Portræt af anlægsstruktør i Arkil: Der er brug for dig!

 

Ifølge den 28-årige sønderjyde har arbejdet nemlig alt det en ung mand – eller kvinde for den sags skyld – kan ønske sig: Arbejde i frisk luft, under åben himmel og masser af højpotente maskiner, der kan omforme landskabet med et fingerknips.

 

Kristian Sveidahl Lauridsen smiler og tilføjer på klingende sønderjysk, at han har svært ved at se nogle negative sider ved arbejdet – i hvert fald, hvis man er ansat hos entreprenørvirksomheden Arkil A/S, som han er.

 

- Dertil kommer jo, at du i modsætning til mange andre fag, rent faktisk efterlader dig spor i landskabet. Jeg kan jo ikke lade være med at tegne og fortælle, når jeg er ude og køre med kone og datter, og vi f.eks. kommer gennem en rundkørsel, jeg har været med til at lave. Det er en stor tilfredsstillelse, at din indsats rent faktisk resulterer i noget, folk har gavn af i hverdagen.

 

Overvejede landmand

For Kristian selv, var der da heller aldrig ret meget tvivl om, at det var struktørvejen, han skulle gå.

 

- Jeg flirtede lidt med at blive landmand, som har mange af de samme fordele, men efter HTX valgte jeg alligevel struktørfaget, og kom i lære hos Arkil. Det har jeg ikke fortrudt et eneste sekund.

 

Derfra er det da også gået stærkt for Kristian, der i 2014 bestod sin svendeprøve med en bronzemedalje og året efter blev kloakmester. Godt et år senere blev han så formand i Arkil Anlæg i Sønderborg og dermed leder for i alt 20 mand.

Læs også:

Portræt af Poul Boeskov fra Enemærke & Petersen: Et fantastisk tømrerliv med skurregler og lynhurtig akkord

Alt skal være skriftligt

Hans arbejdsdag starter typisk kl. 6.00, hvor der luges ud i stakken af e-mails. Derefter morgenmøde med folkene, når de møder kl. 7.00. Og selvom Kristian Sveidahl Lauridsen foretrækker arbejdet under åben himmel, er der alligevel en hel del ting, der skal ordnes foran en skærm.

 

En af tingene er kvalitetssikring og kommunikation, der efter formandens mening fylder lige lovligt meget i hverdagen.

 

- Jeg ved godt, at jeg ikke har været ret længe i branchen, men jeg synes alligevel, der er sket en udvikling over de seneste fem – otte år. Det er som om, alle vil gå med livrem og seler og har meget lidt lyst til at tage et ansvar. Selv de allermindste ting skal godkendes skriftligt af rådgiver eller bygherre, og kan vi ikke lige få fat i vedkommende, risikerer arbejdet at gå i stå, siger han og gætter på, at det kan være finanskrisen, der har gjort folk mere påpasselige.

 

- Hvis man skal være sikker på at få sine penge, skal alt jo helst ligge skriftligt. Det synes jeg er en lidt trist udvikling – også fordi alle godkendelses- og dokumentationsprocedurerne tager tid, og dermed i sidste ende gør arbejdet dyrere.

Læs også:

Interview med Tina Thaarup Jakobsen, chef for arbejdsmiljø-, miljø og kvalitet hos Arkil: App og ambassadører giver færre arbejdsulykker hos Arkil

Gymnasiet sluger for mange

 

Men én ting er flere mails og mere papirnusseri – noget andet er den manglende tilgang til anlægsstruktør-faget. Det undrer Kristian. Og det bekymrer ham.

 

- Der er jo nogle meget store årgange, der er ved at gå på pension nu, og som skal erstattes af små generationer. Når det så kun er en forsvindende lille del af dem, der har lyst til at blive anlægsstruktører, så får vi jo et problem på et eller andet tidspunkt.

 

Som tidligere gymnastiktræner for børn og unge, har formanden også sin egen teori om årsagen.

 

- Jeg oplevede jo, at mange helt unge egentlig har lyst til at få sig en håndværksuddannelse, men at mor og far ofte synes, de skal gå gymnasievejen. Jeg selv røg jo også på HTX, men valgte altså at fortsætte med noget, hvor det egentlig ikke var nødvendigt med den eksamen. Det synes jeg også er en vigtig pointe: Man behøver altså ikke nødvendigvis læse videre til ingeniør, bare fordi man har en studentereksamen.

 

 

Robotfri zone 

Så når man beder Kristian Sveidahl Lauridsen kikke ind i fremtiden er det ikke usandsynligt, at han ser busser med polske håndværkere og arbejdsmænd på vej til Danmark. Selve faget og håndværket mener han dog ikke er truet – hverken af polakker eller robotter og andre automatiserede løsninger, som man ser i andre fag.

 

- En af de store teknologiske landvindinger, der er sket i de senere år, er udviklingen af rotortilt, så skovlen på en gravemaskine kan roteres. Det sparer håndmanden for en masse arbejde. Derud over eksperimenterer man noget med 3D og programmerbare GPS’er, så f.eks. en gravemaskine ikke kan grave længere ned end til en fastsat dybde. Det er relativt små teknologiske forbedringer, som ikke revolutionerer faget, og som derfor gør, at der også i fremtiden vil være brug for masser af arbejdskraft. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man tjekker op på uddannelsen til anlægsstruktør og hurtigst muligt melder sig ind i klubben, smiler Kristian Sveidahl Lauridsen.