<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Nyopførte boliger imprægneres i kampen mod dyngvåde klimaskærme
Nyopførte boliger imprægneres i kampen mod dyngvåde klimaskærme

Nyopførte boliger imprægneres i kampen mod dyngvåde klimaskærme


Kombinationen af voldsomme regnskyl og velisolerede bygninger efterlader mange klimaskærme i dyngvåd tilstand. For at det ikke skal føre til alger og skimmelsvamp - for ikke at tale om deciderede bygningsskader - er flere begyndt at imprægnere både tegl og beton.

De fleste medaljer har som bekendt en bagside, og det gælder også for velisolerede boliger i lækkert design.


Det siger Keld Axelsen fra Protectos A/S, der har specialiseret sig i imprægnering af både tegl og beton. I de ti år, hvor Hobro-virksomheden har eksisteret, er efterspørgslen på den type ydelser mangedoblet, og det er der primært to anledninger til, fortæller ejeren:


- Det handler først og fremmest om, at vi gennem de seneste år har oplevet voldsomme og hyppige regnskyl. Det betyder, at mange klimaskærme dårligt når at tørre op, før det trækker op til regn igen, siger han og peger på den anden årsag - den byggetekniske:


- Der er to ting i den måde, vi konstruerer boliger på, der giver problemer. Dels er mange boliger udført med meget minimale udhæng, hvilket i sagens natur eksponerer murværket for mere vand. Men, det behøver ikke være et problem i sig selv, siger Keld Axelsen og henviser til de mange byggerier fra 50’erne, der klarer sig fint uden udhæng.


Men i kombination med moderne tætheds- og isoleringskrav, går det ofte galt, siger han:


- