Grethe Pontoppidan: Beton er smukt, interessant og historisk værdifuldt
Der er brug for viden om den historiske brug af beton i byggeprocessen for i de kommende år at kunne renovere gamle betonbyggerier. Det siger arkitekt Grethe Pontoppidan, der samtidig også mener, at der er brug for at styrke stoltheden over betontraditionen.
På trods af, at vi har anvendt beton i over 150 år, anses beton som et moderne materiale. Derudover er der kun begrænset dokumentation af historisk brug af og renovering af beton, siger Grethe Pontoppidan fra Arkitekturet. Hun mener at for at kunne bevare og vedligeholde vores bygningsarv bedst muligt, skal vi begynde at grave viden frem om byggeprocessen med beton.
Læs også:
Interview med murer og stenhugger Mads Okking: Håndværkerforening samler restaureringskompetencer
Der er brug for viden om beton i byggeprocessen
- Konservatorer kan finde ud af meget. Petrografiske analyser kan afsløre sammensætningen af beton, samt estimere alder og muligvis proveniens. Fra renoveringen af Holbæk Seminarium kender man til sammensætningen, man ved at der er anvendt lokal grus og en specifik cement til at give den ønskede farve, og at arkitekten og håndværkerne lavede mange prøvestøbninger for at få den nøjagtige beton.
- Nogle konservatorer kan fortælle hvordan beton patinerer, ændrer farve og bliver mere brun med tiden. Beton har aldrig den samme grå farve – farven afhænger af den cement og tilslag, der er valgt samt betonens alder. Der mangler dog alle de oplysninger, da de ikke er skrevet ned i projektmaterialet eller i arkitektens erindringer; hvad skete der på pladsen? Hvor kom materialer fra? Hvilke kompetencer skulle håndværkere have? Hvor blev der ændret på beskrivelsen? Det gør det både spændende historisk og kan være nyttigt at vide, når man skal reparere, siger Grethe Pontoppidan og fortsætter:
- Den viden der ligger hos håndværkere er meget værdifuld, da beton ikke bare er beton. Det er ikke ligegyldigt om man laver beton til fundamenter eller synlig beton med forskalling og detaljer. Især synlig beton er ikke noget, alle kan lave, og ikke noget der bare kan pletrepareres, da det er svært at finde det samme udtryk.
Læs også:
Byens Tag og Facade: Renovering i kobber og skifer til det særlige bymiljø på Frederiksberg
Vi skal være stolte af vores håndværk
Det er vigtigt at både håndværkere, entreprenører og producenter kender til historien, men også at de er stolte af deres håndværk og kulturhistorie indenfor beton, samt at de deler deres viden om det, for som Grethe Pontoppidan siger:
- Beton anses i almindelighed ikke for et håndværk, men ”bare” som noget industrielt. Der er ikke en fornemmelse af, at det kræver spidskompetencer at lave beton. Hvis betonhåndværkerne ikke finder det interessant eller er stolte af deres eget håndværk, er andre det heller ikke. Interessen for det tekniske og historiske er derfor vigtig. Håndværkerne kan læse betonbygninger på en anden måde end historikere og arkitekter, fordi de kan se detaljerne i det og processen i det.
Læs også:
Interview med arkitekt Sabine Hahn om renoveringen af Kirkebjerg Skole: En renovering med KANT
En styrket og internationalt synlig betonbranche
- Der mangler håndværkere og entreprenører, der reklamerer med, at de er specialister indenfor det her, og som kan hjælpe rådgivere, arkitekter og ingeniører – samt holder sig orienteret om, hvad der sker internationalt. Her tales der nemlig meget om historisk beton og renoveringsmetoder, under begrebet ”historic concrete”, og indtil for et år siden har man ikke kunne søge noget på dansk frem på Google. Det er også en proces vi skal have gang i, så dansk betonhåndværk bliver synligt i internationale kulturarvssammenhænge, siger Grethe Pontoppidan.
- Jeg er også overbevist om at et større fokus på beton som bevaringsværdigt materiale vil styrke betonbranchen. Jeg håber at interessen breder sig fra flere vinkler og at beton kan få et bedre ry i offentligheden. Beton er smukt, interessant og historisk værdifuldt.
Grethe Pontoppidan har for Dansk Beton tilrettelagt en foredragsrække om historisk beton.
