Grønne vægges potentiale for klimasikring afdækkes i nye tests

Projektpartnere fra VIA står i åbningen til klimakammeret, hvor testene i projektet foretages. Fra venstre: Anders Mølgaard, lektor; Knud Højer, lektor og Maria Erika Gaardsted Kamper, lektor, Cand.Polyt

Byerne står i dag over for markante klimaudfordringer, hvor ekstreme vejrforhold som skybrud, længerevarende varmeperioder og øget nedbør sætter bygninger og infrastruktur under pres. Samtidig vokser behovet for at udnytte byens arealer mere effektivt.

Grønne vægge - eller vertikale haver – kan være en af metoderne til at tackle disse udfordringer i byerne. Men i modsætning til grønne tage, så er der en grundlæggende mangel på dokumentation og viden om de grønne vægge samt deres potentiale, når det kommer til at sikre os mod mere ekstremt vejr.

 

Test skal afdække potentialet for grønne vægge i byernes klimatilpasning

I samarbejde med VIA University College tester Teknologisk Institut lige nu grønne vægges isoleringspotentiale i et nyt, storskala klimakammer, der kan simulere ekstremt vejr.

- For at teste de grønne vægge, har vi opbygget en komplet ydervæg, hvor vi har inkluderet den komplette, bærende rammekonstruktion bestående af isolering, dampspærre, vindspærreplader – og selvfølgeligt det grønne vægelement, fortæller Anders Mølgaard, der er lektor på VIA Forskningscenter for byggeri, klima og vandteknologi.

Den nye storskala klimakammer, der blev indviet over sommeren i år, har åbnet nye muligheder for branchen i forhold til at teste fremtidens nye, mere bæredygtige løsninger. Kammeret skal kunne teste jf. gældende standarder, og i takt med at miljødeklarationer og dokumentationskrav af levetid opdateres, skal kammeret kunne følge med fremtidens nye krav til testmetoder.

- Klimakammeret gør det muligt at eksponere hele samlingsdetaljer eller konstruktioner for bestemte parametre som f.eks. temperatur, fugt, regn, UV-stråling. Det betyder, at vi under realistiske forhold kan teste de grønne vægge, fortæller Mads Borregaard Hansen, der er sektionsleder på Teknologisk Institut.

Men disse egenskaber for kammeret er ikke i sig selv det unikke.

- Det specielle og nye ved klimakammeret er, at vi kan opdele kammeret i to med testelementet som skillevæg. De nu to separate kamre kan præcis det samme, men vigtigere er at vi kan teste hvordan konstruktionen påvirkes både udefra og på indvendige side. Og vi kan faktisk stå i kammeret og bevidne det ske, fortæller Mads Borregaard Hansen.

Igangværende projekt skal styrke anvendelsen

Forsøgene foretages som del af det igangværende projekt, Green Sponge Buildings in Scandinavia, der er et samarbejde mellem partnere fra Danmark, Sverige og Norge.

I projektet blev den grønne vægkonstruktion opbygget i kammeret, som en væg, der opdelte det store klimakammer i to halve. Det centrale for projektet er at måle overfladetemperaturen forskellige steder på konstruktionen – både på indvendig- og udvendig side, hhv. koldt og varmt. I alt blev der opsat 60 termotråde til måling af overfladetemperatur og kamrene skulle indstilles til -12°C på den kolde side og +20°C på den varme side.

Projektet har til formål at udvikle et beslutningsværktøj, som skal kunne bruges til at træffe mere veldokumenterede valg, når det kommer til muligheden for at inddrage grønne vægge i byernes klimatilpasning.

- Med projektet vil vi gøre det lettere for beslutningstagerne at træffe valget om, hvilken type grøn væg og konstruktionsopbygning, der passer bedst til en bestemt bygning. Beslutningsværktøjet skal guide dem og give dem en indikation af forhold vedrørende vandlagring, forsinkelse af nedsivning, isoleringsegenskaber og merværdien i de forskellige løsninger, fortæller Anders Mølgaard og slutter:

- Det skal altså ikke bare bane vejen for at flere grønne vægge installeres rundt omkring i vores byer som en del af løsningen på den stigende nedbør, men det skal være med til at udbygge et solidt dokumenteret fundament, som arkitekter, bygherrer og andre beslutningstagere i byggeriet kan stå på.

Projektet løber indtil september 2026 og er et samarbejde mellem VIA University College, Henning Larsen, Rambøll, IVL Svenska Miljöinstitutet (S), Sveriges Lantbruksuniversitet (S), Høgskolen i Østfold (N), og Norges vassdrags- og energidirektorat (N).

Projektet er støttet af Interreg ØKS.