Byggeriets Uddannelser: Håndværkerfagene er vigtige for en bæredygtig fremtid

Bæredygtighed er et centralt omdrejningspunkt for bygge- og anlægsbranchens fremtidige virke.

Det skyldes ikke kun nye krav til materialer og byggeformer, men har også at gøre med det faktum, at bæredygtige løsninger, hvad end de måtte være, er den eneste måde, vi kan bevæge os fremad. I Byggeriets Uddannelser arbejdes med en bred palet af initiativer, hvor bæredygtighed fylder både i markedsføringen og i selve uddannelsesindholdet.

 

Senest har Byggeriets Uddannelser igangsat omfattende analyser, hvis resultater skal være med til at udvikle branchen i en grøn og bæredygtig retning:

 

- Vi har sat gang i nogle store analyser, der skal afdække, hvad et øget fokus på bæredygtighed og grøn omstilling betyder for uddannelserne for bygge- og anlæg. Målet er at afdække, hvad det betyder, for hvilke kompetencer håndværkere fremover skal have. Første analyser er færdige efter sommeren, og så skal vi i gang med at udvikle uddannelserne, så at de indeholder de kompetencer, der bliver brug for, siger direktør Louise Pihl.

 

Der er tale om analyser af kompetencebehovene inden for træfagenes byggeuddannelser, herunder tømreruddannelsen, gulvlæggeruddannelsen og tækkemandsuddannelsen. Og på efteruddannelsesområdet er behovet for nye kompetencer analyseret på anlægsområdet, nedriverområdet, malerfaget og betonfaget. Ligeså vigtigt, som det er at få kvalificeret ny arbejdskraft, er det at opkvalificere nuværende håndværkere med ny viden om bæredygtighed. Det handler om at styrke håndværkerfagene og håndværkerne selv.

 

Fokus på faglig efteruddannelse

En væsentlig del af de igangværende analyser skal være med til at gøre efteruddannelserne bedre.

 

- Analysernes resultater skal implementeres i AMU-uddannelserne, så de kan bruges til efteruddannelse og fx indgå i de tilbud om efteruddannelse til både faglærte og ufaglærte, som vi sammen med skolerne tilbyder i uge 5 og 6 i regi af Master Skills, siger Louise Pihl.

 

Byggeriets Uddannelser arbejder således helt konkret med at tilføre ny viden om bæredygtighed til fagene, som løfter branchen bredt og arbejder samtidigt med at kvalificere de enkelte håndværkere, så de også individuelt står stærkere eksempelvis i forhold til at påtage sig nye opgaver i branchen. 

 

At få flere til at tage en uddannelse

De seneste par år har Byggeriets Uddannelser haft øget fokus på at tiltrække unge til en erhvervsuddannelse indenfor bygge- og anlægsbranchen. Med kampagnen ’Gør noget, der gør noget’, som Byggeriets Uddannelser, 3F og Dansk Industri har udviklet, belyses diversiteten i håndværkerfagene og de mange muligheder en håndværksuddannelse giver. Ud over spændende jobs er der også gode muligheder for at blive selvstændig eller for at læse videre, fortæller direktøren.

 

- Vi kommer til at fortsætte med at sætte fokus på at tiltrække unge til en erhvervsuddannelse gennem vores ’Gør noget nu’-univers, hvor blandt andet ’Gør noget, der gør noget’-kampagnen indgår. Vi har kørt en runde her i januar og februar op til de unges uddannelsesvalg, som vi tager endnu en runde med i efteråret og igen op til uddannelsesvalget i marts 2023, fortæller Louise Pihl og fortsætter:

 

- Udover den generelle indsats for at få flere til at vælge byggeuddannelserne kommer vi til at fokusere særligt på de fag, hvor der mangler faglærte, fx struktøruddannelserne (anlægsstruktur, bygninsstuktør og brolægger), ligesom vi sammen med træfagenes uddannelser kommer til at promovere vores uddannelser, som en mulighed for at være med til at gøre en forskel for at få et mere bæredygtigt samfund.

 

Kampagnens rammende titel ’Gør noget, der gør noget’ taler ind i en bæredygtig fremtid, hvor man som håndværker helt konkret er med til at frembringe en mere grøn og bæredygtig fremtid – man så at sige gør noget, der gør noget. Derudover bidrager kampagnen med en stærk fortælling, der udfordrer en mere ensformig forestilling af en klassisk håndværker. Den lægger vægt på kreativitet, faglighed, håndværk, selvstændighed og arbejde på tværs af grænser. I det hele taget skildres diverse og mulighedsrige fagområder med dybdegående indsigt i materialer, historie og håndværk.

- Vi oplever i øjeblikket stor vækst i tømrer- og murerfagene, hvilket vi glæder os over. Vores udfordring er at få flere lærlinge på de mindre uddannelser, eksempelvis brolægger, tagdækker og gulvlæggeruddannelsen, der som oftest også er mindre kendte. Her arbejder vi med at få skolerne til at inspirere eleverne i grundforløbet ved at synliggøre de forskellige muligheder for uddannelsesretninger, siger Louise Pihl og fortsætter:

 

- Vi har også en udfordring med at fange de såkaldte unge-voksne mellem 18 og 25-årige, som ikke har valgt en uddannelse endnu. De er sværere at få fat i. Og vi har ikke løsningen på det hele. Men heldigvis ser vi uddannelseslogikken ændre sig, så at de, der har taget en gymnasial uddannelse – som typisk er mellem 18 og 25 år – ser mulighed i at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende.

 

Der er en klar optimisme i Louise Pihls beskrivelse af de mangefacetterede tiltag, hvor der arbejdes på at forbedre branchen indadtil med tidsvarende (efter)uddannelser og branchens image udadtil præget af diversitet og bæredygtighed. Blandt tiltagene nævner direktøren også fortsættelsen af Boss Ladies-kampagnen, rettet mod kvinder i branchen, og den fremrykningskampagne, som skal få virksomhederne til at indgå uddannelsesaftaler med lærlingene, allerede mens de er på grundforløbet. 

Det er svært at kvantificere påvirkningen af kampagner og tiltag generelt, men der er ingen tvivl om, at de overordnede strukturer, der skal brande branchen og tiltrække de unge – kvalitativt set om man vil – er på plads, om end de er under konstant udvikling i et evigt, foranderligt samfund.