Beboernes adfærd er afgørende for brandsikkerheden

Kiler i branddøre, barnevogne i trappeopgange eller oplag i flugtvejsgange er blot nogle af de brandsikkerhedsproblemer, man ser i beboelsesejendomme. Fælles for dem er, at de løser et praktisk problem for én eller flere beboere. For ofte er beboernes behov ikke tænkt tilstrækkeligt ind, da man designede bygningen. Og det giver bagslag, for så finder folk deres egne brandfarlige løsninger.

– En bygning kan være nok så brandsikkert designet – i praksis afhænger brandsikkerheden dog af, om brandsikkerhedsreglerne bliver overholdt. Og det er bygningsejers ansvar at instruere beboerne i en ejendom, så de følger reglerne og også ved, hvad de skal gøre i tilfælde af brand. Listen af forhold, de skal instrueres i, er lang og omfatter alt fra flugtvejsforhold, placering af slukningsudstyr og åbne branddøre til regler vedr. affald, rygning, levende lys, brandbart materiale i flugtvejsgange m.m., siger Alexander Skaarup-Bertelsen, brandrådgiver hos DBI, og tilføjer:

– Kompleksiteten i bygningsreglementet er blevet større, og det kan for mange karambolere med almindelige hverdagsudfordringer. Desuden er kravene om instruktion af bygningsbrugere blevet skærpet.

Brandregler skal give mening i en travl hverdag

Selvom det kan være svært at få øje på for nogle beboere, er der ifølge Alexander Skaarup-Bertelsen en mening med reglerne:

– Reglerne er ikke lavet for reglernes egen skyld. Men de harmonerer ikke altid med den logik og det effektivitetsbehov, som folk har i deres hverdag. Og er reglerne for besværlige, dårligt kommunikeret eller vanskelige at se meningen med, stiger risikoen for, at de ikke bliver overholdt, siger Alexander Skaarup-Bertelsen og fortsætter:

– Skal man f.eks. ind og ud ad en dør mange gange, er det nemt lige at sætte en kile i døren. Og mangler der en cykelkælder, stiller man måske sin cykel et uhensigtsmæssigt sted. Ofte er der tale om ejendomme, der ikke er designet til beboernes behov i forhold til bl.a. plads og opbevaring, men også manglende viden om brandsikkerhed spiller en rolle.

Ifølge antropolog hos DBI, Mette Marie Vad Karsten, er almindelig oplysning sjældent nok til at få folk til at ændre deres adfærd. Dels kan instrukser forstås meget forskelligt, og dels handler mennesker ud fra, hvad der giver mening for dem.

– Folk bryder ikke regler for at være på tværs. De gør bare det, der er nemmest i situationen, og det, der løser et konkret problem for dem. Så ønsker man en adfærdsændring, nytter det ikke at fratage dem den løsning, de har fundet på deres problem, uden at give dem en alternativ løsning. I så fald finder de bare andre løsninger, der heller ikke duer, siger Mette Marie Vad Karsten og fortsætter:

– Hvis en intervention skal have en effekt, er man nødt til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør, og mindske ’gappet’ mellem regler og virkelighed. For at forstå beboernes behov kan man bl.a. gøre brug af observationer, interviews, fokusgrupper eller spørgeskemaer. Med den slags greb er det muligt at nå ind til kernen af folks behov og bevæggrunde.

Vores omgivelser påvirker vores adfærd

Hvis der i en ejendom mangler et opbevaringssted til barnevogne, kan folk være tilbøjelige til at placere deres barnevogn i trappeopgangen. Står der først én vogn i opgangen, sender det et signal til den næste om, at dette er stedet for barnevogne.

