<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
gruppebillede

Bestyrelsen for Danske Murermestre sammen med Rasmus Brandt Lassen (nr. 5 fra venstre), der er branchedirektør i moderorganisationen DI Byggeri

Fra DI Byggeri Murersektionen til Danske Murermestre

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Tegl
  • Tag og Facade
  • Uddannelse og Rekruttering
  • 2025-03-18
  • | Af Redaktionen
  • De danske murermestre har været organiseret i generationer. Nu tager deres brancheforening et nyt skridt med en skarpere profil, flere medlemsfordele og et nyt navn.

    PeterPeter Andersen, formand hos Danske Murermestre


    I lang tid har vi kendt Danmarks murermestre som DI Byggeri Murersektionen, men nu slår foreningen an med et nyt fokus og relancerer sig selv med det nye navn Danske Murermestre. Det handler om at komme tættere på medlemmerne. Formand Peter Andersen forklarer om baggrunden for den nye profil:

    - Vi har brug for et nyt syn på, hvem vi er, hvordan vi arbejder, og hvad vi signalerer. Danske Murermestre er en slags kick-start og gentænkning af Murersektionen efter nogle år med lidt for meget stilstand. Vi vil kort og godt gerne have en tydeligere og kraftigere identitet, der viser omverdenen, at vi er meget mere end en sektion eller afdeling i DI, fortæller Peter Andersen i en pressemeddelelse.

    Den nye organisation lover ikke blot et nyt navn, men også konkrete fordele for medlemmerne i Danske Murermestre.



    - Vores berettigelse som organisation afhænger først og fremmest af, om vi skaber værdi for vores medlemmer. Opgaven er nu at vise medlemmerne, at vi har varer på hylderne, som rent faktisk skaber værdi for dem. Medlemmerne kommer til at mærke, at Danske Murermestre har det hele, siger Peter Andersen.

    Som medlem af Danske Murermestre får man blandt andet:

    - Murerfaglig rådgivning
    - Stærke fællesskaber
    - Relevante kurser
    - Rabatordninger

     

    Fortsat en del af DI Byggeri

    Selvom Danske Murermestre har fået en selvstændig profil, er foreningen stadig en del af DI Byggeri og relanceringen handler ikke om at trække sig væk fra DI Byggeri, men om at komme tættere på medlemmerne.

    - Det kommer også DI og DI Byggeri til gode, når vores medlemmer oplever større værdi ved at være med i Danske Murermestre. Alle parter vil have fordel af, om vi har et stærkt og velfungerende fællesskab af murermestre.

    - Vi tænker stort og gør os forestillinger om, at vi med Danske Murermestre kommer til at vise vejen for, hvordan man kan lave sektionsarbejde i DI til gavn for hele værdikæden, slutter formanden.

    Læs mere om byggeriets udvikling

    Anbefalede artikler