Femern A/S: ”Vi tænker os om for at skabe natur”

Samfundsansvaret vægter højt i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, der i 2024 går ind i sit fjerde byggeår som Danmarks største infrastrukturprojekt. Femern A/S er ved at etablere en række naturtiltag som vandhuller, engarealer, moser, søer og skove for at kompensere for den natur, der bliver berørt i forbindelse med byggeriet af verdens længste sænketunnel.

 

– Vores ambition med Femern-projektet er, at når vi er færdige i 2029, har vi skabt mere og bedre natur, siger Christian Henriksen, der er myndighedschef i Femern A/S.

 

 

Når natur i Danmark bliver nedlagt på grund af infrastrukturprojekter, er det fast praksis at udlægge arealer til ny natur i forholdet 1:2. Femern-projektet går skridtet videre og kompenserer i forholdet 1:3.

 

– Vi er et statsejet selskab med en særlig samfundsforpligtigelse. Vi vil gerne gøre noget ekstra, og det manglede da bare, at vi tænker os om og finder de løsninger, som skaber mest mulig natur, hvor det kan lade sig gøre, siger Christian Henriksen.

 

 

 

Diger og støvbekæmpelse

Femern A/S’ arbejde med erstatningsnatur og naturtiltag markerer et skift i bygge- og anlægsbranchen, hvor et bredere hensyn til natur, samfund og løbende justeringer er en del af planlægningen.

 

– I gamle dag fik man sin miljøgodkendelse eller VVM på plads, så kørte man ud fra det, og bygherre havde primært fokus på det tekniske. Sådan er det ikke mere. Vi er nødt til at være med, hvor der er optimeringsmuligheder, siger Christian Henriksen og giver et par eksempler.

 

Digerne rundt om tunnelelementfabrikken i Rødbyhavn, hvor over 1500 mennesker arbejder, er blandt andet blevet sået med en særlig frøblanding for at skabe mere biodiversitet og forhindre erosion. Støvbekæmpelse på byggepladsen, der er en af de største i Europa, sker heller ikke med rent drikkevand, men med vand pumpet op fra afvandingskanaler i området.

 

De klimavenlige løsninger kræver, at bygherrers miljøeksperter er villige til at tage en ekstra runde med kommunen og lokale aktører om tiltag, og at myndighederne er parate til at reagere hurtigt på forslag, mener Christian Henriksen. Han tilføjer, at selvom det kræver lidt flere kræfter indimellem, gør det overordnet ikke anlægsarbejdet mere besværligt eller dyrere.

 

– Naturtiltag i anlægsarbejde betyder ikke noget særligt for økonomien. Nogle gange er effektivitet selvfølgelig i fokus, men så kan vi lave naturtiltag ved siden af projektet, så det foregår isoleret fra hinanden og på den måde ikke forstyrrer selve anlægsarbejdet, siger han.

 

 

 

Accept i lokalområdet

Naturtiltag i forbindelse med store anlægsprojekter har derudover den følgevirkning, at anlægsarbejdet bliver mere accepteret i lokalområdet, mener Christian Henriksen.

 

– Når folk opdager, at vi faktisk tager nogle naturhensyn, bliver vi ikke kigget på som et sort projekt, som bare kører derudaf, siger han og beretter om et godt samarbejde med Lolland Kommune, Transportministeriet, Naturstyrelsen og lokale interesseorganisationer.

 

– Det er sjældent, vi oplever, at kommuner og entreprenører arbejder imod forsøget med at indarbejde naturtiltag, siger Christian Henriksen og mener, at de nye enge, søer og vandhuller på sigt godt kan kaldes naturområder, selvom de er kunstigt anlagt.

 

– Når vi tager landbrugsarealer ud af drift og lægger det ud til afgræssede arealer, tilfører vi natur. Vi får et bedre projekt, end hvis vi kun havde fokus på det tekniske.