– I dette tilfælde matcher omgivelserne ikke beboernes behov. Derfor påvirker omgivelserne beboernes adfærd, ligesom adfærden kommer til at forme omgivelserne. På den måde hænger omgivelser og adfærd sammen og påvirker hinanden, forklarer Sidse Ansbjerg Bordal, Strategic Design Lead hos DBI, og uddyber:

– Når regler brydes, er der ofte tale om et designproblem. Derfor er vi nødt til at ændre omgivelserne for at ændre folks adfærd. Det skal gøres nemt at gøre det rigtige og svært at gøre det forkerte. Desuden skal vi være opmærksomme på, at folk er forskellige og har forskellige behov. Så løsninger skal kunne fungere på tværs og give mening for flere forskellige beboere, ellers fungerer de ikke i praksis.

Løsninger skal findes i fællesskab 

Ifølge Sidse Ansbjerg Bordal og Mette Marie Vad Karsten skal løsninger ikke presses ned over hovedet på folk, men skabes sammen:

– Beboerne i en ejendom skal involveres aktivt, deres forskellige perspektiver bringes i spil, og løsningerne udvikles i fællesskab. Samskabelse åbner for et større mulighedsrum og fører til løsninger, der virker og giver mening for flest muligt. Samtidig styrker det ejerskabet og mindsker modstanden, siger Sidse Ansbjerg Bordal.

Nye løsninger bør i første omgang betragtes som hypoteser om, hvad der fungerer. Derfor er det en god idé at afprøve dem i en afgrænset periode, før de bredes ud i fuld skala.

– Implementering af nye løsninger sker ikke af sig selv. Så vores råd lyder: Test løsningen først, evaluér den derefter, og justér den efter behov, før den skaleres, siger Mette Marie Vad Karsten og fastslår:

– Forvent dog ikke, at det hele så bare spiller. For verden forandrer sig, løsninger forældes, og også ved denne type løsninger er der brug for drift, kontrol og vedligehold. Derfor skal man løbende tjekke, om løsningerne stadig holder og understøtter den ønskede adfærd, eller om der evt. er brug for opdateringer.

Bestyrelsen har ansvar for brandsikkerheden 

Arbejdet med beboernes adfærd skal gå hånd i hånd med eftersyn og vedligehold af ejendommens brandsikring. Det er bygningsejerens ansvar, at bygningens brandsikkerhed er i orden. Dermed er det formelt bestyrelsen for andels- eller ejerboligforeninger, der har ansvaret for brandsikkerheden og den daglige drift i ejendommen.

– Bestyrelsesmedlemmer i boligforeninger er jo sædvanligvis ikke teknikere, men almindelige mennesker uden synderligt kendskab til brandsikkerhed. Da ansvaret er deres, bør de tilkoble eksterne fagpersoner, hvis ikke de selv har de fornødne brandmæssige kompetencer. Det er en lille udgift sammenlignet med omkostningerne ved en alvorlig brand, siger Brian Mailund, leder af Brandteknisk Driftsrådgivning hos DBI.

Mange boligforeninger og -administratorer er ifølge DBI ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, at bygningsreglementet stiller krav til den passive brandsikring, ligesom der også er konkrete krav til drift, kontrol og vedligehold i hele bygningen.

– I både nyt og eksisterende byggeri skal den passive brandsikring efterses mindst en gang om året. Det gælder også beboelsesejendomme, hvor bl.a. branddøre, brandmæssige adskillelser, installationsgennemføringer og tage skal have en grundig gennemgang. Det er dog kun alle synlige og tilgængelige forhold, som skal efterses, hvorefter eventuelle skader, fejl og mangler skal udbedres. Det kræver teknisk indsigt og bør foretages af en person med fagkompetencer, siger Brian Mailund og fortsætter:

– Derimod er der en række lovpligtige egenkontroller, som den driftsansvarlige i ejendommen selv kan foretage. Det drejer sig bl.a. om brandtekniske anlæg, som skal kontrolleres med et fastlagt interval. Kontrollen skal desuden dokumenteres og kunne fremvises på forlangende.

Han henviser samtidig til den såkaldte DKV-plan – drift, kontrol og vedligehold – som nogle ejendomme har fået udarbejdet og dermed er forpligtede til at følge.

 

Læs mere om brandsikkerhed på brandogsikring.dk. 

 

Se flere artikler om bestyrelsesarbejde i boligforeninger