<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
article_image

Bygningsstyrelsen: Få styr på energispild med rigtige data

  • MATERIALER og LØSNINGER
  • Energi og Energioptimering
  • 2022-01-10

  • Inden energien overhovedet kommer ind i bygningen, er der noget som er gået tabt, fortæller Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen. Hvis man vil reducere sit energispild, skal man først og fremmest være sikker på at de data man arbejder med, er rigtige.

     

    Bjarne DalgaardBjarne Dalgaard - Teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen

    Et mindre ledningstab med centrale forsyningsledninger

    Bygningsstyrelsen har i over et årti arbejdet med at udskifte gamle interne varmeledninger mellem deres bygninger, således at hver bygning nu har sin egen forsyningsledning. Samtidig er ledningerne blevet højisoleret og hver bygning har fået sin egen afregningsmåler, fortæller Bjarne Dalgaard, teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen.


    Det er blevet til mange kilometer rør, som nu er overdraget til forsyningsselskaber. Det betyder at bygningsejeren ikke længere skal beskæftige sig med varmeledninger i jorden. 

     

    - Det er vores erfaring at besparelsen ved ikke at afholde varmetabet fra ledninger i jorden, samt indførelse af intelligent energistyring giver en samlet besparelse på ca. 20% af varmeforbruget, udtaler Bjarne Dalgaard



    Interne forsyningsledninger er ikke en ukendt sag i København

    Energirådgiver Benny Østerbye, fra HOFOR kommer ofte ud til kunder der har interne forsyningsledninger, som de anbefaler at få dem udskiftet til centrale forsyningsledninger.

     

    - Der kan ofte være lange distributionsledninger i jorden eller i bygninger som forsyner varmtvandsbeholdere og det giver et forhøjet energiforbrug, udtaler Benny Østerbye.

     

    20120524_denmark_energy_015


    Valide data er afgørende er for synliggørelse af det rigtige varmtvandsforbrug og energispild.


    Bygningsstyrelsen er i fuld gang med at sætte varme- og vandmålere på deres varmtvandsbeholdere i større kontorejendomme. Det er nemlig vigtigt at kende sit forbrug til opvarmning af bygningen og til det varme brugsvand.

     

    - Man kan ikke være sikker på at de data man ser i sine forbrugsrapporter, eller energidatasystem er helt korrekte når 10- 20 % af varmeforbruget er baseret på et skønnet forbrug, fortæller Bjarne.

     

    Vandmåleren gør det muligt sammen med varmemåleren at beregne hvor stor en andel af varmen der bruges til opvarmning af vandet, og hvor stor en del der er cirkulationstab. Erfaringen og de foreløbige tal viser at 70-80 % er tab i rør. 

    Endelig er indsatsen meget godt i tråd med de nye regler i Bygningsreglementet til automatik, at nye og større eksisterende bygninger løbende skal kunne overvåge og analysere energiforbruget samt styre efter behovet i bygningen.





    Bjarne Dalgaard giver følgende forslag til at spare energi og penge:

     

    • Få styr på dine data: Der er vigtig at kende sit varmeforbrug til det varme brugsvand, for både at kunne have et korrekt budget og til at finde- og følge op på energiindsatser.
    • Er der ledninger med et lille forbrug: I mange ældre ejendomme kan der være afgreninger med et lille forbrug, der måske kan erstattes med en el-vandvarmer.
    • Skift rør: Varmtvandsrør er mange gange i for store dimensioner og med forkerte vandmængder.
    • Isoler rørene: Isoler og efterisoler rør, så varmetabet reduceres.
    • Hold temperaturen på 55˚: Der er mange som har en meget høj temperatur på varmtvandsbeholderen. 55 ˚ er som hovedregel er som hovedregel nok.

     

     

    Energistyring efter bygningens behov

    De fleste varmeanlæg styres af en udeføler, som indstiller fremløbstemperaturen efter udetemperaturen og ikke efter behovet i bygningen.



    20120524_denmark_energy_030Vandmåler



    Ifølge Bjarne har man ikke længere brug for disse udefølere, da de ikke altid viser korrekt.

    I stedet mener Bjarne, at er det vigtigt at tage nye og mere innovative metoder i brug til at styre varmen i bygninger. Han anbefaler at man styrer varmen i bygningen ud fra aktuelle vejrdata fra den lokale DMI-vejrstation, suppleret med sensorer der måler indeklimaet, kan man styre bygningen efter behovet.

     

    • Man får mere valide data
    • Man har adgang til vejrdata de kommende 24 timer
    • Man kan lave prognosestyring.
    • Man reducere energispildet og forbedre afkølingen
    • Man skaber en større sammenhæng mellem forsyning og bygninger.

     

     

    To råd til andre partnere og bygningsejere

    Bjarne giver følgende råd til andre partnere og bygningsejere:

     

    Få styr på dataene: For at vide hvor energispildet kommer fra, skal man først og fremmest have de korrekte data – først derefter kan man sætte de rigtige indsatser i gang.

     

     

    Følg med i den teknologiske udvikling: Der er nogle som vil mene, at der ikke er flere lavthængende frugter tilbage at høste, men her er Bjarne ikke enig. Ifølge Bjarne, gør den teknologiske udvikling at der hele tiden vil være lavthængende frugter at hente – og at det handler om at blive ved med at følge med i den udvikling. Bruge de rigtige data og gøre indsatser skalerbart.

    Anbefalede artikler