Mere fravær på grund af fysiske arbejdskrav med alderen

Mange i bygge- og anlægsbranchen har et arbejdsliv præget af løft, tunge byrder, gentagne bevægelser og belastende arbejdsstillinger. Det kan blive vanskeligere at håndtere med alderen – og det afspejler sig i risikoen for langtidssygefravær.

 

Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA. Rapporten samler ni fagfællebedømte forskningsartikler fra projektet ”Sund og sikker hele arbejdslivet”, der undersøger, hvordan alder spiller sammen med arbejdsmiljø og helbred. Projektet ser blandt andet på fysiske arbejdskrav, psykisk arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen.

 

Ifølge rapporten har en 60-årig medarbejder med høje fysiske krav i arbejdet mere end dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær som en 20-årig medarbejder med samme fysiske krav. For 40-årige er risikoen halvanden gang højere.

 

– Resultaterne viser, at fysiske krav og belastninger ikke rammer alle aldersgrupper ens. De fysiske krav i arbejdet er med til at øge risikoen for langtidssygefravær i takt med alderen, siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag den nye rapport.

 

Kilde Sund og Sikker Hele Arbejdslivet, NFA

Han peger på, at arbejdspladser med fysisk krævende arbejde bør være særligt opmærksomme på, at medarbejdere ikke nødvendigvis har de samme fysiske forudsætninger gennem hele arbejdslivet.

 

 

Malere og murere blandt fag med høje belastninger

Projektet bygger på data fra omkring 70.000 lønmodtagere, der deltog i undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark i perioden 2012-2018. Forskerne har koblet svarene med nationale registre og fulgt deltagerne i op til to år for at undersøge, om de senere fik langtidssygefravær eller ændret tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Rapporten viser blandt andet, at malere, murere og social- og sundhedsmedarbejdere er blandt de faggrupper, der har høje fysiske arbejdskrav. For 40-64-årige, som oplevede moderat til meget hårdt fysisk arbejde, var der i gennemsnit 4 til 26 flere sygedage end blandt medarbejdere i samme aldersgruppe med mindre fysisk belastende arbejdsvilkår.

 

For bygge- og anlægsvirksomheder peger resultaterne på et behov for at arbejde systematisk med forebyggelse, særligt i de fag og funktioner hvor kroppen belastes dagligt gennem tunge løft, ensidigt gentaget arbejde, skæve arbejdsstillinger eller arbejde i højt fysisk tempo.

 

Småøvelser i arbejdstiden kan mindske sygefravær

Rapporten viser også, at medarbejdere, der lavede småøvelser i arbejdstiden, havde lavere risiko for langtidssygefravær. Når småøvelserne blev udført i fritiden, havde de ikke samme effekt.

 

– Vores forskning viser, at vi potentielt kunne forbygge 13 % af langtidssygefraværet i Danmark, hvis alle lønmodtagere i Danmark lavede småøvelser i arbejdstiden, siger Lars L. Andersen.

 

Han understreger samtidig, at småøvelser ikke kan stå alene, men skal ses som et supplement til den eksisterende arbejdsmiljø- og sikkerhedsindsats. På arbejdspladser med fysisk krævende opgaver kan småøvelser derfor indgå som en praktisk del af forebyggelsen, men bør kombineres med tiltag, der reducerer belastningerne i selve arbejdet.

 

– Det kan for eksempel være ved bedre organisering af arbejdet, brug af tekniske hjælpemidler, tilpasning af opgaver, bedre mulighed for hvile og restitution, siger Lars L. Andersen.

 

 

Tekniske hjælpemidler og planlægning er centrale greb

For virksomheder i byggeriet kan rapportens konklusioner omsættes til konkrete indsatser på flere niveauer. Det handler blandt andet om at planlægge opgaver, så tunge og gentagne belastninger fordeles bedre, og om at sikre, at tekniske hjælpemidler faktisk er til rådighed og bliver brugt på byggepladsen.

 

Det kan også handle om at tilpasse opgaver efter medarbejdernes fysiske kapacitet, skabe bedre muligheder for pauser og restitution samt indrette arbejdsgange, så unødige løft, vrid og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger begrænses.

 

Rapporten understreger dermed, at forebyggelse ikke alene er et spørgsmål om den enkelte medarbejders styrke eller robusthed. Arbejdets organisering, bemanding, hjælpemidler og sikkerhedskultur har væsentlig betydning for, om medarbejdere kan blive længere i fysisk krævende job.

 

Flere belastninger samtidig øger risikoen

Et andet centralt resultat i rapporten er, at kombinerede belastninger har større betydning end enkeltstående faktorer. Det gælder både fysiske belastninger som løft, skub, træk og gentagne bevægelser samt psykisk arbejdsmiljø og problemer med sikkerheden på arbejdspladsen.

Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, viser resultaterne, at risikoen for langtidssygefravær især stiger, når flere forhold i arbejdsmiljøet er uhensigtsmæssige på samme tid. Det kan eksempelvis være en kombination af lav anerkendelse, lav indflydelse, uklare roller, høje krav og begrænset støtte fra kolleger.

 

Forskningsprojektet viser blandt andet, at et højt arbejdstempo ikke nødvendigvis øger risikoen for sygefravær, hvis det øvrige psykiske arbejdsmiljø er godt.

 

– Belastninger i arbejdsmiljøet optræder sjældent hver for sig. Derfor er det vigtigt at se på det samlede arbejdsmiljø. Man kan tale om en cocktaileffekt. For når flere ergonomiske eller psykiske arbejdsmiljøforhold trækker i en negativ retning samtidig, kan det øge risikoen for smerter og langtidssygefravær. Omvendt kan gode forhold som for eksempel færre fysiske belastninger eller tydeligere roller, mere støtte fra kolleger, og anerkendelse være med til at beskytte medarbejderne, siger Lars L. Andersen.

 

Læs flere artikler om den nyeste viden inden for arbejdsmiljøet i byggebranchen