<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Henning Larsen: Viden og tværfaglighed i det bæredygtige byggeri
Henning Larsen: Viden og tværfaglighed i det bæredygtige byggeri

Illustration Etobicoke Civic Center

Henning Larsen: Viden og tværfaglighed i det bæredygtige byggeri

Alex Fradkin

Bæredygtighed forstås ifølge Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen som en tilgang til design og byggeri, der handler om at stille spørgsmål og være nysgerrig samt om at tilføre viden via digitale værktøjer.

Jakob Strømann-Andersen er ingeniør og forsker og har siden 2011 stået i spidsen for afdelingen for Engineering og bæredygtighed hos Henning Larsen.

 

Fra fokus på energiperformance til mennesker og miljø

- Jeg kan se, at udviklingen i forhold til bæredygtighed har ændret sig meget i de seneste ti år. Tidligere har fokus været på energiperformance – drevet af Bygningsreglementets krav i forhold til eksempelvis energireduktion, facaden, systemerne og antallet af solceller på taget. I dag handler det ikke i samme grad om, hvad bygningen kan i forhold til energi, men mere om hvordan mennesker og omgivelserne påvirkes. Der er en tendens til at se mere på bæredygtighed på den brede skala i forhold til miljøet og de sociale og økonomiske faktorer, siger han og fortsætter:

 

- Forskning og udvikling i forhold til blandt andet lys, materialer, akustik og bæredygtig byudvikling udgør en stor rolle i afdelingens arbejde i dag. Vi arbejder meget med dataanalyser og forskningsprojekter og gør meget ud af, at vores byggerier responderer på det sted, klima og de mennesker, vi opfører det til. Når vi opfører en bygning til et specifikt sted, hvor bygningen kommer til at ligge de næste mange år, er vi derfor meget interesseret i, hvordan det påvirker både infrastrukturen, demografien og klimaet.


VR-test på UC Lindner College of Business

 

Bygninger tilpasset klimaet

Et eksempel på den måde, Henning Larsen arbejder med bæredygtigt byggeri på i dag, er Etobicoke Civic Center i Toronto i USA, hvor bygningerne blandt andet er designet til stedet i forhold til udeklimaet. Netop Toronto er præget af kolde og nordvestlige vinde i løbet af året, hvorfor det gjaldt om at få lavet en bygning, der kunne skabe læ. Målet var at skabe en markedsplads i byen, forlænge sommeren og skabe et offentligt rum, der blev mere tilgængeligt og attraktivt for alle. 

 

- Når vi gerne vil have flere til at bruge pladsen, skal vi gøre den mere attraktiv i forhold til udeklimaet. Konkret arbejder vi med det ved at sætte tal på temperaturer, trafikstøj, vindmiljø og luftforurening. Det udformer sig i nogle målbare strategier, vi efterfølgende kan holde op i forhold til, om vi har reduceret ressourcerne og forbedret udemiljøet, siger Jakob Strømann-Andersen og fortæller, at én af deres erhvervsforskere til blandt andet Etobicoke-projektet har udviklet en arbejdsmetode, der gør det muligt at analysere vind- og temperaturforhold i det tidlige design. Værktøjet arbejder sammen med deres skitsemodeller og gør det muligt at se hvordan projektet påvirker vindflowet, sollyset og temperaturerne omkring byggeriet. Metoden er så integreret i designudviklingen, at det er muligt at se hvordan små ændringer såsom at tilføje to etager eller at dreje bygningen, påvirker klimaet.


UC Lindner College of Business. Foto af Alex Fradkin

 

3D-akustik og gaming-platforme bringer byggeriet tættere på brugeren

Et af deres andre forskningsprojekter i forbindelse med University of Cincinnati handler om akustik, hvor udfordringen ifølge Jakob Strømann-Andersen er, at akustik ofte først kommer ind til sidst i processen.

