Forsidefotoggg

En boligejendom, hvor en brand har bredt sig til hele tagetagen

Få styr på installation, placering og vedligehold af røgalarmer

  • Materialer og Løsninger
  • Sikring og Adgangskontrol
  • IT og ny teknologi
  • Boligforeninger
  • 2025-10-27
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • | Foto og illustrationer af BYG-ERFA

    Hurtig alarmering af brand er afgørende for brandudviklingen og skadeomfanget. Derfor er det vigtigt, at røgalarmanlæg udføres, så de effektivt detekterer brand og alarmerer personer i den pågældende enhed. Nyt erfaringsblad fra BYG-ERFA beskriver hvordan.

    Figur 1Røgalarm, der kan kobles til bygningens normale strømforsyning, og som har batteribackup


    Efter brande i bygninger konstateres det ofte, at røgalarmerne ikke har virket efter hensigten, f.eks. pga. forkert installation eller mangelfuldt vedligehold.

    Ifølge BR18 skal der installeres røgalarmer eller røgalarmanlæg i alle brandceller i boligenheder i anvendelseskategori 4, det er f.eks. etageboliger, én-familie- og sommerhuse og kolonihavehuse, samt i hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer med overnatning, højskoler og pensionater med tilhørende flugtveje, hvis bygningsafsnittet indrettes med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser (anvendelseskategori 5), eller hvis alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, angiver det nye erfaringsblad fra Fonden BYG-ERFA: ’Røgalarmer og røgalarmanlæg – installation, placering og vedligehold (ID-nr. (99) 25 09 05)’

    - Eksisterende feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning hører også herunder. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage, siger Lisa Fischer Skands, civilingeniør, projektchef og brandrådgiver i Artelia.



     

    Byggetilladelse og DKV-plan

    Kravene gælder for nye bygninger samt for bygninger, hvor der ved en ombygning eller renovering ændres på de brandmæssige forudsætninger for bygningen, og der derfor skal søges om byggetilladelse.

    Hvis der skal ansøges om byggetilladelse i det pågældende projekt, skal projektering af røgalarmer som udgangspunkt følge de krav, der er gældende ved ansøgningstidspunktet. Hvis der renoveres, og ikke skal søges om byggetilladelse, kan de krav til røgalarmanlæg, der var gældende ved seneste myndighedsansøgning, følges, anviser erfaringsbladet.

    ljljklPrincipskitse med angivelse af anbefalede afstande fra røgalarm til anden røgalarm og f.eks. vinduer, ventilationsåbninger, hjørner, vægge, komfur, brændeovn

    Figur-5lPrincipskitse med angivelse af anbefalede placeringer af røgalarmer i boliger med flere etager

     
     
    - Når der i bygningen ikke findes en eksisterende drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller der er angivet krav til vedligehold i tidligere byggetilladelse og/eller ibrugtagningstilladelse af røgalarmanlæg, skal man altid følge kapitel 7 i vejledningen til BR18 kapitel 5, siger hun.

    Korrekt placering af røgalarmer

    Mindst én røgalarm placeres i hver brandcelle, der som regel defineres som et afgrænset område, der f.eks. kan udgøres af et enfamiliehus, lejlighed og/eller trappeopgang i etageejendom, værelse og/eller flugtvejsgang på hotel, mv.

    Røgalarmer skal placeres højst muligt i et rum, det vil sige i kip eller loft, da den varme røg stiger opad. Hvis en brandcelle er i flere etager, skal der placeres mindst én røgalarm på hver etage, understreger Lisa Fischer Skands.

    - I boliger med trappe placeres en røgalarm i loftet over trappen. Hvis boligen har hems, monteres en røgalarm i loftet ved hemsen. Generelt anbefales det at placere røgalarm i forbindelse med soverum eller i fordelingsgange, som illustrationerne anviser, siger hun og anbefaler at læse det fulde erfaringsblad.

     

    Anbefalede artikler