Biogene byggematerialer er en realitet – nu venter vi på politikerne
Materialerne er på plads, og i den brede befolkning har interessen for byggeri med biogene materialer som halm og ler aldrig været større. Vi kan dermed stå på kanten af en revolution – i særdeleshed, hvis politikerne skaber de rette rammevilkår, siger direktør i Eco Cocon Danmark, Lars Keller.
Frontløbere over hele verden har udviklet og eksperimenteret med biogene byggematerialer som halm, træ og ler i mere end tre årtier.
Det er der kommet masser af erfaring og know how ud af, og diverse godkendelser og certificeringer er også kommet i hus.
Dermed er det egentlig bare at gå i gang med at bygge en mere grøn fremtid, siger Lars Keller, der i mere end 20 år har beskæftiget sig med bæredygtigt byggeri, og som er medindehaver af den internationale virksomhed EcoCocon:
- Vi er nået dertil, hvor grundarbejdet er gjort. Sagt på en anden måde, så har vi noget, der virker – både hvad angår isoleringsevne og bestandighed overfor både fugt og brand. Og vigtigst af alt, så har vi noget, der virker i forhold til klimaet og vores fælles fremtid.
Et oplagt alternativ
Lars Keller peger som eksempel på EcoCocons egne byggeelementer, der typisk er opbygget med 30 mm lerpuds, 400 mm træ/halmelement og en 60 mm fiberplade. Til sammen udgør det et bærende vægelement med en vertikal bæreevne på op til 110kN/m og en U-værdi på 0,123W/m2k.
Men det bedste er selvfølgelig, siger han, at både træ og halm binder store mængder CO2 under væksten, og at forarbejdningen kræver meget lidt energi. Faktisk udledes der kun 2,8 kg CO2/m2 i produktionen, mens der i vækstfasen lagres hele 97,6 kg CO2/m2:
- Det giver et meget lille klimaaftryk, og er dermed et oplagt alternativ til de traditionelle CO2-tunge byggematerialer. Det er også derfor, jeg siger, at det bare handler om at komme i gang – og ikke bare med løsninger fra EcoCocon, men med alle de gennemprøvede materialer, der efterhånden findes derude.
En unik situation
Lars Keller tilføjer, at tiden, vi lever i, er noget ganske særligt:
- Specielt efter Greta Thunberg står vi i en situation, hvor alle er klar over, at der skal gøres noget. Det er meget unikt, at der på den måde er opstået en kritiske masse, hvor den brede befolkning faktisk efterspørger mere bæredygtige materialer, siger han og fortsætter:
- Jeg oplever det også, når jeg er rundt på tømreruddannelserne, hvor man i høj grad efterspørger andre måder at gøre tingene på. Det samme er i øvrigt tilfældet på Building Green, hvor det indtil for to – tre år siden mest var studerende, der kom forbi. De seneste par år har det både været de studerende, deres lærere og rektorerne og så selvfølgelig bygherrer, der er interesserede, og som gerne vil samarbejde med os, lyder det.
Afgørende incitamenter
Lægger man dertil diverse regler og klimakrav fra kommuner, stat og fra EU, så er der meget, der trækker i den rigtige retning, og som forvisser Lars Keller om, at dansk byggeri nok skal blive langt mere bæredygtig i fremtiden.
Spørgsmål er bare, hvornår det sker:
- Det handler helt grundlæggende om at få skabt økonomiske incitamenter for øget bæredygtighed. Når de først er på plads, vil rigtig meget andet falde på plads helt af sig selv, siger han og kommer til sagens kerne:
- Som det er i dag, er det typisk lidt dyrere at bygge med bæredygtige materialer – bl.a. fordi, vi ikke benytter os af statssubsidierede fossile brændsler. Den ubalance bør der selvfølgelig rettes op på f.eks. i form af øgede CO2-afgifter. Dermed vil det ansvarlige byggeri også blive et økonomisk bæredygtigt byggeri.
En blid overgang
Dermed ligger bolden solidt placeret hos politikerne, siger Lars Keller og peger på, at en overgang til et reelt bæredygtigt byggeri ikke behøver at disrupte hele branchen:
- Lad os bare tage beton, som jo er meget CO2-tungt at fremstille, og som der derfor vil være væsentligt mindre af i et fremtidigt bæredygtigt byggeri. Men fravalget af beton betyder jo ikke, at fabrikkerne skal lukkes og medarbejderne fyres. Tværtimod, så besidder betonværkerne en meget stor viden om byggeriet, og de er typisk også rigtig godt placeret i forhold til transport og logistik, siger han og fortsætter:
- Derfor kan jeg også sagtens se for mig, at værkerne omskoler en del af deres medarbejdere og starter en parallel produktion af bæredygtige byggematerialer. Jeg har faktisk allerede haft et møde med et betonværk, der var interesseret i at høre mere om mulighederne. På samme måde deler vi også hellere end gerne vores knowhow med en mastodont som Rockwool, hvis de er interesserede. De er så store, at de virkelig kunne gøre en forskel, hvis de besluttede at gå ind i en mere bæredygtig produktion, lyder det fra Lars Keller.