Test af Mercedes-Benz Vito114 Cdi Rwd Aut: Små forandringer fryder

Det sidste er det vigtigste i denne omgang. Den testede version er en Vito 114 CDI. Den har 136 heste og et godt bundtræk. Den 2 liter store dieselmotor leverer 330 nm. Motoren er taget på samme hylde hos Mercedes-Benz som personbilmotorerne står. Det er for at sikre, at den nye Vito lever op til de nye strenge krav til forurening, men der er dog andre fordele ved den manøvre. For væk er den grove diesellyd og i stedet er en mere kultiveret motorgang. Og sammen med det altid velfungerende tyske 9-trins automatgear, giver det en god oplevelse. Vito kører kvikt og er behagelig – også ved høj fart.

 

Med læs på er de 136 heste måske ikke alverden, men fordi der er et godt moment og den velfungerende automatgearkasse, så føles Vito rigelig potent, og den kan sagtens trække trailer og byggematerialer. Med fuldt læs skal man dog ikke regne med at ligge i overhalingssporet. Men det må man alligevel ikke med traileren på slæb.

 

Baghjulstræk er en gave, til dem der trækker tungt læs. Det sikrer også en lille vendediameter og det er praktisk i byen og på byggepladsen. Har du det rigtige kørekort kan du spænde påhæng på op til 2.500 kg bagefter Vito med bremser og 750 kg uden bremser.

 

 

 

God kabine, men …

Bag rattet er det let at finde sig til rette. ’Comfort-sæde’ er standardudstyr. Hvad det præcis betyder er svært at sige, men der er armlæn til højre arm, sædet er let at indstille og kørerpositionen behagelig. Læderrattet kan selvfølgelig også justeres.

 

Gearvælgeren sidder på Mercedes-maner i en stilk på rattets højre side. Det vænner man sig til hurtigt. Fartpiloten sidder i en stilk på venstre side, og herunder blinklys og visker. Det vænner jeg mig nok aldrig til. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har blinket i et forsøg på at aktivere den ellers velfungerende adaptive fartpilot.

 

I den testede udgave er der bænksæde med to seler til passagerer. Hvis der skal være tre mand i bilen, så skal det være på kortere ture. For der er lidt trangt, når alle pladser er optaget. Det er set bedre.

 

Noget, der svært at finde bedre, end i en Vito, er køreoplevelsen. Som allerede nævnt sidder man godt, automatgear og motor spiller fint sammen, og selv om instrumenteringen ikke er topmoderne og totalt digitaliseret, så sidder knapper og kontakter, hvor de skal. Og det hel virker – og det virker godt. I testbilen er der DAB-radio. Hvis man, som undertegnede er glad for rock og hader reklamer, så er det en kæmpe force. Og DAB skratter aldrig. Aircondition er der også.

 

 

 

Ingen kaffe til lærlingen

Den generelle kvalitet i kabinen er høj. Her kan Mercedes-Benz noget. Umiddelbart ser det ud som om, der er en del aflæggeplads i Vito’en. Men i praksis er rummene ikke særlig anvendelige. I midterkonsollen er to rum, det ene med strømudtag til mobiltelefon. Her kan man lige klemme en tegnebog eller et par arbejdshandsker ind. Oven på instrumentpanelet er et større rum, hvor der er lidt bedre plads. Her er også placeret to kopholdere, én i hver side. De passer til en dåse Monster eller en lille kop kaffe. Der er ingen kopholder til midterpladsen, så man må håbe, at lærlingen i midten ikke er kaffetørstig.

 

Dørsiderne har masser af plads til kataloger og de regninger, bogholderiet bliver ved med at rykke for. Det er også her der er plads til termoflasken.

 

Lastrummet i den testede udgave var beklædt med plader og lige til at indrette efter behov. Dette er en del af det, som Mercedes-Benz kalder ’Cargopakken” her får du, ud over beklædning fra Sortimo i varerummet også et fast træk. Pakken koster 5.000 kr. Og den skal du have.

 

Der er solide surringsøjer i gulvet, skydedør i højre side og bagklap, der åbner opad. Det sidste vil irritere nogen. Det er lettere med to døre, men det er en smagssag. Man kan stå i tørvejr under bagklappen på en regnvejrsdag, hvis der ellers er tid til det.

 

Den standardmonterede belysning i lastrummet er ganske udmærket. Skal man bruge lastrummet som værksted, så kan man altid få sat flere lamper ind.

 

 

Godt bygget og godt kørende

Mercedes-Benz Vito er en habil varebil. Man kunne ønske sig lidt mere nyttelast end de 1174 kg, som den klarer. Til gengæld er kvalitetsfornemmelsen rigtig god og kørslen let og ubesværet.

Lastrummet er pænt og – igen – alt, hvad der er af udstyr og detaljer, surringsøjer, lys, materialerne i kabinen er bedre, end hos de fleste konkurrenter.

 

Og teknikken - radio, fartpilot og aircondition – hører også til de bedre. Så er det til at leve med, at det ikke ser ud supermoderne ud, for instrumenteringen er lidt gammeldags og touchskærmen en smule klejn. Men alt sidder, hvor man forventer det, hvis man ser bort fra den der arm til fartpiloten.

 

Standardudstyret er ganske pænt. Sidevindsassistent, regn-sensor, adaptiv fartpilot, læderrat med betjening af telefon mv, aircondition, Radio med DAB og en masse andet. Det er rigeligt, men har du råd, så kan man smide 40.000 kroner mere på disken og få ”Completepakken” med LED Intelligent lyssystem inkl. fjernlysassistent, LED baglygter, oliefyr, navigation, automatisk klimaanlæg, aktiv parkeringsassistent med bakkamera, sort kunstlæder på sæderne, krom på kølergrillen og mere til. Det er en pæn sjat penge, men intelligent LED-lys, der selv blænder ned, oliefyr til vintermorgenerne og navigation er lækre ting at have. Og svendene bliver glade for oliefyret.

 

Vito’erne vælter ud over kantstenen hos forhandlerne. P.t. er Vito den 3. bedst sælgende varebil i klassen og det skyldes blandt andet, at Mercedes-Benz tilbyder attraktive leasingpriser på Vito. Men prisen er ikke alt og er du på udkig efter en varebil med det rigtige udstyr og gode køreegenskaber, så er Mercedes-Benz Vito et solidt valg. Tag den med baghjulstræk, hvis du skal køre med meget grej og trailer og lad være med at spare automatgearet væk. Det spiller godt sammen med den adaptive fartpilot.