Portræt af el-mester på Rigshospitalet Casper Hansen
Der er alarm på alle kritiske bygningsdele og udstyr på Rigshospitalet Glostrup. Det sparer ødelagt vævsprøver og øger pålideligheden af de tekniske installationer, men giver el-mester Casper Hansen nogle ekstra køreture, når han har tilkaldevagt.
Et moderne hospital er spækket med overvågning af næsten al kritisk udstyr lige fra ventilation og temperatur til frysere, og gastryk og næsten alt andet kritisk udstyr og bygningsdele. Det giver nogle alarmer ved fejl på elektriciteten eller det tilsluttede udstyr, der får den vagthavende maskinmester ud af seng i højeste fart. Casper Hansen er el-mester på Rigshospitalet Glostrup, det tidligere Glostrup Hospital og en nat i 2017 gik hospitalet helt i sort, så hans vagttelefon kimede uafbrudt i en halv time. På 20 minutter kørte han fra hjemmet i Hedehusene til Glostrup, mens han i sit stille sind overvejede, hvilke afdelinger der skulle hjælpes eller evakueres først. Da han kom ud på hospitalet så han, at nødstrømsanlægget var blevet tændt, og at bystrømmen var genetableret, men at det intelligente lys var blevet slået fra, da strømmen forsvandt.
Casper Hansen rykker ud til Rigshospitalets afdeling i Glostrup dag og nat, når alarmen går i gang. Til daglig er han el-mester på hospitalet og har ansvaret for, at der er strøm i alle el-installationer.
- Man tænker først skrækscenariet, når man bliver vækket og tror, at nedbruddet er omfattende, men man skal høre godt efter, når folk prøver at sige noget. Personalet havde jo sagt i telefonen, at ’lyset var gået’, men ikke noget om apparaterne, så jeg skulle bare have bedt dem tænde på lyskontakterne, siger Casper Hansen.
Som regel er fejlene mindre og rettes på afdelingerne inden personalet opdager det. Hospitalet har overvågning på stort set alt som helst kritisk og registrerer for eksempel straks et trykfald i ventilationen, når lægerne åbner døren til operationsstuen.
Millionstor elregning
Et hospital som Rigshospitalets afdeling i Glostrup har en stor elregning. Hospitalets daglige elforbrug er ca. 25.000 kWh. Sammenlignet med en privat bolig er det næsten astronomisk. På 4,5 timer bruger hospitalet lige så meget strøm som et gennemsnitligt parcelhus på et helt år.
- Vores kunder kan blive lidt overraskede, når vi fortæller dem, at der er fejl på deres udstyr. Tidligere var der kun overvågning på ventilation og varme, og vi var afhængige af personlige indberetninger, så vi fik kun noget at vide, når personalet bemærkede fejlen om morgen, men i dag får vi sms-alarmer fra CTS-anlægget på utroligt mange ting, så i praksis registrerer vi en fejl før kunderne opdager det. Vi kan redde en masse ting med alarmer. Blod- og vævsprøver i en forskningsfryser koster en mindre formue, så selvom det koster 5.000 kroner at etablere en alarmpunkt, er den udgift tjent mange gange ind, hvis strømmen går eller temperaturen bliver for varm, siger Casper Hansen.
Dokumenterer elforbruget
Det planlagte vedligehold kræver en del mundtlige beskeder til afdelingspersonalet. De ansatte arbejder i skiftehold, så der skal både gives besked til dag- og natholdet. Et hospital er meget mere afhængigt af strøm end tidligere til alt fra registrering på computer til overvågning af patienter. Så er personalet også mere nervøse for manglende strøm.
- Det virker bedst med øjenkontakt inden vi går i gang for at give tryghed, og fordi de ansatte ikke husker en gammel e-mail i en travl hverdag, siger han.
Læs også:
Portræt af Niels Jørgen Hansen, adm. direktør i TEKNIQ: Viden er produktet i dag
Casper Hansen er selv udlært elektriker hos Høyrup og Clemmensen og har siden fået en maskinmesteruddannelse. De seneste to år har Casper Hansen arbejdet på Rigshospitalet Glostrup. Nu er han fagleder med ledelsesansvar for el-gruppen og teknisk ansvarlig for alle hospitalets elinstallationer.
- Det giver en udfordrende hverdag, når der er mange alarmer man skal rykke på om natten, men man lærer også nogle spændende ting, når man får fingre i det. På sigt er der mange udfordringer på et hospital, for det gælder om at vælge hvilket problem man vi løse først og hvilken løsning, der har den korteste tilbagebetalingstid, siger Casper Hansen.
Overvågningen er så omfattende, at Casper Hansen kender hospitalets elforbrug hvert sekund og har en fuldstændig log for alle tilsluttede frysere, operationsstuer og andet, der er tilsluttet CTS-anlægget.
- Dokumentationen er superfin, så jeg og afdelingspersonalet forstår problemet på samme måde og kan tale om at få det løst. Det giver især mening, når skal rette gentagne fejl, så man kan have en snak om, hvorvidt de bruger anlægget forkert, alarmen er fejljusteret eller anlægget skal udskiftes, siger Casper Hansen.
Energioptimering
Indtil videre er de økonomisk ansvarlige ikke så opsatte på energibesparelse, men næste skridt bliver en omfattende jagt på kilowatttimer og vandspild. Region Hovedstadens Center for Ejendomme vil fremover have energilogning af forbruget, så Casper forbereder nogle rapporter, der kan sætte lys på hver sygesengs energibehov. Indtil videre starter elspare-samtalen, når afdelingspersonalet beder ham om hjælp.
- Jeg har en rigtig god indgangsvinkel til at tale elforbrug, når afdelingerne spørger om nødstrøm. Så kan jeg åbne en dialog om hvad de i virkeligheden har brug for.
Kræver programmeringsviden
Rigshospitalet Glostrup har paletten af CTS-protokoller fra BACnet, LON, Modbus og KNX, der hver kræver sin programmeringsviden. Hospitalets egne elektrikere klarer den løbende fejlretning, mens eksterne elektrikere står for den mere omfattende CTS-programmering.
- Hospitalet vil ikke været et teknologihus, men er konservativt og forsigtige med at prøve nye protokoller, så vi venter til vi er sikre på, at det vil fungere i drift og sparer os for penge. Jeg er sikker på, at KNX er kommet for at blive, så når produkterne er klar, bider vi til gengæld til æblet og går i gang. For os handler alt om at se en besparelse på den lange bane, siger Casper Hansen.
