<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Climaid_Kenneth-Jacobsen

Annonce

Direktør, Kenneth Holck Jakobsen

Hold øje med bygningens sundhed og spar på varmeregningen

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Renovering
  • Boligforeningen
  • Energi og Energioptimering
  • Indeklima
  • IT og ny teknologi
  • 2026-11-13

  • CLIMAID har som målsætning at hjælpe bygningsejere og boligforeninger til at finde balancen mellem energiforbrug, bygningens sundhed og beboernes komfort.

    – Indeklima opleves forskelligt fra person til person, og ofte opdager vi ikke problemet, før længe efter det er opstået - når vi er blevet trætte, irritable eller måske endda syge. For at undgå det er det nødvendigt at gøre indeklimaet håndgribeligt, forstå hvad et godt indeklima er for den enkelte og anbefale forbedringer, før det dårlige indeklima påvirker os. CLIMAID arbejder hver dag på at skabe sunde, komfortable og energieffektive bygninger, siger direktør Kenneth Holck Jakobsen, CLIMAID.

    CLIMAID har udviklet en indeklimasensor, der måler temperatur, relativ fugtighed og CO₂ i hver bolig eller hvert rum. Data sendes trådløst til programmet CLIMAID INSIGHT, hvor de bliver til fugtbelastning, skimmelrisiko og luftkvalitet - så man kan se problemet, før beboeren mærker det.
     

    CLIMAID

    Sensoren monteres uden kabling eller ombygning og batteri holder i op til 10 år. Som beboer kan man følge sit eget indeklima via QR-kode. 

    Besparelser på varmeregning

    I en tid med store udsving i energipriserne kigger mange efter muligheder for at spare på varmeregningen. CLIMAID har med boligforeninger testet effekten af at bruge deres løsning. F.eks. har en almen boligforening med 461 boliger årligt sparet 1.400 kr. per bolig. Besparelsen kommer ved lavere udgifter til varme, skimmel og fugt samt vandskader.



    Climaid har fået patent på sin metode til at forebygge skimmelsvamp 

    CLIMAID ApS har fået dansk patent på en metode, der ud fra målinger af temperatur og luftfugtighed i rummet beregner risikoen for skimmelvækst ved boligens kuldebroer.  

    Omkring 15 % af danskerne bor i en bolig med fugtproblemer, og det svarer til knap 900.000 mennesker. Fugt i boligen er usundt og dyrt. Skimmel vokser, hvor varm og fugtig luft møder kolde flader, f.eks. i hjørnet mellem ydervæg og loft eller bag et skab, der står op ad en ydervæg. Fugt og skimmel øger risikoen for luftvejsgener og astma, og skaderne bliver dyrere at udbedre, jo længere de får lov at udvikle sig.

    Sensoren sidder et sted i rummet og ikke ved den kolde flade, hvor skimmel opstår. CLIMAID’s metode regner sig frem til temperaturen og luftfugtigheden ved kuldebroen ud fra målingerne i rummet og udetemperaturen, og den holder resultatet op mod, hvor hurtigt kendte skimmelarter vokser under de forhold. Samtidig sammenligner metoden fugten inde med fugten ude og viser, om fugten hober sig op i boligen.

    I et af patentets dokumenterede eksempler viste fire gængse beregningsmetoder ingen eller meget lille risiko i et rum, hvor der var skimmel på væggen. CLIMAID’s metode vurderede risikoen som middel. 

    Beregningen indgår i CLIMAID’s AI-agenter, der døgnet rundt overvåger målingerne i boligerne og krydstjekker dem med bygningens egenskaber og vejrdata. Når en agent ser øget risiko for skimmel, får beboere og driftspersonale besked med konkrete forslag, f.eks. mere udluftning eller et andet opvarmningsmønster. Beregningen har flere gange ført til, at kunder har sendt folk ud og inspiceret boliger. Driftsfolk kan også spørge CLIMAID’s AI-assistent Aida direkte og få svaret sammen med de målinger, det bygger på. 

     

    Læs flere nyheder om energitoptimering af bygningen 

    Del artikel

    Anbefalede artikler