Murer i to årtier: Lykken er godt håndværk og varige spor

Når murerkonduktør Lars Forsmark Larsen er på køretur i København med kone og børn i bilen, kan han let komme til at lyde som en ivrig turistguide. Og går turen forbi trafiktårnet på Fisketorvet, er den helt gal.

 

- Ja, det må jeg indrømme, smiler han. Jeg er nok typen, der ikke kan køre forbi en bygning, som jeg har været med til at bygge uden at fortælle vidt og bredt om hele forløbet. Og DSB’s trafiktårn er nok det allermest komplekse byggeri, jeg har deltaget i det, og dermed også det, jeg er mest stolt over. Det går så ud over kone og børn og andre tilfældigt forbipasserende, griner den 38-årige konduktør.

 

Håndværk hele vejen igennem

Det var da også følelsen af at udrette noget og sætte sig varige spor, der i 1996 fik Lars til at gå i lære som murer.

 

Han var godt til tal, men kunne ikke sidde stille. Flirtede lidt med tømrerfaget og overvejede elektriker, men droppede begge. Elektriker fordi det var for stillesiddende og næsten altid foregik indendørs og tømrer fordi, der ifølge den unge mand ikke var tilstrækkelig med sammenhæng mellem det, man lærte på skolen og det, man skulle lave bagefter.

 

- Jeg var fascineret af det håndværk, man lærte på skolen, men med tømrerfaget virkede det som om, at man efterfølgende mest skulle sætte gipsplader og præfabrikerede vinduer op, og det var ikke lige min kop te. Som murer var det anderledes. Ude på byggepladserne skulle du bygge noget op fra bunden, og virkelig bruge dit håndværk, siger han.

Læs også:

Pakhuset på Langelinie i København: Tyngde og sanselighed med tegl



Efter 21 år kribler det stadig

Svendebrevet kom i hus i 1999, da læretiden hos Murermester J. Ole Pedersen A/S i Kvistgård var overstået. Derefter fulgte værnepligten, og så var det ellers tilbage til samme firma, hvor han har været lige siden.

 

Sammenlagt er det blevet til 21 år i branchen, hvor ikke bare faget, men også hans egen rolle har forandret sig markant. Efter at have været svend i to år, blev han murerformand og derefter i 2006 murerkonduktør med pligt til at sidde væsentligt mere stille, end han havde gjort tidligere.

 

Det sidste huer ham ikke altid, selvom han er begejstret for jobbet.

 

- Jeg har altid været glad for den fysiske del af murerarbejdet, og det er klart, at der er blevet mindre af det med rollen som konduktør. På den anden side er det fantastisk at være med til at styre sagerne med tilbudsgivning, kvalitetssikring og forhandlinger. Jeg kommer selvfølgelig også rigtig meget rundt på pladserne og demonstrere, hvordan forskellige ting skal laves. Det korte af det lange er, at det nogle gange kribler i fingrene, men at man jo ikke kan få alt. På bundlinjen er jeg ovenud glad for mit job og mine gode kolleger i firmaet.

 

 

 

Lodrette tidsplaner udfordrer

Men det er ikke bare de kasketter, som Lars Forsmark Larsen har haft på hovedet, der er skiftet over årene. Det har kravene og tidsplanerne også.

 

Lars peger selv på opprioriteringen af sikkerheden som et ubetinget gode. Vi vil jo alle sammen gerne hjem igen til kone og børn, som han siger. Men procedurerne er også en udfordring på flere måder.

 

- For en ældre murer, der måske kommer fra et typehus-firma, hvor man har været vant til at tage lidt lettere på sikkerheden, kan det være svært at vænne sig til alle sikkerhedsprocedurerne. Men vi insisterer på det, og det bliver vi ved med.

 

Men trods det frygter Lars Forsmark Larsen lidt for fremtiden. Det hænger sammen med den mest markante forandring, der er sket over hans 21 år i branchen.

 

- Det handler jo om, at tidsplanerne er blevet meget mere lodrette – alt skal gå hurtigt og meget hurtigere, end det skulle tidligere. Det betyder bl.a. at mange flere faggrupper arbejder samtidigt side om side, hvilket igen øger risikoen for, at vi går i vejen for hinanden.

 

- Fortsætter den udvikling med større og større tidspres, kan jeg godt være nervøs for, at det på en eller anden måde kan gå ud over sikkerhed og for den sags skyld også kvaliteten i arbejdet. Det synes jeg, er noget, vi i branchen - og måske særligt at bygherrerne skal være opmærksomme på og selvfølgelig modarbejde af al kraft.

 

 

Der er flere, der lytter

Lars Forsmark Larsen er ikke den eneste, der har luftet den bekymring offentligt, og det gode er, at der i dag er større sandsynlighed for, at der er nogen, der lytter, siger han. En større lydhørhed og et ønske om at tage alle med på råd er nemlig også en af de positive forandringer, der er sket over årene.

 

- Jeg oplever generelt, at både ingeniører og arkitekter i langt højere grad end tidligere spørger os til råds, og at vi på den måde har fået en større indflydelse på projekteringen. Det er selvfølgelig en positiv udvikling, som formentlig kommer af, at vores uddannelser er blevet bedre og fordi byggerierne samtidig er blevet mere komplekse.

 

Og med kompleksiteten og en større sværhedsgrad stiger stoltheden også. Det gør den i hvert fald hos Lars Forsmark Larsen, der nok vil fortsætte med at pege til højre og venstre og fremad og bagud, når familien er på køretur.