<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
DSC_0011_1920
Annonce

Tværfaglig forståelse er afgørende for det gode byggeri

  • Byggeriets udvikling
  • Den effektive byggeproces
  • 2020-05-12

    Hvis det gode byggeri skal realiseres, skal bygherrer og arkitekter med i de faglige netværk, lyder det fra Danvak

    I takt med at byggeriet er blevet mere komplekst, er det også blevet præget af tekniske siloer, hvor hver faggruppe udfører hver sin specialiserede opgave. Kompleksiteten taget i betragtning, kan specialiseringen være nødvendig, men det ændrer ikke på et helt grundlæggende forhold: Jo større tværfaglig forståelse, der er til stede jo bedre.

     

    Sådan lyder budskabet fra Danvak, der er fagligt netværk for professionelle inden for HVAC, energi og indeklima, Generalsekretær Claus Andreasson uddyber:

     

    - Netop fordi byggeriet er så opdelt, er det ekstremt vigtigt, at de forskellige faggrupper mødes, skaber netværk og opbygger en forståelse for hinandens discipliner. Hvis ikke det sker, får vi aldrig etableret ”det gode byggeri”, som bliver udført rigtigt første gang.

     

    Danvak har da også gennem årene haft stor succes med at bringe de forskellige faggrupper sammen til alt fra kursusdage og ekskursioner til den årlige Danvak Dag, der i år løber af stablen den 1. september. På den måde er rigtig mange faggrupper blevet klogere på tilstødende fag, og mange byggerier er blevet bedre, end de ellers ville være blevet.

     

    DSC_0030_1920

     

     

    Win-win for alle

    Men generalsekretæren er sikker på, at der er endnu mere at hente:

     

    - Vi har haft stor succes med at bringe de tekniske discipliner sammen, men vil også meget gerne have arkitekterne med i vores aktiviteter. Det er noget, man har stor succes med i udlandet, så selvfølgelig vil det også være frugtbart i Danmark, siger han og peger på endnu et ønske:

     

    - Jeg ved godt, at bygherrer i form af stat og kommuner har deres egne erfagrupper, og at de af naturlige grunde er lidt forsigtige med at komme for tæt på eventuelle leverandører. Men det ændrer efter min mening ikke ved, at vi som branche skal netværke på tværs af fag. Vi vil dermed stå helt anderledes godt rustet i forhold til f.eks. klimaudfordringen og i det hele taget i forhold til at realisere det gode byggeri. Derfor håber jeg meget, at både arkitekter og bygherrer vil overveje at blive medlem i et af vores mange netværk. Det vil uden tvivl være en win-win for alle, lyder det.


    DSC_0195_1600
    Anbefalede artikler