Manglen på viden om møllebyggeri truer bevaringen af gamle møller

Dansk Mølleinstitut arbejder på at sikre overlevelse og aktivering af Danmarks historiske møller. Det gøres blandt andet gennem etablering af foreninger – eller møllelaug – der skal drive og vedligeholde nyrenoverede møller. Det fortæller Anne Provst, der er forperson hos Dansk Mølleinstitut.

– Vi holder nogle møder for folk, der er interesserede i at passe, vedligeholde og drive en mølle. Så får vi etableret et møllelaug. Det handler om, at de føler sig klædt på til at kunne drive møllen, og så understøtter vi dem i starten, indtil de kommer i gang. Det kan godt være lidt svært, når man ikke kender så meget til møller i forvejen at vide, hvad der kan og bør gøres, siger Anne Provst.

Anne Provst, Dansk Mølleinstitut

Dansk Mølleinstitut indsætter typisk en person, som deltager i møderne for at sikre, at møderne kører, og at møllelaugene får den fornødne viden. Et af de store problemer ved møllerne er at sørge for deres vedligeholdelse, som både er omkostningsfuld og kompliceret. Samtidig er der kun ganske få i Danmark, der ved, hvordan man gør. Dansk Mølleinstituts forhåbning er derfor, at møllelaugene kan bidrage til at løse den udfordring.

Vedligeholdelse er afgørende

Dansk Mølleinstituts første projekt var igangsættelse af tre møllelaug, som skal vedligeholde tre kommunalt ejede møller i Sønderborg Kommune. Kommunen har ikke folk ansat til at drive møllerne, og Anne Provst peger på, at vedligeholdelse er afgørende for, at møllerne ikke går i råd, efter at der eksempelvis er blevet sat en ny aksel eller nye vinger på møllerne.

– En mølle er jo en stor maskine, som skal bruges, så det hjælper ikke, at man har spritnye vinger, hvis ikke de bliver vedligeholdt, for så kan det faktisk være slut med møllen om 10 år. For eksempel skal man vende en vindmølles vinger en gang om ugen, for at vandet kan løbe ud af træet igen i stedet for at sive ned i det.

Hvis møllerne ikke vedligeholdes efter renoveringen, kan det koste op til en million kroner at få sat nye vinger på igen. En af de store udfordringer ved vedligeholdelsen af gamle møller er at sørge for, at der er nok, der er udlært til at vedligeholde dem. Og det er netop en af de ting, som Dansk Mølleinstitut forsøger at bidrage til.

Den største tekniske udfordring er at uddanne nok folk

Ifølge Anne Provst arbejder Dansk Mølleinstitut i mange forskellige retninger for at sikre, at de store gamle bygninger overlever. Udover at etablere møllelaug, er instituttet også ved at etablere en møllepasser-uddannelse, som de forskellige møllelaug også skal igennem.

– Det kan godt være, at man kan etablere et møllelaug, men uden et kursus i, hvordan man driver og vedligeholder møller, så er det simpelthen for farligt. Der er alt for meget, der kan gå galt i både en vindmølle og en vandmølle, hvis ikke man ved, hvordan man passer dem, siger Anne Provst.

Anne Provst påpeger, at en almindelig tømrer eller snedker ikke kan lave arbejdet, hvis ikke de ved, hvordan møllen virker, og hvad det er for nogle elementer, der griber ind i hinanden. Den største tekniske udfordring er derfor at få uddannet nok mennesker, der ved, hvordan man renoverer og vedligeholder møllerne, da arbejdet kræver stor præcision.

Alt, der kan bevares, bliver bevaret

Ifølge Anne Provst er der masser af private ejere af møller i Danmark, som er i tvivl om, hvordan man sørger for små daglige vedligeholdelser, og så kan vedligeholdelse blive en stor udfordring. Derfor vil Dansk Mølleinstitut arbejde for at uddanne mølleejerne gennem forskellige kurser.

– Dels vil vi gerne have uddannet nogle flere rigtige møllebyggere, og så vil vi rigtig gerne have uddannet dem, der ejer møllerne til at vide, hvornår vingerne skal males, eller hvornår der skal skiftes et element, så deres mølle ikke går i stykker. Lige pludselig kan det gå fuldstændig galt, og så koster det meget hurtigt en million at renovere møllen.

Når møllerne skal renoveres, forsøger man at genbruge det hele. Alt hvad der kan genbruges, det skal genbruges, fortæller Anne Provst.

– Problemet med træ er, at det ofte er råddent. Men alt indmad til møllerne er typisk ikke rådnet, og det forsøger vi virkelig at bevare, og hvis det skal istandsættes, så skal der nogle nye komponenter ind. Vi vil meget nødigt se, at man for eksempel bare indsætter et nyt stjernehjul. Alt det, der kan, skal bevares.

Anne Provst uddyber, at hvis der er brug for at udskifte et par enkelte elementer for eksempel et låg eller nogle tænder til et tandhjul, så kan man gøre det.

Vigtigt at holde liv i kulturarven

For Dansk Mølleinstitut er bevaringen af møllerne vigtig for at kunne fortælle, hvor energien er kommet fra, og hvad møllerne har betydet.

– Vi havde kun manuel energiproduktion, før man fandt ud af, at møller kunne erstatte en del af den manuelle arbejdskraft. Siden de første møller kom i Danmark lidt før år 1000, og frem til i dag, der har de blandt andet gjort, at vi kan save brædder, bearbejde bomuld og lave papir, siger Anne Provst og fortsætter:

– Det er en kæmpestor kulturarv, som vi gerne vil have bevaret. For at man kan det, skal der være møller, der fortsat er i drift, så folk kan forstå det. Der står også nogle møller, som er helt tomme inden i og ikke kan dreje rundt, og der vil vi også gerne tiltrække turister, som kan komme ind i møllerne.