ROCKWOOL: Renovering og livscyklusrapporter afgør 2030-ambitioner

Den grønne omstilling i byggebranchen tager fart. Især i nybyggeriet er der fokus på CO2-reducerende processer og materialer. Men den danske byggebranche er præget af konservatisme, hvor vores nabolande mod nord i højere grad er omstillingsparate og nytænkende. Denne tilgang bør ifølge Frank Larsen være inspirationskilde til os herhjemme, og samtidigt opfordrer han til, at både branche og regering intensiverer indsatsen ift. renovering af den eksisterende bygningsmasse:

 

- 65 % af den danske bygningsmasse er opført før energikrisen, hvor vores fokus ikke just rummede energieffektivitet. I Danmark har vi således 388.000 bygninger med energimærket D eller dårligere, foruden dem, der slet ikke har et. Potentialet er derfor stort for at begrænse energiforbruget og CO2 udledningen, hvis vi kigger på den eksisterende bygningsmasse. Det står højt på den politiske agenda, men det bør prioriteres højere, da et lavere energiforbrug i bygninger gør den grønne omstilling billigere, siger Frank Larsen. Han uddyber:

 

- Hvis vi nedbringer energiforbruget, skal der ikke investeres så meget i energiforsyning med vedvarende energi. Analyser viser, at regningen for den grønne omstilling bliver op mod 6 milliarder kroner billigere for samfundet i 2030, hvis vi sørger for at høste potentialet for energibesparelser i bygninger.

 

Branchestandarder bliver det nye grønt

Et andet bærende element i indsatsen for at nedbringe CO2-udledning og sikre et grønt byggeri er bredt funderede miljødeklarationer. Byggebranchen er præget af mange forskellige standarder, dokumentationer og analyser. Det giver anledning til både forvirring og ukorrekte sammenligninger. Der er behov for fælles branchestandarder, herunder særligt fokus på hele byggeriets livscyklus – fra projektering, brug, nedrivning og genanvendelse af materialerne:

 

- Vi mærker en tydelig tendens i markedet på øget efterspørgsel af byggematerialer med lavere CO2-aftryk. Vi efterlyser dertil en højere grad af gennemsigtighed og sikkerhed for at produkternes miljødata er korrekte. Pt. er det primært produktionsfasen af byggematerialerne, der analyseres. Men naturen vil ikke tilgive os at glemme resten af kæden, som ofte udgør den største del af miljøbelastningen. Der bruges ubegribelige mængder af energi og kemi i disse processer, siger Frank Larsen, og peger på blandt andet den frivillige EPD-miljøvaredeklarationen som en oplagt mulighed for sammenlignelig livscyklusvurdering.

 

 

Frank Larsen peger specifikt på genanvendelse som et godt skridt i retning mod et grønnere byggeri. Selv tog ROCKWOOL 12.000 tons stenuld retur fra byggepladser og genbrugsstationer i 2020, og modtog samtidig ca. 30.000 tons restmaterialer fra andre industrier, der blev genanvendt i produktionen af ny isolering. I mere end 25 år har ROCKWOOL taget fraskær fra nybyggeri retur og de sidste 10 år også brugt isolering fra renovering og nedrivning. Motivationen, opfordrer Frank Larsen, bør ligge i at se genanvendelse og dokumentation af livscyklussen som en mulighed for at opnå en konkurrencefordel:

 

- Det handler jo om transparens, og derfor er bæredygtighedsordningerne vigtige. De bør være ensartede og lovpligtige, så vi har et fornuftigt sammenligningsgrundlag. På energifronten har vi nogle gode energimærkninger i forvejen, og byggebranchen som helhed er godt afstemt om, hvad der er rigtigt og forkert. Det har projekter som bl.a. BetterHome, en sammenslutning af byggeriets største aktører, der tilbyder gratis rådgivning omkring indeklima- og energioptimering, bevist. De kommende år skal branchen lære at dokumentere byggeriet ud fra en bredere bæredygtighedstilgang, og her er initiativer som certificeringsordningen DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet afgørende.

 

Ude godt men hjemme bedst

Optimering af et godt indeklima med den sociale bæredygtighed som pejlemærke er også et centralt budskab fra ROCKWOOL:

 

- Vi må absolut huske de sociale elementer. Her mener vi, at især indeklimaet er afgørende for både samfundsøkonomien og den enkelte borger. I 80erne valgte man af hensyn til energieffektivisering meget små vinduer, sænkede lofter og andre tiltag, der trods de bedste intentioner senere har vist sig at have vidtrækkende konsekvenser for menneskets velbefindende. Konsekvensen af dårlig luft, manglende dagslys, ordentlig isolering – herunder lydisolering - og brandsikring, har mærkbare helbreds-, sikkerheds- og samfundsøkonomiske omkostninger. Det er afgørende, at vi ikke gentager de fejl. Vi skal sikre, at de produkter og metoder, vi bruger nu, kan skabe og værne om et godt indeklima. For at understøtte det skal vi ikke kun tænke bæredygtighed i forhold til nybyggeriet. Vi må nødvendigvis også investere massivt i energirenoveringen af den eksisterende bygningsmasse for at bringe den op på et nutidigt niveau og gøre den klar til en ny klimafremtid, afslutter Frank og appellerer således til beslutningstagere og lovgivere.

 

 

En renovering der betaler sig

Regeringens Klimapartnerskab for Byggeri og Anlæg anbefaler bl.a. at sikre en reduktion af energiforbruget til opvarmning på 10 % frem til 2030. Det vil reducere energiforbruget mærkbart og mindske CO2-udledningen med 560.000 ton. Gevinsten er en reduktion af regningen for den grønne omstilling ca. 6. mia. kr. frem til 2030, blandt andet som følge af et lavere ressourceforbrug og større effektivitet i energisystemet. Det lavere energiforbrug nedsætter behovet for investeringer i udbygning med vedvarende energi og accelererer dermed den grønne omstilling.