Fremtidens erhvervsskole er fleksibel og understøtter fællesskaber

Indlæg af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Kasper Palm, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Erhvervsuddannelserne i Danmark står over en række udfordringer. Antallet af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse efter grundskolen, er stagneret på 20 %. Målet er 30 %. Heller ikke de voksne vender sig mod erhvervsuddannelserne i samme grad, som de gjorde tidligere.

Derfor står vi i en situation, hvor der ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil mangle i omegnen af 99.000 faglærte, når vi når 2030. Det er alt fra tømrere, industriteknikere, kontorassistenter og SOSU’er. Og her er der ikke indregnet de mange initiativer i den grønne omstilling, som kræver faglærte for at blive ført ud i livet.

 

Regeringen overvejer at begrænse adgangen til gymnasierne samt at gøre folkeskolen mere praksisfaglig som en vej til at få flere over på erhvervsskolerne. Uanset hvilke greb, der kommer fra politisk hold, er det afgørende, at erhvervsskolerne tages med ind i fremtiden.

 

Hvad skal der så til? For det første er det i sagens natur vigtigt, at skolerne har det rette udstyr til de enkelte uddannelser samt kvalificerede undervisere. Men skolens fysiske omgivelser, der danner rammen for sociale fællesskaber og læringsmiljøet, er også helt centralt. Vi tror på, at en optimal sammenhæng mellem indretning, arkitektur og beliggenhed kan give stærke dannelses – og undervisningsmiljøer. Det vil vi gerne folde ud i fem bud:

 

Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

 

Hånd i hånd med fagligheden

Hvis erhvervsuddannelserne skal være attraktive i fremtiden, skal fagligheden på skolen gå hånd i hånd med den verden, der uddannes til. Miljøet skal være inspirerende og medvirke til at give en grundlæggende stolthed over det fag og de håndværkstraditioner, der ligger i faget. Omgivelserne, miljøet og stemningen skal motivere til, at man ser sig selv som medskaber af fremtidens branche, hvad enten det er inden for byggeriets, logistikkens, omsorgens eller gastronomiens verden – eller noget helt andet.

 

 

Faglige og sociale fællesskaber

I dagligdagen skal der være plads til fællesskaber af både faglig og social karakter. Fremtidens erhvervsskole skal være et sted, hvor man føler, man hører til, og hvor man har steder at opholde sig og være. Steder, der understøtter det faglige såvel som det sociale fællesskab. Det er vigtigt, at der også er plads til f.eks. fritidsaktiviteter, fester og andre måder at mødes på uden for undervisningen.

 

Fleksible rum til inspirerende undervisning

Sandheden er, at vi ikke kender morgendagens behov. Hverken teknologisk, didaktisk, eller fagligt. Men vi ved, at vi ser ind i, at forskellig slags undervisning skal foregå i samme lokaler, hvor teori og praktisk læring finder sted samtidig. Derfor er det vigtigt, at skolernes faciliter tager højde for dette og kan omstilles til at møde forskellige behov, der giver plads til fordybelse, eksperimenter og samarbejde i undervisningen.

 

Campus-miljøer udligner skel mellem dem og os

Vi anerkender kvaliteten ved campusmiljøer som på f.eks. Bornholm, hvor erhvervsuddannelseselever, gymnasieelever og eux’ere går i skole på samme campus og derfor møder hinanden på kryds og tværs. Uanset om man er på vej til oldtidskundskab eller til værkstedet for at lære om el-installationer og netværksteknik, så er man en del af det samme sociale fællesskab på campus. Fordelen er, at afstanden mellem ”dem og os” udviskes. Det kan flytte fokus fra at vælge efter, hvad dine kammerater gør, til hvad du selv har lyst til, fordi du ikke vælger kammeraterne fra ved at vælge en anden ungdomsuddannelse.

 

Kollegier tiltrækker og øger gennemførsel

Mange skoler tilbyder i dag mulighed for at bo på skolehjem, kostskoler eller kollegier i forbindelse med, at man tager sin erhvervsuddannelse. Vi mener, at ungdomsboliger for elever er en del af det, der kan gøre uddannelserne bedre og mere attraktive. Det giver de unge mulighed for at komme ud og stå på egne ben, samtidig med, at de oplever et fællesskab, der både er socialt og fagligt. Fra landbrugsskolerne ved vi, at det opleves positivt for gennemførelsen af netop disse årsager.