Solcellestrategien, som regeringen præsenterede i maj 2024, havde ellers til formål at tidoble kapaciteten over en seksårig periode. Strategien er et centralt element i den grønne omstilling og i opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser.

 

Men ifølge cleantech-virksomheden 1KOMMA5°, der har hentet de nyeste data via aktindsigt hos Energistyrelsen, går det for langsomt.

 

– Som udviklingen ser ud nu, står vi til at misse målet, udtaler David Sätterman, CEO for 1KOMMA5° Danmark & Sverige i en pressemeddelelse.

 

Manglende incitamenter bremser udviklingen

En af hovedårsagerne til den træge udbygning er ifølge 1KOMMA5° de manglende politiske incitamenter. Sammenligner man med Sverige, er der markant større økonomisk støtte at hente for både private og virksomheder.

 

- I Sverige kan man få op til 50.000 SEK i årlig støtte til solcelleanlæg med batteri. I Danmark er det nye håndværkerfradrag den eneste direkte støtte og giver maksimalt en skattebesparelse på omkring 2.200 kr., forklarer Sätterman.

 

Han mener, at det gør det mindre attraktivt for både borgere og erhverv at investere i solceller, hvilket direkte påvirker tempoet i udbredelsen.

 

Lokalplaner og barrierer for solceller i kommunerne

Ud over de nationale rammer er der også væsentlige kommunale forskelle, som spiller ind. En analyse fra 1KOMMA5° viser, at flere kommuner halter bagefter på grund af lokalplaner og andre lokale regler, der gør det vanskeligt at installere solceller.

 

- Mange steder står kommunale barrierer i vejen. Det er derfor vigtigt at få et overblik over, hvordan de enkelte kommuner bidrager til det nationale mål, siger Sätterman.

 

Fordelingen af målet mellem kommunerne er udregnet på baggrund af deres befolkningstal og dermed deres procentvise andel af det samlede 20 GW-mål. Det giver et billede af, hvor i landet solcelleudbygningen halter – og hvor der er mest behov for politisk og administrativt fokus.

 

Atomkraft fylder mere i debatten

Samtidig oplever Danmark en voksende debat om atomkraft, hvilket ifølge Sätterman risikerer at flytte fokus væk fra billigere og hurtigere løsninger som solenergi.

 

- Solceller er den billigste energiform, vi har adgang til. Det er derfor, at både Texas og Kina i stor skala installerer solcelleanlæg. Et politisk skifte mod atomkraft kan ende med at gøre energiforsyningen dyrere, siger han i pressemeddelelsen.

 

 

Top 10 kommuner

Placering	Kommune	Total kW	% af kommunens mål
1	Aabenraa Kommune	317.193	162,6%
2	Læsø Kommune	7.764	136,8%
3	Lemvig Kommune	7.9143	126,9%
4	Holstebro Kommune	232.182	117,6%
5	Lolland Kommune	151.912	117,0%
6	Vejen Kommune	162.098	113,7%
7	Ringkøbing-Skjern Kommune	165.227	89,2%
8	Syddjurs Kommune	124.478	84,3%
9	Billund Kommune	66.570	73,4%
10	Vordingborg Kommune	99.090	66,0%

Den fulde liste kan ses på 1KOMMA5° Danmark’s hjemmeside.

 

Bagom tallene
Opgørelsen over solcellekapaciteten fordelt på kommuneniveau stammer fra aktindsigt, som 1KOMMA5° Danmark har søgt hos Energistyrelsen. Tallene gælder til og med maj 2025.

I opgørelsen fremgår den postby, som solcelleanlægget er installeret i. Disse postbyer har 1KOMMA5° Danmark gået igennem og knyttet til en bestemt kommune. 

Det er dog sådan, at visse postbyer har overlap med flere forskellige kommuner. Fx Lille Skensved (4623), der primært ligger i Køge Kommune, men som også strækker sig ind i Roskilde Kommune og Solrød Kommune, afhængigt af den givne vejadresse.