<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Michael-fabrin-sven-westergaard

Michael Suhr Fabrin, direktør i SWE

Boligforeninger bør indføre årlig gennemgang af brandsikkerheden

  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • Boligforeningen
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2026-05-27
  • | Af Rikke Steenbech

  • Det er vigtigt, at bestyrelser i boligforeninger forestiller sig de værst tænkelige scenarier for at forstå alvoren ved brandsikkerhed, siger administrerende direktør i SWE.

    Michael Suhr Fabrin oplever ofte, at advarsler om mangelfuld brandsikkerhed bliver opfattet som at male fanden på væggen. Ifølge ham er det imidlertid nødvendigt, at boligforeninger forholder sig aktivt til risikoen for brand og følger faste procedurer for brandsikring

    Den største risiko er, at et forsikringsselskab afviser at dække en potentiel brandskade. Selvom brandforsikringen som udgangspunkt dækker, er det vigtigt at forestille sig de værst tænkelige scenarier for at forstå alvoren, fortæller Michael Suhr Fabrin.

    - Det værst tænkelige scenarie er, at ens ejendom brænder ned, og at forsikringsselskabet vurderer, at der ikke var fjernet brændbart materiale på fællesarealer, at hoveddøre har stået åbent, eller at branddørene ikke har kunnet lukke. Hvis forsikringsselskabet får opfattelsen af at foreningen har tilsidesat passiv brandsikkerhed og har accepteret, at der henstilles brændbare materialer på fællesarealer, kan forsikringen vurdere det som groft uagtsomt, siger Michael Suhr Fabrin.



    brandsikring-boligforening-michael-noelMed brandsikring er man nødt til at tænke i worst case-scenarie, mener Michael Fabrin


    Michael Suhr Fabrin peger på, at der er mange regler i både foreninger og i vores samfund generelt, som er baseret på værst tænkelige situationer. I de fleste tilfælde er det ikke regler, som vi får brug for, fordi de værste situationer statistisk opstår ”yderst sjældent.”

    - Det ændrer ikke på, at de sker. Vi kan tænke på branden i en ejendom i Vanløse, der blev brændt ned til grunden. Det førte til stor aktivitet blandt ingeniørfirmaer, som tilbød brandtekniske gennemgange og rapporter, siger Michael Suhr Fabrin.

    Han peger på, at det typisk vil koste i omegnen af 10-20.000 kroner alt efter, hvor stor ejendommen er at få udarbejdet en brandpræventiv rapport, hvor et ingeniørfirma gennemgår ejendommens forhold. Et arbejde som de fleste bestyrelser selv kan udføre.

    Faste procedurer skal sikre opfølgning

    Ifølge Michael Suhr Fabrin vil der formentlig være enkelte forhold, som kan være svære for menigmand at gennemskue. En bestyrelse viser, at forholdene er på plads, hvis de får installeret branddøre i kældrene og ved, at der er brandhæmmende elementer på loftsarealerne i de enkelte opgange, så en brand ikke kan sprede sig fra opgang til opgang hen over taget.

    - Bestyrelsen kan få deres administrator til at udarbejde en forretningsgang, hvor de beskriver de forholdsregler, der er i forhold til brandsikkerhed. Det kan være en udpeget ansvarlig for ejendommen, der gennemgår ejendommen en gang om året. For eksempel en vicevært, et betroet medlem i foreningen, en ekstern håndværker eller måske endda en tidligere brandmand.

    De skal blandt andet kontrollere, at branddørene lukker, at der er brandalarmer, og at der er sat sedler op, som forklarer, at branddørene ikke må blokeres og skal kunne lukkes. 



    brandsikring-bjorn-nielsenBrandprævention er et stykke arbejde, som mange bestyrelser selv kan lave, fortæller Michael Fabrin



    I kølvandet på den omfattende brand i Vanløse steg opmærksomheden på brandsikkerhed i et halvt til et helt år efter. Men ifølge Michael Suhr Fabrin er det tydeligt, at opmærksomheden er faldet igen siden.

    Brandsikkerheden bør gennemgås årligt  

    Michael Suhr Fabrin peger på, at bestyrelser prioriterer brandsikkerhed forskelligt, og at mange foreninger sandsynligvis har fået udarbejdet brandrapporter efter branden i Vanløse.

    - Jeg tror, der er et stort antal af foreninger, der har lavet aftaler med firmaer om at gennemgå bygningerne en gang om året eller lignende. Samtidig har nogle foreninger allerede lagt rapporterne i skuffen og glemt dem igen.

    Ifølge Michael Suhr Fabrin er en tilbagevendende udfordring for bestyrelser at håndhæve regler om opmagasinering på fællesarealer. Det gælder blandt andet skoreoler af træ, gangstativer og stakke af aviser i opgange og på bagtrapper.

    - Det kan være svært at italesætte, og det er det, der er problemet. Hvis det gentagne gange fremgår af generalforsamlingsreferater, at beboere påpeger brændbart materiale i opgangene uden, at der bliver handlet på det, kan det skabe problemer i forhold til forsikringsdækningen, siger Michael Suhr Fabrin og fortsætter:

    - Referaterne kan senere hen blive lagt til grund for et forsikringsfirmas afvisning, hvis de vurderer, at bestyrelsen og resten af foreningen har siddet de tilbagevendende henvendelser overhørig. 




    Michael Suhr Fabrin peger på, at en klassisk grund til, at fokus på brandsikkerhed glider i baggrunden for foreninger er, at andre ting presser sig på såsom økonomi og renoveringsprojekter. Derfor bliver det ofte et spørgsmål om, hvor meget foreningerne vælger at fokusere på fra år til år.

    Hans anbefaling er derfor, at boligforeninger indfører en fast årlig procedure for gennemgang af brandsikkerheden. Her kan en vicevært eller ekstern fagperson gennemgå ejendommen og rapportere til bestyrelsen. På den måde kan bestyrelsen sikre, at der systematisk følges op på brandsikkerheden, så det ikke glider i baggrunden, og så en skiftende bestyrelse får overdraget forretningsgangen.

    Anbefalede artikler