 

- Hvis vi skal designe et mere ærligt hus med få materialer og ressourcer, er vi nødt til at bringe akustikken ind tidligere i processen, siger han og forklarer, at deres akustiker, en ph.d.-forsker fra DTU, ved hjælp af platforme fra gaming-industrien har udviklet et værktøj, der kan beregne akustik i realtid. Det har resulteret i, at man ved hjælp af VR og høretelefoner kan gå rundt i et virtuelt rum og høre lyden i det lokale, man er i. Han har selv haft gavn af værktøjet på University of Cincinnati, hvor de gerne ville ind med et skandinavisk design:

                                                                                                              

-  I USA bruger man typisk tæpper på gulvene, hvilket ikke er noget vi ser så ofte i Danmark. I vores virtuelle model lavede vi tre undervisningslokaler med henholdsvis gulvtæpper og plysmøbler, akustik på væggene og det sidste lokale havde en kombination af akustik på væggene og integreret i lofterne. Efter en tur igennem de virtuelle lokaler til lyden af en forelæsning, kunne rektor bedre høre stemmeføringen i lokalet med integreret akustik i væggene, hvorefter han accepterede at tage alle tæpper ud af universitetet. Vi fik derved et mere enkelt design med bedre indeklima og lettere rengøring og vedligehold. Uden denne teknologi havde dette ikke kunne lade sig gøre.

 

- Ud fra denne viden kvantificerer vores forsker lyden og sørger for, at platformens akustik og lyd matcher virkeligheden. På den måde bryder han grænser ned og bringer byggeriet tættere på brugeren – der kan opleve det miljø, de får i fremtiden, både i forhold til hvordan det ser ud, men også i forhold til hvordan det lyder.



Etobicoke Civic Center

 

Regulering af bæredygtigt byggeri i forhold til Bygningsreglementet

- Noget vi diskuterer meget åbent, er i forhold til, hvordan vi regulerer vores byggeri i forhold til Bygningsreglementet, siger Jakob Strømann-Andersen og nævner som eksempel et projekt med en friskole bygget med præfabrikerede halmelementer, hvor det kræver meget tykke vægelementer at leve op til isoleringskravene, fordi halm ikke isolerer lige så godt som traditionel isolering.  

 

- Hvis man ser på halm i et livscyklusperspektiv, har halm et negativt CO2-aftryk i forhold til eksempelvis mineraluld, som er meget energitungt i produktionen. Vi har beregnet CO2- emissioner for et traditionelt og et byggeri i halm. Resultatet viser, at den traditionelle opbygning har et CO2-impact på 112 tons, hvorimod skolen opbygget i biomaterialer har et negativt impact på -32 tons, fordi der er en indlejring af CO2 i f.eks. halm. Det vil sige, at der er opnået en besparelse på samlet 144 tons CO2. Beregningerne er baseret på drivhusgasser i opførelsesfasen (fase A1 – A3 i EPD), det vil sige de miljøpåvirkninger, som er relevante i dag for at opnå regeringens klimaambitioner for år 2030. Den grundlæggende spørgsmål er, er om det giver mening at sætte så høje krav til isoleringen af vores huse, så i stedet vælger vi løsninger ud fra hvad der i et livscyklusperspektiv er mere bæredygtige.

 

- Sådan noget synes vi er interessant at diskutere, og jeg er sikker på, at der kommer et brud inden for de næste år i forhold til, hvad man fokuserer på i Bygningsreglementet, når det gælder bæredygtige løsninger. I stedet for at kigge på krav til de enkelte komponenter i huset, er vi nødt til at kigge lidt mere holistisk på byggeriets samlede CO2-aftryk. Typisk designer vi huset og skaber en rød tråd, hvorefter vi er ude af projektet, men der kan også være nogle incitamenter i at følge byggeriet efterfølgende. Der er en masse succeskriterier, når man bygger et hus, og hvis vi skal bygge mere bæredygtigt og se på huset som noget mere cirkulært, bør vi også stå på mål for, at bygningerne lever op til det, vi lover. Det er noget, vi skal have mere frem.

 

- Det handler ikke om bare at skrue op for belysningen, ventilationen og isoleringskravene – det får man ikke nødvendigvis et bæredygtigt byggeri ud af. Man må se på, at vores adfærd, kultur og samfund ændrer sig. Ambitionen er at bygningerne står i 100 år, så derfor skal de også være parate til at kunne ændres. Det nytter ikke noget, at vi bygger noget i forhold til en lovgivning, der gælder nu og her, hvis vores adfærd og fokus ændrer sig om ti år.

 

- Det handler derfor også om den forskel og betydning, vi kan skabe i forhold til at designe bygninger til mennesker nu og i fremtiden, hvor vi er nødt til at tage ansvar og ejerskab for det, vi gør og bringe ny viden og digitale værktøjer ind, inkludere forskellige ingeniørdiscipliner samt arbejde mere på tværs. Det handler ikke så meget om hvad bygningen kan, men mere om hvad bygningen gør ved os mennesker, slutter Jakob Strømann-Andersen.