Murermester bygger med hamp og ler: Det er et anderledes håndværk

Hvad kan en murer gøre for at bygge bæredygtigt? Det spørgsmål har gennem tiden fyldt meget for Christian Skikkild, som i september kan fejre 25 år som selvstændig murermester.

 

Christian Skikkild, Murermester CS Byggeservice

Fra gængse bestræbelser i starten af karrieren på at gemme og genbruge materialer, tog han for knap ti år siden et mere aktivt valg i sin virksomhed CS Byggeservice. Han ville prøve kræfter med biobaserede byggematerialer. I dag udfører murer- og entreprenørvirksomheden udelukkende opgaver for erhvervskunder og private med biobaserede byggematerialer som hampblokke, formstøbte hampvægge, lerpuds og kalkpuds.

 

– Da vi startede, var det besværligt. Der var ikke mange, der troede på materialerne, fortæller Christian Skikkild og nævner, at bæredygtighed ikke var et begreb, han kendte til som nyuddannet.

 

Tiderne er sidenhen skiftet, og han oplever en stigende interesse fra arkitekter, entreprenører og rådgivere for biobaserede byggematerialer, der også omfatter halm, strå og træ. Især to materialer oplever Christian Skikkild stor efterspørgsel på.

 

– Lerpuds på vægge og lofter har virkelig grebet om sig. Folk får hurtigt noget igen, og leret har en levende overflade og noget energi og liv, som man kan mærke med det samme. Hampblokke er også efterspurgt. De har gode egenskaber i forhold til isolering og kommer i mange forskellige mål.

 

Efterisolering af ældre huse med hampblokke og renoveringer med lerpuds udgør størstedelen af opgaverne for CS Byggeservices fem ansatte. Christian Skikkilds opvækst og base i Hvidovre gør, at virksomheden mest satser på kunder i Københavnsområdet og på Sjælland.

 

 

Statsskuddet på Refshaleøen og i Nordhavn

To begivenheder har haft særlig indflydelse på Christian Skikkilds beslutning om at bygge en murer- og entreprenørvirksomhed op omkring biobaserede byggematerialer. Da byggemarkedet Havnens Hænder på Refshaleøen blev etableret i 2019, kom der for alvor et sted i Danmark i større skala, hvor det var muligt at se, mærke, få rådgivning og købe biobaserede byggematerialer.

 

– Vi var igennem en masse processer og lavede prøver og skabeloner for at kunne give produktgaranti over for kunderne. Det var learning-by-doing, husker Christian Skikkild og forklarer, at byggeriet af Den Røde By i Nordhavn i årene efter blev et andet vendepunkt for ham og virksomheden. Mureropgaven bestod i at renovere med lerpuds og energioptimere gamle fabriksbygninger med hampblokke – et materialevalg, der på det tidspunkt var hidtil uset i Danmark i den skala.

 

– Bygherrerne PFA og Nrep var visionære. Det havde været lettere med spartel, filt og maling, men de stolede på brugen af biobaserede byggematerialer, selvom dokumentationskravene var sværere. På den måde fik de sat skub i den største renoveringssag på det tidspunkt med over tusind kvadratmeter hampisolering og lerpuds, siger Christian Skikkild og fortsætter:

 

– Byggeriet gav os mange erfaringer og blev startskuddet til, at vi rent kommercielt kunne se en vej frem med renoverings- og isoleringsopgaver. Der er store dokumentationskrav i branchen, men tiden har også gjort, at vejledningerne til dokumentation for biobaserede byggematerialer er blevet bedre.

 

 

Nyt for kolleger og kunder

Selvom biobaserede byggematerialer endnu ikke er udbredt i dansk byggeri, kan Christian Skikkild godt mærke, at den stigende interesse i branchen har medført, at der i dag er flere producenter, sælgere og samarbejdspartnere at række ud til end for 6-7 år siden.

 

– Havnens Hænder er nogle af dem, der har gjort et enormt stykke arbejde ved at skabe fokus på biobaserede byggematerialer hos arkitekter og ingeniører, bemærker han.

 

Men de mere klimavenlige materialer har dog fortsat brug for at blive styrket, påpeger Realdania. Produktionen af biobaserede byggematerialer i Danmark er svær at skalere, fordi der mangler teknisk dokumentation, stabile værdikæder og ikke mindst investeringer herhjemme i forarbejdning og produktion af materialer, der primært bliver importeret, lyder det.

 

Christian Skikkild mener også, at nichen inden for branchen fortsat er i en udviklingsfase. Mange håndværkerkolleger er interesserede, men mangler erfaring og tryghed med materialerne, mener han.

 

– Folk tror, at biobaserede byggematerialer er et andet produkt, men det er også et anden håndværk. Materialerne opfører sig anderledes end de normale, cementbaseret produkter. Man skal forstå deres egenskaber – fugttransport, diffusionsåbenhed og samspillet med bygningen. De samme løsninger, vi kender, kan ikke bruges, nævner han og mener derfor, at vidensdeling, flere demonstrationsprojekter, flere kurser og mere undervisning på erhvervsskoler er afgørende.

 

 

Derudover er biobaserede byggematerialer også nyt og anderledes for mange danskere, oplever Christian Skikkild. Han har indimellem mærket, at folk kan blive skuffet eller irriteret, hvis de ser små revner eller sprækker i overfladen på en væg, de har fået renoveret. Af den grund har hans firma etableret et showroom i Hvidovre, så folk kan forholde sig realistisk til håndværket og se virkelige prøver på overflader og farver, inden de bestiller. Og heldigvis er der interesse fra kunderne, fordi mange går op i indeklima, sunde huse og holdbare løsninger, mener Christian Skikkild.

 

– Folk er vildt interesseret i materialerne og smiler på en anden måde, end hvis du har pudset deres væg med en almindelig mørtel. Du føler, at du gør noget godt for dem, du laver det for. Samtidig er det gode processer for klimaet med lavere CO2-udledning og mindre energiforbrug. Det øger arbejdsglæden.