<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
1

Teknologisk Institut: Hvordan skiller vi bygningerne ad?

  • Målbar bæredygtighed
  • Virksomhedsnyt
  • 2016-06-21
  • | Af Mikkel Weber Sandahl
  • Design for Disassembly er et koncept, som har været kendt i længere tid. I forbindelse med bæredygtigt byggeri er det dog et forholdsvis nyt punkt på dagsordenen og mange aktører i branchen arbejder med det.

    Skal det genbruges skal det kunne skilles ad. Det kræver en ny tankegang, og design for disassembly er et varmt emne i byggebranchen for tiden. Men det er ikke uden udfordringer at anvende konceptet i branchen i dag.

     

    For hvordan er det f. eks. med skadelige stoffer, forsikringer og regler, når man vil skille delene ad og genbruge dem – og kan det betale sig?

     

    Upcycling, genanvendelse, cirkulær økonomi og senest ”design for disassembly”. Der er mange begreber at tage fat i, når det gælder håndtering og genbrug af ressourcer i byggeriet. Og det er ikke uden grund.

     

    For bygge- og anlægsaffald udgør ca. 1/3 af alt affald i Danmark og branchen kæmper samtidig med fortidens syndere i form af skadelige stoffer i materialer, som f.eks. PCB, asbest og bly. Det er da heller ikke uden udfordringer at tale om ”design for disassembly”.

     

    Det blev tydeligt, da InnoBYG-projektet om håndtering og anvendelse af affald og ressourcer i byggeri i april afholdt konference om emnet, hvor knap 50 deltagere fra byggebranchen var med til at diskutere emnet.

     

    En af de udfordringer branchen har været, at bygningsreglementet ikke tager hensyn til adskillelse og genanvendelse af bygningselementer.

     

    Økonomien spiller også ind og det kan fx ikke betale sig for vinduesproducenten at tage vinduer tilbage der er 40-50 år gamle, for de lever ikke op til nutidens energikrav og kan i bedste fald bruges til marmeladeglas uden reel værdi for vinduesproducenten.

     

    Dette eksempel er med til at illustrere, at der er behov for nye forretningsmodeller, som muliggør bedre genbrug af materialerne.

     

    Så hvad skal der til lød det åbne spørgsmål, og hvordan ser forretningsmodellerne ud? Og hvordan skal vi kunne anvende de dyrere genbrugsmaterialer, når vi skal bygge så billigt som muligt?

     

    Spørgsmålene var mange og der var ingen tvivl om, at der både er barrierer, der skal overvindes og udfordringer, der skal løses, før det bliver muligt at adskille og genanvende byggematerialer i vores bygninger i større udstrækning end det sker i dag.

     

    Et af løsningsforslagene fra seminaret kom fra MT Højgaard som præsenterede, hvordan de søger at gøre design for disassembly til en del af fremtidens bygge- og anlægsstrategi ved at arbejde med cirkulær økonomi og et ”materiale-pas”, der skal sikre, at der i fremtiden er styr på materialernes kvaliteter.

     

     

     

    Nye InnoBYG publikationer skal vise vejen

    På seminaret præsenterede InnoBYG-projektet desuden to publikationer – et materialeatlas og et idekatalog. Idékataloget er primært udviklet af CINARK i tæt samarbejde med de to arkitektrådgivere Lendager Group og Tegnestuen Vandkunsten.

     

    Idekataloget skal skabe inspiration til, hvordan man kan arbejde med udviklingen af strategier for øget genanvendelse af materialer inden for byggeriet.

     

    Gennem konkrete eksempler på projekter/strategier og interviews med aktører fra byggeriet søger kataloget at diskutere og kortlægge de muligheder og barrierer, der er inden for feltet i dag.


     

    Materialeatlasset er primært udviklet af Teknologisk Institut i samarbejde med relevante erhvervspartnere. Atlasset er udformet som en oversigt over de miljømæssige muligheder og barrierer knyttet til en bred vifte af byggematerialer.

     

    Det vil kunne fungere som et opslagsværk, hvor man hurtigt og nemt kan finde oplysninger om, hvilke miljømæssige problemer, der knytter sig til et specifikt byggemateriale fra en given periode.

     

    Derved kan atlasset fungere som en del af de indledende undersøgelser i udviklingen af nye designstrategier for genanvendelse af byggematerialer.

     

    Skadelige stoffer og værdikædelogistik

    En af de store udfordringer er de skadelige stoffer, som er i de bygninger, der rives ned i dag.

     

    Men selvom materialerne er ”rene”, så er der stadig behov for, at få dem sendt hen, hvor de kan bruges og det kræver, at dem der river bygninger ned ved, hvor der er behov for de genanvendelige materialer – eller at man har plads til at opbevare dem, indtil nogen efterspørger materialerne.

     

    Der skal med andre ord være andre logistiske muligheder og en mere gennemsigtig værdikæde end der er i dag. Med nye forretningsmodeller kan der opstå et økonomisk incitament i at genanvende materialerne.

     

    Derudover er der forhold omkring afgifter, regler og forsikringsansvar, der skal gentænkes for at genanvendelse af byggematerialer kan blive gængs praksis.

     

    Hvis den helt store udfordring, som er mængden af bygge- og anlægsaffald, skal kunne løses i den nærmeste fremtid er branchen nødt til at tage debatten om design for disassembly.

     

    På seminariet lagde alle oplægsholderne op til, at problemet skal løses gennem tværfaglige samarbejder på tværs af byggebranchen. Potentialerne er store, men der er stadig mange udfordringer, som kun kan løses gennem fælles initiativer og opbygningen af et fælles videnfundament.

     
    Anbefalede artikler