<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Byggepladsen

Entreprenørstop skal sikre, at ingen sætter profit over sikkerhed

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Uddannelse og Rekruttering
  • Sikkerhed
  • Arbejdsmiljø
  • 2025-01-17
  • | Af Redaktionen
  • Nye regler giver Arbejdstilsynet skærpede beføjelser til at stoppe arbejdet på byggepladser, hvor der flere gange sker alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøet.

    Arbejdstilsynet kan fremover lukke ned for entreprenørers og underentreprenørers aktiviteter, hvis der gentagne gange sker grove brud på arbejdsmiljøreglerne. Det er konsekvensen af et nyt lovforslag om entreprenørstop, som Folketinget behandler.

    Lovforslaget skal give myndighederne tungere redskaber til at bekæmpe social dumping. Hvis en eller flere virksomheder på byggepladsen ignorerer påbud fra Arbejdstilsynet og bryder arbejdsmiljøreglerne, kan myndigheden lukke alt arbejde på pladsen.

    Overtrædelser vil medføre bøder på 100.000 kroner, hvis entreprenørstoppet ikke overholdes.



    Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler

    - Kampen mod social dumping står aldrig stille. Vi skal hele tiden følge udviklingen og være opmærksomme på at slå ned på dem, der sætter profit over andre menneskers liv og førlighed. Derfor er det godt, at vi har lavet en politisk aftale, hvor vi får indført et entreprenørstop. Det giver Arbejdstilsynet mulighed for at sætte endnu mere effektivt ind og ramme flere på byggepladsen, hvis reglerne ikke bliver fulgt.

    - Vi kan ikke leve med, at de mange virksomheder, der har rent mel i posen, ikke kan klare sig, fordi de bliver underbudt af nogle, der blæser på arbejdsmiljøet. Det undergraver hele arbejdsmarkedet, og det vil vi ikke finde os i, siger ministeren i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet.

    En del af større aftale mod social dumping

    Entreprenørstoppet er en del af den brede politiske aftale fra maj 2024. Her gik regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) sammen md Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet om at styrke indsatsen mod social dumping på danske arbejdspladser.

     

    Anbefalede artikler