Giv historiske bygninger særstatus i den grønne omstilling

Efter mange og lange forhandlinger lykkedes det med European Historic Houses og Pernille Weiss´s hjælp at få indføjet en undtagelsesbestemmelse for historiske bygninger i det netop vedtagne bygningsdirektiv.

Direktivet indeholder krav til Europas eksisterende og fremtidige byggeri om at leve op til nærmere definerede energicertificeringer.

Undtagelsesbestemmelsen lyder således: ”Undtaget fra disse krav er officielt beskyttede bygninger, fredede og bevaringsværdige samt andre historiske bygninger, hvor kravene vil svække bygningernes karakter eller fremtoning, samt hvor renovering ikke vil være teknisk eller økonomisk muligt.”

Denne formulering var en stor sejr for den europæiske byggede kulturarv. Fra dansk side var vi helt bevidst om, at såvel fredede som bevaringsværdige bygninger udpeget i en kommuneplan eller lokalplan også i det tidligere direktiv var undtaget bygningsreglementets energibestemmelser. Men med det øgede fokus på klima og CO2 udledning frygtede vi en stramning af det tidligere direktiv. Takket være Pernille Weiss´s ihærdighed, kan vi i dag glæde os over, at den tidligere undtagelsesbestemmelse nu er udvidet, så også endnu ikke registrerede og udpegede bevaringsværdige bygninger er omfattet.

 

Og hvorfor er det så så vigtigt, at denne sidste gruppe bygninger er med i undtagelsen?

Kun en mindre del af Europas bygningsarv er beskyttet. Herhjemme er blot 107.000 af Danmarks over 4 mio. bygninger indskrevet i en kommuneplan, og ingen af de 107.000 er opført efter anden Verdenskrig.

Selv i Danmark, som af det øvrige Europa betragtes som værende et af de mere regulerede lande, ligger forude et kæmpe registreringsarbejde, før bygningerne kan udpeges. Og er de ikke udpeget, er de ikke beskyttet mod uhensigtsmæssige ændringer. Og selv om de er udpeget, er de alligevel ikke beskyttet, medmindre den enkelte kommune har lavet lokalplaner med bevaringsbestemmelser eller i øvrigt bare særlige bestemmelser for bygningerne.

Derfor er det en stor sejr for bevaringsbestræbelserne af den ubeskyttede del af Europas historiske bygninger, at Europarådet nu har underskrevet et revideret bygningsdirektiv, hvor også alle de endnu ikke beskyttede bygninger er undtaget direktivets energicertificeringskrav.

 

Men hvorfor ville bygningsdirektivets energicertificeringskrav uden undtagelsesbestemmelsen være så farlige for de historiske bygninger?

For at leve op til bygningsdirektivets energicertificeringskrav, skal bygningerne udlede mindst muligt CO2. Livscyklusanalyser påviser godt nok, at de historiske bygningers samlede livscyklusregnskaber, vugge til død-forbrug, ofte viser et bedre resultat end nybyggeri. Ser man imidlertid isoleret på driftsfasen, er mange af disse bygninger utilstrækkeligt isoleret, og det vil være nærliggende at forlange dem energirenoveret.

Sker dette uden hensyntagen til bevaringsværdierne, ødelægger man vores kulturarv.

Her løber vi ind i et alvorligt skisma. To ministerier modarbejder hinanden.

Med åbning af den ene Bygningspulje efter den anden med store økonomiske støttebeløb skaber Energistyrelsen ødelæggende incitamenter til udvendig isolering. Da puljens midler ikke kan bruges til indvendig isolering af ydervægge, modarbejder ordningen formålet med direktivets undtagelsesbestemmelse. Da undtagelsen endnu ikke er implementeret i Bygningsreglementet kan bestemmelsen ikke håndhæves. Det ændrer dog ikke ved, at de ansvarlige ministre gentagne gange er blevet gjort opmærksom på, hvor skadelig udvendig isolering er for vores arkitektoniske kulturarv. Derfor mener vi, at det er en klar fejl, at indvendig isolering ikke er med i Bygningspuljen.

 

Skal de historiske bygninger ikke bidrage til nedbringelse af CO2?

Det skal de helt sikkert. Men med vores historiske bygninger er vi nødt til at nedsætte ambitionsniveauet for CO2 udledning og dermed også isoleringskravene. I Historiske Huse har vi udgivet en Energiguide for fredede og bevaringsværdige bygninger, hvori isoleringsløsningerne for denne slags bygninger beskrives grundigt. Generelt er det vores opfattelse, at man med isolering af etageadskillelser, forsatsvinduer og tætning af udvendige døre, når langt. De senere år er nye, bæredygtige isoleringsmaterialer givet langt bedre mulighed for indvendig isolering af udvendige vægge.

Og så må man altså se på de historiske bygningers totale livscyklusregnskab, hvoraf rigtigt mange af disse klarer sig langt bedre end nybyggeri. De historiske bygninger har meget ofte et forspring, når vi taler bæredygtighed.

Derfor er det også vigtigt, at en kommende revision af Bygningsreglementet har et langt større fokus på renovering frem for nybyg. Historiske Huse er af den opfattelse, at ingen større renoveringer i fremtiden bør kunne igangsættes, før bygningerne er blevet værdisat og evt. udpeget og beskyttet af kommunen. Derved undgås, at værdifuld bygningskultur forsvinder i en renoveringsproces.

På den korte bane kan det være økonomisk fordelagtigt at energirenovere uden hensyntagen til bevaringsværdierne, men tænker man langsigtet, er vi i Historiske Huse ikke i tvivl om, at en sund, velisoleret bygning, med både sin historie og de arkitektoniske bevaringsværdier i behold, er en god forretning. Denne strategi bør man følge i stedet for med åbne øjne og Bygningspuljens midler at vandalisere vores arkitektoniske kulturarv.