brug til at styre varmen i bygninger. Han anbefaler at man styrer varmen i bygningen ud fra aktuelle vejrdata fra den lokale DMI-vejrstation, suppleret med sensorer der måler indeklimaet, kan man styre bygningen efter behovet.

 

• Man får mere valide data
• Man har adgang til vejrdata de kommende 24 timer
• Man kan lave prognosestyring.
• Man reducere energispildet og forbedre afkølingen
• Man skaber en større sammenhæng mellem forsyning og bygninger.