Elektrikerlandsholdet
Mette Kühl: Fag og uddannelse skal tales op
Mette Kühl fra Schneider Electric brænder for at gøre de tekniske skoler og elektrikeruddannelsen attraktiv for de unge. For det er en tvingende nødvendighed på grund af elektrificeringen.
At sikre en fortsat rekruttering til – og uddannelse af – fremtidens elektrikere nytter det ikke noget at tilbyde eleverne en gammel iPhone som arbejdsredskab. De skal have adgang til det nyeste nye udstyr, lyder det fra Mette Kühl, som er ansvarlig for uddannelse og produkttræning til landets tekniske skoler og elektrikere hos Schneider Electric. Det er en selvfølge, at udstyret og indholdet på uddannelsen skal være det nyeste nye, hvis de unge skal blive interesserede i at gå elektrikervejen. Det nytter ikke noget, hvis man på de tekniske skoler står med forældet udstyr, når fremtidens krav – affødt af den konstant voksende elektrificering af samfundet – hele tiden skærpes.
– Uddannelsen til elektriker nu og i fremtiden handler langt fra – som i gamle dage – blot om at kunne sætte en stikkontakt op på en hverdagsopgave som serviceelektriker. Kravene til fagfolk, elinstallatører, som i praksis skal kunne håndtere den stigende elektrificering og digitalisering og af samfundet, skal være uddannede inden for nyeste teknologi og dermed teknisk kompetente til at tage sig af mere og mere komplekse opgaver, siger Mette Kühl og peger på, at tilhørende softwaretil understøttelse af udviklingen inden for bygningsautomatisering er et andet eksempel på, at fremtiden elektrikere skal kunne langt mere end deres forgængere.
Foto: Mette Sandgaard Kühl, Channel Manager (tv) og Anca Galinescu-Almiray, salgsdirektør i Schneider Electric Danmark (th)
– Det er ikke kun hos os i Schneider Electric, at vi gør os den slags overvejelser. Det er i hele branchen, men pt. er vi nogle af de eneste, som for alvor rykker på dagsordenen om at få flere unge til at uddanne sig til elektrikere. Der ligger den primære udfordring ligger, men der kommer heldigvis flere og flere med, siger Mette Kühl, der er kendt som Tante Grøn blandt de unge på de tekniske skoler og blandt elektrikerlærlinge – netop på grund af hendes utrættelige arbejde med at gøre uddannelsen og faget attraktivt.
– At jeg bliver kaldt Tante Grøn, siger noget om den relation, og mange af de unge sætter lighedstegn mellem Schneider Electric og mig. Det har udviklet sig over tid, at de kalder virksomheden for ”Mettes fabrik” og ”Mettes hus i Ballerup”. Og det er fedt, at der bliver sat etansigt på virksomheden – det gør mig stolt, siger Mette Kühl og fortsætter:
– Jeg har selv en almindelig kontoruddannelse, men der er mulighed for, at man kan udvikle sig i Schneider Electric. For 15 år siden arbejdede som kursuskoordinator og havde omkring 2.500 kursister igennem på et år indtil corona-pandemien, hvor alt gik over til online. Jeg brænder for de tekniske skoler og at gøre uddannelsen og faget attraktivt.
Håndtryk af Kongen
Mette Kühls funktion hos Schneider Electric har således udviklet sig i takt med, at man har fået øjnene op for, at nutidens lærlinge er fremtidens elektrikere. Hun har været 15 år i virksomheden, og har forbindelse med samarbejdet med landets tekniske skoler besøgt rigtig mange af dem.
– Der er sket meget, siden vi startede med at støtte skolerne med produkter. Det værste eksempel var tavler med porcelænsfaser, men det er alligevel en del år siden, at disse blev udfaset. Skolen fik nye tavler, og uddannelsen blev løftet. Vi har været på – og er fortsat på – en lang rejse for at gøre uddannelsen så attraktiv som muligt. Og der sker heldigvis noget hvert år, siger Mette Kühl og fortsætter:
– Der behøver ikke være et skel mellem, om man tager en håndværker- eller gymnasial uddannelse. For år tilbage lød det ofte, at man altid bare kunne blive elektriker, hvis man ikke var boglig. Det gælder på ingen måde længere, da uddannelsen har fag som f.eks. digitalisering og software.
Hun fremhæver Euro- og WorldSkills, Europamesterskaber for erhvervsuddannelseselever og unge håndværkere, som nye tiltag for at få unge inspireret til at dygtiggøre sig inden for håndværksfag. Da det fandt sted i Herning i 2025, stod Schneider Electric for konkurrencen i forbindelse med at udvælge to unge elektrikere, som skulle repræsentere Danmark. De to 24-årige finalister, som allerede er udlærte elektrikere, skal videre til finalen i Düsseldorf i 2027.
– Det er stort for de unge at dyste om medaljer – og få et håndtryk og en lykønskning af Kongen. Jeg fik nærmest kuldegysninger, da ”min dreng” Casper vandt bronze. Det er også stort, at Kongen i sin nytårstale nævner unge på erhvervsuddannelserne. Hvorvidt det fremmer optaget på uddannelsen, ved jeg ikke, men der lidt hype om omkring det – for der er vist ikke mange gymnasieelever, som trykker Kongen i hånden, når de får 12 til eksamen, forklarer hun og understreger, at der ligger en pligt hos forældre til ikke bare at opfordre deres søn eller datter til at gå i gymnasiet.
Hun bakkes op i sit arbejde af kollegaen i Schneider Electric, salgsdirektør Anca Galinescu-Almiray, som understreger, at det er virksomhedens ufravigelige mål at få flere unge ind i elektrikerfaget.
– Som Mette også beskriver, er der sket en markant udvikling i uddannelsen og fagets indhold, og hendes arbejde giver et vigtigt indblik i, hvordan kravene til fremtidens elektrikere allerede ændrer sig. Set i et større perspektiv står branchen over for en fælles udfordring: Hvis vi skal lykkes med elektrificeringen, kræver det flere kompetente elektrikere, siger Anca Galinescu-Almiray og påpeger, at det er en opgave, som de ikke løfter alene – flere virksomheder arbejder målrettet med det, og de håber, at de initiativer, de selv og andre sætter i gang, kan inspirere endnu flere til at bidrage.
Nærmest en mini-ingeniør
Nogle unge rollemodeller, som Mette Kühl gerne vil fremhæve, er Hasan Tamer, som efter endt jurastudie begyndte på elektrikeruddannelsen. Blandt pigerne ses Ida Peilicke Jacobsen, som er en klassisk 12-talspige, der valgte ikke at fortsætte på gymnasiet, men at tage en EUX.
– Det kræver hår på brystet at turde gå imod strømmen, når man går i 9. klasse. Undersøgelser viser, at mange læser noget forkert og ville være gladere for noget praktisk i stedet. Mange bryder sig desværre ikke om at tale om, at alle håndværksfag er vigtige – tænk blot på, at man i stedet for at købe en ny stol, kan nøjes med at ombetrække og reducere klimabelastningen, fortæller Mette Kühl og henviser til, at elektrikeruddannelsens højere moduler kræver rigtig meget, da man skal lære at forstå, hvordan intelligente bygninger med software fungerer – man skal nærmest være mini-ingeniør.
Læs også: Oplæringen af næste generation af VVS’ere er en vigtig del af hverdagen