7b2f9dd9-4917-4c8b-b4f2-cc8434985a54

Legatuddeling. Foto: Michael Bo Rasmussen, Baghuset

Sikringsinstallatør Thomas Rom er Årets Iværksætter i Aalborg

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Byggepladsen
  • Byggeriets udvikling
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Sikring og Adgangskontrol
  • 2025-05-26
  • | Af Redaktionen
  • Iværksætterprisen uddeles hvert år til unge håndværkere i Aalborg Kommune, og i år gik prisen til en ung nordjysk sikringsinstallatør, der solgte sit hus for i 2021 at etablerede virksomhed Secvan.

    Det blev sikringsvirksomheden Secvan fra Skalborg, der løb med titlen som Årets Iværksætter 2025. Bag virksomheden står 33-årige Thomas Rom, som fik overrakt prisen af erhvervsnetværket SMVaalborg. Prisen gives til yngre håndværkere i Aalborg Kommune, som har taget springet til selvstændigt virke og skabt vækst.

    - Det kom fuldstændig bag på mig. Jeg passer bare mit arbejde, fortæller Thomas Rom i en pressemeddelelse. Siden 2021 har Secvan leveret adgangskontrol, videoovervågning og alarmsystemer til erhvervskunder i hele Nordjylland.

    ca600075-e7af-4ae3-a9ed-e1ba18a10341

    Fra elektriker til selvstændig med fokus på sikring

    Thomas Rom havde oprindeligt kurs mod murerfaget som sin far (som også er elektriker), men et uheld under grundforløbet ændrede planerne. I stedet tog han en elektrikeruddannelse hos Kemp & Lauritzen og arbejdede i faget i syv år, før han i 2021 startede Secvan.

    - Jeg solgte et nyistandsat hus for at få startkapital og håbede, at telefonen ville begynde at ringe. Det gjorde den ikke i starten, så det krævede både tålmodighed og støtte hjemmefra, fortæller han, som sammen med sin kæreste har en datter på knap ét år.

    Secvan leverer i dag sikringsløsninger til erhvervsbyggerier og installationer med fokus på skræddersyet adgangskontrol og alarmsystemer – områder, hvor efterspørgslen i erhvervslivet er stigende.

     

    Lokalt engagement og vækstplaner i sigte

    Ud over sin virksomhed er Thomas Rom aktiv i det lokale erhvervsliv. Han er formand for en nystiftet erhvervsforening i Aalborg Syd og deltager i Aalborg Kommunes erhvervspolitiske arbejde.

    - Jeg kan godt lide at engagere mig i de lokale initiativer, men jeg arbejder også på at skabe bedre balance, så der er tid til både familie, venner - og forretning, siger han.

    På sigt ønsker han at udvide virksomheden med flere medarbejdere og få et tættere samarbejde med de entreprenører og håndværkere, han allerede samarbejder med i dag.

    Årets Iværksætterpris

    SMVaalborg har i tyve år uddelt Iværksætterprisen til unge erhvervsdrivende i Aalborg Kommune. Prismodtageren får et legat på 10.000 kr. der er sponsoreret af Ole Friis, grundlægger og tidligere ejer af rengøringsvirksomheden IDA service.


    Læs flere portrætter fra bygge- og anlægsbranchens forskellige fag

    Anbefalede artikler