SBi og Dansk Byggeri nedtoner krav til dampspærrer ved efterisolering
Anbefalingerne omkring tætte dampspærrer ved efterisolering af spidslofter har været for restriktive, siger Dansk Byggeri med henvisning til et netop afsluttet forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut.
Det har tidligere været god latin, at efterisolering af spidslofter med mere end 150 mm isolering ikke burde ske med mindre, der på den varme side af isoleringen fandtes en tæt dampspærre, og at loftet i øvrigt var lufttæt.
Men den sandhed rokkes der nu ved, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Torben Hessing-Olsen:
- SBi (Statens Byggeforskningsinstitut, red) har gennemført et forskningsprojekt, der ganske overraskende har vist, at tilstedeværelsen af en dampspærre ikke gør nogen forskel i forhold til fugtigheden i loftsrummet, når loftet i øvrigt er lufttæt og velventileret. Det betyder reelt, at man ved energirenoveringer kan efterisolere et sådant loft lige så meget man vil – med eller uden dampspærre.
Puds eller spartlet gips
Men loftet skal altså være tæt i forhold til rummet nedenunder, understreger han. Det vil i praksis sige, at loftet skal være pudset eller udført som spartlet gipsloft.
Dertil kommer det allervigtigste forhold: Nemlig at der selvfølgelig ikke må være tegn på skimmelsvamp eller fugt i øvrigt, og at loftsrummet er velventileret. Det sidste skal forstås på den måde, at den eksisterende ventilation ikke må reduceres, siger Torben Hessing-Olsen.
Og her skal man passe, tilføjer han:
- Det er meget ofte set, at man i forbindelse med efterisolering af loftsrum kommer til helt eller delvist at blokere ventilationen med den nye isolering. Det kan få rigtigt grimme konsekvenser, og der kan næsten ikke advares nok imod det, lyder det.
Ny anbefaling
Resultaterne kommer til at få stor betydning fremover, fortsætter Torben Hessing-Olsen – ikke mindst fordi rigtig mange husejere har fået øjnene op for de økonomisk- og ikke mindst miljømæssige fordele ved efterisolering:
- Af samme grund ændrer man nu anbefalingerne for, hvordan man kan efterisolere ventilerede tagrum, siger han og peger på, at det allerede er sket i SBi anvisning 273.
Samme loftstemperatur
Dalo (Dampspærrebehov i lofter), som forskningsprojektet hedder, er støttet af Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden, Varmeisoleringsforeningen og Dansk byggeri.
Og det omfattende projekt, der er forløbet over flere år fra 2015 – 2019 har vist andre interessante resultater end effekten af dampspærrer, fortæller Torben Hessing-Olsen:
- I forhold til isoleringstykkelsen kunne man faktisk slet ikke måle nogen temperaturforskel i tagrummene, efter om der var meget eller lidt isolering, eller om der var varmere eller koldere i rummet nedenunder. Undersøgelserne viste derimod, at fugtforholdene i korrekt ventilerede loftrum med lufttætte lofter primært er afhængige af udeklimaet.
Isoleringstype er ikke afgørende
Dertil kommer, at man har undersøgt, om typen af isoleringen havde nogen betydning for fugtigheden i loftsrummet. Det havde den ikke.
Resultatet kan forhåbentlig være med til at lægge en dæmper på den lille ”religionskrig”, der har udspillet sig på området, siger Torben Hessing-Olsen:
- Om isoleringsmaterialet kan optage fugt eller ej er uden betydning for fugtsikkerheden. Man kan derfor anvende cellulosebaserede- eller mineraluldsbaserede isoleringsmaterialer, som man lyster. Det afgørende er, at isoleringen er fleksibel og diffusionsåben, lyder det.
For mere information se f.eks. Træ Informations TRÆnotat 13, der er udarbejdet i samarbejde med SBi.
