<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Med bump på vejen går den cirkulære økonomi sin sejrsgang i byggeriet
Med bump på vejen går den cirkulære økonomi sin sejrsgang i byggeriet

Med bump på vejen går den cirkulære økonomi sin sejrsgang i byggeriet

Fotos af Simon Ladefoged

I Danmark har vi mange ældre boliger. Knap 65 % af vores bygningsareal er opført før 1980, og størsteparten er opført mellem 1950 og 1980 i forstæderne til de store byer. Miljøchef i DI Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling, pointerer, at det er bygninger fra denne periode, som især bliver renoveret og ombygget, og derfor stammer byggeaffaldet i dag ikke fra nedrivninger, men renovering og ombygning.

 

Indlæg af Miljøchef i DI Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling

Udviklingen med renovering og ombygning har grebet om sig, og der findes i dag ikke en tegnestue med respekt for sig selv, som ikke laver projekter hvor man i stedet for at nedrive byggeriet lader de bærende konstruktioner blive stående, for derefter at bygge en ny bygning uden på og inden i. Et af de  bedste eksempler er  ombygningen af ørkenfortet på Christianshavn, som bliver ombygget fra kontorbyggeri til hotel. De bærende konstruktioner bevares mens resten udskiftes eller renoveres.

Fordelene er da også til at få øje på. Både økonomisk, men også ressource- og CO2-mæssigt.

 

Tallene varierer fra projekt til projekt, men beregninger i forskellige projekter peger i retning af, at forskellen mellem renovering og ombygning kontra nedrivning, bortskaffelse og nyopførelse alene på CO2 besparelsen kan være på op til ca. 95 %, da de bærende konstruktioners CO2 aftryk fylder forholdsvist meget. Miljømæssigt er der således meget der peger i retning af, at de største miljøbesparelser opstår når man forebygger at affald overhoved opstår, altså hvor man ikke river ned men i stedet renoverer og ombygger eksisterende byggeri. Dette er værd at huske, når vi taler om at ville gøre noget for miljøet.  

 

Hellere genanvendelse end genbrug

I modsætning til affaldsforebyggelse står genbrug i en skærende kontrast. Som beskrevet er størstedelen af de danske boliger bygget i årene fra 1950-80. Men desværre består byggeri opført i den periode af en myriade af dårligdomme, som gør det dybt problematisk at renovere, fordi de er fyldt med miljøfarlige stoffer og materialer som PCB, bly, asbest, cadmium osv. Derudover er datidens byggeri absolut ikke bygget med henblik på adskillelse og genbrug, hvilket også er grunden til, at størstedelen af byggeaffaldet derfra bliver brugt som bærelag under fx veje eller nedknust og genanvendt. En fremgangsmåde, der i affaldsterminologi ikke er så fint som genbrug, men ikke desto mindre nyttiggør en affaldsressource der i så fald skulle deponeres; graves ned i et sort hul.

 

Trods alt er der gode eksempler på genbrug. Blandt andet har Gamle Mursten fået en Europæisk tekniks godkendelse ( ETA) på deres genbrugsmursten, for at kunne skabe mere sikkerhed og markedspositionering for produktet . Ligeledes er der andre kasserede byggevarer man ser genbrugt ind i nyt byggeri, som uden problemer kan  indgå igen. De har dog alle sammen det til fælles, at de ikke benyttes som bærende konstruktion, men indgår af æstetiske eller andre funktionelle grunde i byggeriet.

 

 

 

Fremtiden?

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive denne artikel, blev jeg spurgt om jeg kunne pege på trends inden for den cirkulære økonomi, og hvad vi kan forventes os af fremtiden. Min vurdering er, at vi vil se endnu mere til byggeri, hvor man affaldsforebygger og lader byggeriets bærende konstruktioner stå i stedet for at lave totalnedrivning. Ikke alene fordi det er del af tiden, men også fordi det er sund fornuft i både et miljømæssigt og økonomisk perspektiv. De miljøfarlige stoffer og materialer vil man blive ved med at finde i byggeriet et stykke tid endnu, men langsomt vil mængden og arten af de kendte stoffer og materialer som f.eks. asbest og PCB, begynde at tynde ud.

 

Men hvis vi ikke skal begå samme fejl som tidligere generationer, som skabte en masse byggeri der ikke kunne adskilles med henblik på genbrug eller affaldsforebyggelse, så mangler vi stadig et stykke vej.

 

Faktisk er vi i byggeriet slet ikke begyndt og tænke på, hvordan fremtidige generationer skal kunne få noget godt ud af byggerierne vi opfører nu, når de en gang er nedslidte og utidssvarende. Derfor skal vi i fremtidens byggelovgivning til at stille krav om, at man fra bygherres side skal forholde sig til, hvordan byggeriet kan adskilles efter endt brug, så flest mulige ressourcer kan indgå i et værdifuldt kredsløb, i stedet for at ende som bærelag under veje.  

 

Arbejdet bør ske i tæt dialog med byggeriets parter, som har værktøjerne og erfaringerne.  Der er allerede initiativer til dette i gang, i form af de et bygningspas- og materialepas. Vi skal blot huske, at det skal give mening i europæisk forstand, så særregler ikke spænder ben for udvikling og vækst. Vi behøver hverken et advisory board eller flerårige udredninger, der ender som en syltekrukke. Byggebranchen er klar til at levere løsningerne.