
SMVdanmark’s chefjurist, Jeppe Rosenmejer
SMVdanmark får medhold: Vildledende garanti er ulovlig
Håndværkere risikerer lovbrud: Efter fire års sagsbehandling får SMVdanmark nemlig medhold i klage over Anmeld-Håndværker.dk for brug af markedsføring, der strider mod loven.
Forbrugerombudsmanden har givet SMVdanmark medhold i en klage, der blev indgivet tilbage i 2021. Klagen retter sig mod Anmeld-Håndværker.dk, som i sin markedsføring har anvendt betegnelsen “garanti” uden at tilbyde den retsmæssige beskyttelse, der følger med en egentlig garanti. Ifølge markedsføringsloven må udtrykket kun benyttes, hvis det giver forbrugeren bedre rettigheder end lovgivningen i forvejen tilbyder.
SMVdanmark’s chefjurist, Jeppe Rosenmejer, understreger, at sagen handler om mere end blot ordvalg. Det handler om ulige konkurrencevilkår i branchen:
- Vi har taget sagen op, fordi den slags markedsføring skaber skæv konkurrence og kan vildlede både kunder og virksomheder, Det skader både de små og mellemstore virksomheder og forbrugernes tillid til markedet.
“Smiley Håndværk – Din Garanti” manglede juridisk dækning
Konkret handler sagen om brugen af sloganet “Smiley Håndværk – Din Garanti” i materialer fra Anmeld-Håndværker.dk. Ifølge Forbrugerombudsmanden er det i strid med loven, fordi der ikke følger nogen reel garanti med.Forbrugerombudsmanden påpeger, at præsentationen af konkurrencen “Årets Håndværker” og tilhørende statuetter bidrager til en vildledende fremstilling af, hvad en virksomhed tilbyder. Det betyder, at Anmeld-Håndværker.dk nu skal ændre deres materiale og markedsføring.
Lang behandlingstid vækker kritik
Det har taget næsten fire år at nå frem til afgørelsen. Jeppe Rosenmejer betegner sagsbehandlingstiden som “uacceptabel” og fremhæver, at hurtigere afklaring er nødvendig for at sikre fair konkurrence:Konsekvenser for tidligere deltagere og prismodtagere
Afgørelsen har ikke kun betydning for Anmeld-Håndværker.dk. Mange virksomheder, der har deltaget i “Årets Håndværker”-konkurrencen, benytter stadig markedsføringsmateriale med det ulovlige budskab – for eksempel på biler, hjemmesider og i annoncer.SMVdanmark opfordrer derfor virksomheder til at gennemgå deres markedsføring og fjerne eller tildække den ulovlige tekst. Alternativt bør man kontakte Anmeld-Håndværker.dk og anmode om opdateret og lovligt materiale.
- Når det er Anmeld-Håndværker.dk, der har produceret og distribueret materialet, har de også et ansvar for at hjælpe med at få det fjernet, fastslår Jeppe Rosenmejer.
Kort fortalt: Hvad sagen handler om
- SMVdanmark klagede i 2021 over Anmeld-Håndværker.dk’s markedsføring med et logo og priser, der lover en "garanti", som ikke findes
- Forbrugerombudsmanden har nu givet medhold i, at markedsføringen var vildledende
- Afgørelsen betyder, at det anvendte materiale skal ændres
- Virksomheder risikerer at overtræde loven, hvis de fortsætter med at bruge det ulovlige materiale