COBOD 3D-printer piedestaler af beton til vindmøller

Den teknologiske landvinding med betonprint med 3D-printere er nået et godt skridt længere i dag, hvor man er i fuld gang med at printe piedestaler til betontårne til vindmøller rundt omkring i verden. Vindmølletårnene er indtil videre kun til opførsel onshore og printes direkte på stedet. Men teknologien betyder, at vindmøller på land kan bygges højere, hvilket betyder en markant højere energiproduktion. 

 

- Der er et kæmpe potentiale i at kunne printe tårn-piedestaler med 3D-printere til vindmøller. Vi er markedsledende på verdensplan, da ingen andre har forsøgt sig med dette. Vores printere har også printet huse og bygninger på tre etager op til 10 meter i højden, hvor andre må give op efter én etage, siger Henrik Lund-Nielsen, direktør og grundlægger af COBOD, der allerede i 2022 i live-interview på BCC World News kunne berette om de første store skridt med den nye banebrydende robotteknologi.

 

Henrik Lund-Nielsen forklarer, at princippet bag 3D-betonprint er den samme som for små 3D- plastikprintere, hvor bygningen opføres ved at printe ”en pølse” af beton med ca. 5 cm i bredden og 4 cm i højden. Der printes ca. 25 cm i sekundet. Når et lag er printet, så forsætter man med næste lag. Hvert lag skal tørre i ca. otte minutter før, man starter på det næste. I løbet af 1-2 dage kan et familiehus være printet.

 

3D-betonprinterne produceres af COBOD selv, hvilket gør, at man har samleoperationer på danske hænder. Delene kommer fra specialiserede underleverandører i ind- og udland, som COBOD altså køber og samler i København. Vindmølleindustrien har vist sig som en oplagt case, hvor COBOD konkret har kunne bevise, hvor langt man er nået med 3D-betonprint.

 

 

 

Biogastanke af 3D-beton

Det er ofte et både et logistisk og omkostningsfyldt projekt at opføre vindmølletårne, som først skal transporteres over store afstande, hvilket er en belastning for miljøet i form af CO2-aftrykket. Men rent pladsmæssigt kan de enorme vindmøller med en højde over 80 meter heller ikke transporteres på veje og gennem tunneler. Disse udfordringer kan COBODs roboteknologi være til at reducere.

 

- Vi kan printe dem på stedet, og vi er indtil videre de eneste i verden, der kan printe så stort og smart – det vil sige med stor hastighed. Teknologien efterspørges nu også af kunder med behov for at få produceret vand- og biogastanke. Biogastanke indeholder gylle, som er organisk affald, der kan omdannes til f.eks. den naturgas, som sendes videre ud i gasnettet til forbrugerne. Pt. stammer 25 % af den naturgas, vi anvender i Danmark, fra biogasanlæg, forklarer Henrik Lind-Nielsen og fortsætter:

 

- Hele den fossile naturgas, som vi bruger i Danmark, er formentlig erstattet af biogas inden for de næste syv år, og der bliver et stort marked for tankene, og det næste bliver sandsynligvis

 3D-printede vandrensninganlæg.

 

Bygge- og anlægsprojekter kan blive nemmere, når man anvender 3D-betonprintning af visse dele. Ligesom telefonproducenten Nokia måtte se sig overhalet af Apples smart phones, må de traditionelle aktører se i øjnene, at 3D-betonprint-teknologien er fremtiden.

 

- Vores teknologi er snart oppe i stor skala, så beton- og elementfabrikanterne, der grinede af os i starten og kaldte det ”pølseprint”, kan godt se, at det her er en mulighed – ikke en trussel. Vi er derfor også begyndt at få betonelementfabrikker som kunder, siger Henrik Lund-Nielsen.

 

 

Byggebranche sent ude

COBOD blev grund af 10 personer – fire medarbejdere og seks erfarne investorer med så forskellige baggrunde som DTU, ejendomsbranchen, serviceindustrien, business school og handelshøjskolen. Og de fik efter 38 besøg i andre lande, hvor de var i gang med at undersøge 3D-betonprint-teknologen – og med støtte fra Erhvervsministeriets nu lukkede Grønne Omstillingsfond – bygget en printer, mens andre endnu ikke havde erkendt potentialet.

 

- Vi har for længst printet den første bygning i Europa tilbage i 2017, men det er ikke vores rolle at opføre bygninger. Vores rolle er at være teknologileverandør. Vi laver så at sige mejetærskeren eller hammeren – det er andre, som bruger den, f.eks. store og mindre entreprenører. Med 3D-betonprint behøver man ingen prototyper, men går bare i gang, ligesom der ingen designbegrænsninger er, siger Henrik Lund-Nielsen og påpeger, at byggebranchen i Danmark generelt er kommet sent med.

 

COBOD eksporterer mere end 95 % af sine printere. 3D-betonprintere står i dag på alle kontinenter i verden, og teknologien hilses velkommen, da det i dag er blevet op til 2-3 gange dyrere at bygge huse og bygninger end for få år siden.

- Flere og flere har ikke råd til at bygge eget hus, selv om vi er blevet rigere. Men det kan vores teknologi være med til at ændre. Vi står med et kæmpe potentiale og er først kun lige gået i gang. Vi har over 100 medarbejdere på verdensplan og omsætter for over 100 mio. kr. idag. Så man kan sige, at vi har satset rigtigt og haft perfekt timing, siger Henrik Lund-Nielsen, som understreger, at målsætningen nu er hastighed i printning, det vil sige at gøre det muligt at printe bygningerne og andre betonstrukturer endnu hurtigere.

 

- Når man bygger vindmølleparker, ligger de ofte lidt øde steder, så alt skal etableres på stedet. Det er dyrt, så derfor er hastighed et nøgleord. Tid er selvfølgelig penge, så vi kan godt finde på at printe det samme type tårnpiedestal flere gange for at øve os på, hvordan hastigheden kan forbedres, siger Henrik Lund-Nielsen.

 

Det er tale om en meget stejl læringskurve stejl, hvor teknikken bag 3D-betonprint af piedestaler til vindmøller hele tiden forfines.

 

- Modsat traditionelle offshore vindmøller, der produceres i havne og skibes ud på åbent hav, kan vi printe on location i præcis den højde, man ønsker. Tårnene printes og hærdes på stedet, og det går meget hurtigere end med andre metoder slutter Henrik Lund-Nielsen.