Brandskader stopper ikke ved flammerne

Nye byggematerialer, solcelleanlæg, batterier og andre teknologier ændrer løbende de risici, der skal tages højde for i både projektering, opførelse og drift. Ifølge Morten Mikalski Nielsen, Senior Risk Management Advisor og kasserer i forsikringsingeniørernes brancheorganisation, er det derfor ikke tilstrækkeligt alene at vurdere, hvordan en brand opstår og spreder sig.

– Vi kigger selvfølgelig på, om noget kan brænde, og hvordan en brand kan sprede sig. Men vi kigger også på, hvad det kræver at slukke branden, hvordan bygningen reagerer på slukningsarbejdet, og hvad det efterfølgende kræver at få den tilbage i normal drift. En begrænset brandskade kan ende med at udvikle sig til en langt større skade på resten af bygningen, udtaler Morten Mikalski Nielsen i en pressemeddelelse fra Rockwool Danmark.

Morten Mikalski Nielsen, Forsikringsingeniør

Slukningsvand kan sprede skaderne til flere etager 

Sprinkleranlæg og brandvæsenets indsats er afgørende for at begrænse en brand. Men vandet, der anvendes under slukningen, kan samtidig forårsage omfattende følgeskader.

Særligt i større og nyere byggerier kan vandet bevæge sig gennem installationer, samlinger og teknikskakte og dermed påvirke etager, hvor der ikke har været ild.

– Det kunne lyde som en modsætning, men en af brandens store følgevirkninger kan være fugtskader. I mange nyere bygninger har man eksempelvis lange teknikskakte. Her kan vandet vandre ned gennem hele bygningen, så en brand og slukningsindsats på femte sal også kan ende med at give omfattende skader længere nede, siger Morten Mikalski Nielsen.

Det er vigtigt, at bestyrelser i boligforeninger forestiller sig de værst tænkelige scenarier for at forstå alvoren ved brandsikkerhed, siger administrerende direktør i SWE

Konsekvenserne afhænger blandt andet af bygningens konstruktion og de anvendte materialer. Nogle materialer kan tåle en større vandpåvirkning end andre, og det kan få betydning for både skadernes omfang og mulighederne for efterfølgende udbedring.

Det er især relevant, når byggeriet i stigende grad anvender biogene materialer, som kan have andre egenskaber ved fugtpåvirkning end mere traditionelle byggematerialer.

– Vi ser en stigende brug af blandt andet biogene materialer. De kan have klare fordele, men vi skal også forstå, hvordan de reagerer på både brand og vand. Hvis et materiale er sårbart over for fugt, bliver det relevant, når vi vurderer hele konsekvensen af en brand og den efterfølgende slukning.

Det stiller krav til materialevalg, konstruktionsopbygning og detaljering, hvis risikoen for omfattende følgeskader skal begrænses.

Røg kan beskadige installationer langt fra brandstedet 

Ud over vand kan røg være årsag til betydelige skader. Røg og sod kan sprede sig gennem bygningens installationer og ventilation og sætte sig i materialer og tekniske komponenter.

Røgen kan desuden indeholde korrosive stoffer, som angriber metaller og elektriske installationer. Dermed kan en brand påvirke dele af bygningen, som ikke har været direkte udsat for varme eller flammer.

Morten Mikalski Nielsen fremhæver blandt andet en brand i et nyere parkeringshus, hvor en konventionel bil brød i brand. Her var varme- og røgudviklingen så kraftig, at brandfolkene måtte forsøge flere gange, før de kunne nå frem til brandstedet. Eksemplet understreger ifølge forsikringsingeniøren, at en bygnings brandsikkerhed ikke alene kan vurderes ud fra evnen til at modstå flammer.

– Når vi taler brand, skal vi derfor ikke kun tale om flammer. Først har vi branden, så har vi vandet fra slukningsarbejdet, og så har vi røgen. Røgen kan få voldsomme konsekvenser, fordi den spreder sig og sætter sig i materialer og installationer. Derfor er det hele hændelsesforløbet, vi skal forsøge at forstå.

Nye teknologier ændrer bygningernes brandrisiko 

Udviklingen i byggeriet medfører samtidig, at flere forskellige risikofaktorer skal vurderes i sammenhæng. Parkeringskældre bliver indrettet med flere ladestandere til elbiler, solcelleanlæg og tilhørende installationer bliver monteret på tagflader, og batterier til elcykler og løbehjul oplades i boliger.

Samtidig bliver nye materialer og konstruktionsprincipper taget i brug, blandt andet for at reducere byggeriets klimaaftryk. De enkelte løsninger kan håndteres gennem projektering og brandsikring, men kombinationen af teknologier og materialer kan gøre den samlede risikovurdering mere kompleks.

