<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
two-teknik_hero

Annonce

Dansk forsegler kan bidrage med løsningen til asbestsanering

  • Materialer og Løsninger
  • Gulve, Vægge og Lofter
  • Arbejdsmiljø
  • 2026-10-05
  • | Af Tim Panduro

  • Two Teknik har introduceret en forsegler med lang levetid, der kan binde de sidste rester fra en asbestsanering og historisk støv.

    En asbestsanering kan være utrolig problematisk og tidskrævende at komme i mål med.

    Det ved de fleste, der arbejder med asbestsanering – og selv om der findes løsninger på udfordringerne, er de ikke alle lige hensigtsmæssige. Det er for eksempel dyrt at skifte al isolering ud, fordi asbestfibre kan have sat sig fast i materialet. Og vælger man i stedet at bruge forseglere, er flere af markedets gængse produkter udstyret med en række svagheder. For eksempel kan der være udfordringer med, at de ikke er testet godt nok, at de har kort levetid og at de ikke er diffusionsåbne.

    Tim Warner, der er indehaver af TWO Teknik , blev flere gange præsenteret for problemstillingen fra flere af landets rådgivere. Hans virksomhed laver PCB-forseglere, og derfor var det oplagt at gå i gang med at arbejde med at finde en løsning.

    two-teknik

    – Vi er ikke nedrivere eller rådgivende ingeniører. Vi arbejder med forsegling, og det spor holder vi snuden i. Så vi begyndte at kigge på, hvad der skulle til at lave et bedre produkt. Det skulle ikke klistre, det skulle fungere permanent, det måtte ikke være giftigt og det skulle være diffusionsåbent, så man ikke skabte fugtproblemer ved at bruge det, siger Tim Warner.

    Processen tog to år med udvikling, afprøvning hos Force Technology for blandt andet brandsikkerhed og forskellige former for stresstest. Det er endt med SPS Fiberforsegler, der fikserer fibre og støv. Her fire år efter, at produktet blev introduceret, er det som sådan blevet vel modtaget, fortæller Tim Warner.

    – Du kan ikke nævne en større asbestsag i København eller omegn, hvor vores produkter ikke har været brugt, fortæller han.

    – Vi leverer til alt fra Hr. og Fru Jensens tag, til STARK, BYGMA, XL, alle nedrivere og til Nationalbanken, skoler og kirker. Så the proof is in the pudding.

    Standardudstyr 

    Alligevel ser han visse udfordringer. For nok er virksomheder gode til at bruge forsegleren, når der har været en renoveringsopgave. Men det er ikke det eneste tidspunkt, hvor man skal tænke i sikkerhed, understreger Tim Warner.

    – Alt for mange håndværkere og rådgivere bliver fortsat udsat for sundhedsskadelige fibre og støv generelt. I den bedste af alle verdener ville en asbestforsegler være standardudstyr i alle håndværkerbiler. Når man skal ind og arbejde på et loft, ved man at der vil være støvet.

    Her kan du give området en behandling og vente hvad der svarer til en kop kaffe, så vil langt størstedelen af støvet være bundet og området vil være mere sikkert at arbejde i.

    Tim Warner håber og tror, at der vil komme mere fokus på problemstillingerne. Han understreger dog, at selvom dette er den bedste asbestforsegler, kan den ikke erstatte en asbestsanering.

    – Den kan øge sikkerheden, men den kan aldrig erstatte en asbestsanering. Det er det sidste tiltag for at komme i mål med en ”ren” sanering, og den er god til at forsegle for eksempel isolering, der har fået asbestfibre i sig. Så vi er et af flere vigtige skridt til at øge sikkerheden, siger han og fortæller, at det store udviklingsarbejde trods risikoen ved at lancere nye produkter er sket med stor sikkerhed.



    – Havde jeg rystet for meget på hænderne, havde jeg hverken opfundet forsegleren til PCB eller asbestforsegleren. Men det er klart, at der er mange barrierer, når man vil gøre det ordentligt. Der er et megalangt due dilligenceforløb, når man vil levere et godt produkt, der skal vinde rådgivernes tillid, siger han og fortæller, at produktet også har nået andre målgrupper, end han først havde forventet. 

    – For eksempel ser vi, at genbrugsstationer, der tager imod asbest, bruger det i tågedyser, og at det bliver brugt i forbindelse med nedtagning. Her våder de tagpladerne, så de støver mindst muligt, inden de bliver lagt i poser.
    Anbefalede artikler