Kommunale anlægslofter hæves: God aftale for byggebranchen

Regeringen og KL har netop indgået en økonomiaftale for 2026, som hæver kommunernes anlægsramme med 2 mia. kr. til i alt 22,3 mia. kr. Det åbner for nye projekter og vedligeholdelsesarbejder i kommunale bygninger som skoler og institutioner. Hos Dansk Håndværk ser direktør Morten Frihagen positivt på aftalen:

Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk

-  Selvom der er god aktivitet i byggeriet, er der stadig kapacitet hos mange virksomheder. Med aftalen får kommunerne mulighed for at indhente noget af det store vedligeholdelsesefterslæb. Det betyder flere opgaver for lokale håndværksvirksomheder, udtaler Frihagen i en pressemeddelelse.

Læs også:

Ny dom:“Smiley Håndværk – Din Garanti” fra Anmeld-Håndværker.dk er ifølge Forbrugerombudsmanden i strid med loven, fordi der ikke følger nogen reel garanti med

Han fremhæver, at det kommunale løft kommer på et tidspunkt, hvor presset på byggevirksomheder er svagt faldende:

- En højere anlægsramme kan sikre beskæftigelsen i lokalområderne. Det gavner både brugerne af bygningerne og virksomhederne i nærområdet – og det giver positiv effekt på økonomien lokalt, tilføjer han.

Grønne investeringer fremmes – men kritik af udsættelser

Branchefællesskabet SYNERGI roser også aftalen for at skabe bedre rammer for grønne og energibesparende investeringer. Direktør Katrine Bjerre ser den forhøjede anlægsramme som en nødvendighed efter flere år med begrænsninger:

- Kommunerne får nu bedre mulighed for at gennemføre energirenoveringer og forbedre indeklimaet i deres bygninger. Det er afgørende for at indfri målene for den grønne omstilling i den offentlige sektor, siger Katrine Bjerre.

 

Hun beklager dog, at regeringen har valgt at udskyde implementeringen af EU's energikrav for offentlige bygninger. Energieffektivitetsdirektivet pålægger medlemslandene at renovere tre % af den offentlige bygningsmasse årligt, men Danmark har valgt en alternativ model med frist frem til 2040.

- Det sender et forkert signal at udskyde de krav, der skal reducere energiforbruget og styrke forsyningssikkerheden. Mange kommunale bygninger er i dårlig stand og har et efterslæb, som ifølge en FRI-analyse løber op i 60 mia. kr., forklarer Katrine Bjerre.