– Vi tilfører hele tiden bygningerne nye teknologier og materialer, og det er en naturlig del af udviklingen. Men vi skal forstå, hvordan de spiller sammen. Hvordan reagerer konstruktionen på en brand? Er de brandtekniske installationer dimensioneret til den risiko, der faktisk er i bygningen? Og hvad sker der med resten af bygningen, hvis branden opstår?

Ifølge Morten Mikalski Nielsen er det samtidig vigtigt at være opmærksom på begrænsningerne ved brandtest og materialedokumentation.

Test udføres under kontrollerede forhold og omfatter ofte enkelte materialer eller konstruktionsdele. I en færdig bygning indgår der imidlertid en lang række forhold, som kan påvirke brandforløbet.

Det gælder blandt andet samlinger, gennembrydninger, installationer, vindpåvirkning og den måde, bygningen bliver anvendt og vedligeholdt på.

– Når vi tester materialer og konstruktioner, gør vi det under kontrollerede forhold og ofte på en sektion. Virkeligheden er mere kompleks. Der er vind og vejr, installationer, samlinger og mennesker, og der kan ske fejl. Derfor opererer vi altid med en usikkerhed, særligt når vi endnu ikke har mange års erfaring med en løsning.

Materialer og konstruktioner skal fungere sammen

Hos Rockwool Danmark peger Dina Larsen, Building Engineer og Product Manager for Flat Roof Insulation, på behovet for at betragte brandsikkerhed som en integreret del af bygningens samlede konstruktion. Det handler blandt andet om at vælge materialer ud fra deres egenskaber og vurdere, hvordan de fungerer sammen med de øvrige bygningsdele.

Dina Larsen fra Rockwool Danmark

– Vi skal selvfølgelig udvikle byggeriet og tage nye materialer og teknologier i brug. Men vi skal gøre det med blik for hele bygningen. Brandsikkerhed handler ikke bare om at opfylde et enkelt krav. Det handler om, hvordan materialer, konstruktioner og tekniske installationer fungerer sammen, hvis noget går galt, udtaler Dina Larsen i pressemeddelelsen.
Ifølge Dina Larsen behøver et øget fokus på brandsikkerhed ikke at betyde, at bestemte byggematerialer skal fravælges. Derimod kan forskellige materialers egenskaber udnyttes i kombination, så konstruktionen både opfylder krav til funktion, klimaaftryk og brandsikkerhed.

Forskellige materialer har forskellige styrker, og de skal bruges dér, hvor de giver bedst mening. Man kan eksempelvis sagtens bygge med træ og samtidig vælge en ubrændbar isolering, der bidrager til at begrænse brandspredningen. Det afgørende er, at vi tænker over kombinationen af materialer og den samlede konstruktion.

Et eksempel er stenuldsisolering, som er ubrændbar og kan modstå temperaturer over 1.000 grader. Rockwools stenuld har disse brandegenskaber som en del af selve materialet og er derfor ikke afhængig af tilsatte kemiske flammehæmmere. Valget af isolering og øvrige byggematerialer bør dog ifølge Dina Larsen altid ske med udgangspunkt i den konkrete konstruktion og dens samlede egenskaber.

– For os er pointen ikke, at brandsikkerhed skal stå alene. Men når bygninger bliver mere komplekse, skal vi være endnu bedre til at tænke den ind sammen med klima, økonomi, funktion og levetid. Ellers risikerer vi at løse én udfordring og samtidig skabe en ny, siger Dina Larsen.

Brandsikkerhed handler også om tiden efter branden 

For Morten Mikalski Nielsen er en væsentlig del af arbejdet med brandsikkerhed at sikre, at bygningen ikke blot kan begrænse en brand, men også modstå de efterfølgende påvirkninger.

En konstruktion kan eksempelvis være projekteret til at forhindre brandspredning mellem etager og brandsektioner, men stadig være sårbar over for slukningsvand, røg eller fugt.

Det kan få store konsekvenser for, hvor hurtigt en beskadiget bygning igen kan tages i brug, og hvor omfattende reparationerne bliver. 

Dermed bliver både materialernes egenskaber, bygningens tekniske installationer og mulighederne for at håndtere følgeskader vigtige faktorer i den samlede risikovurdering.

Ifølge forsikringsingeniøren bør brandsikkerhed derfor tænkes ind gennem hele byggeprocessen og ikke alene som et spørgsmål om at opfylde de gældende brandkrav.

– Vi skal se bygningen som en helhed. Det handler om, hvordan vi undgår brand, hvordan vi begrænser og håndterer den, hvis den opstår, og hvordan vi begrænser konsekvenserne bagefter. Det er alle tre dele, der tilsammen afgør, hvor robust en bygning reelt er.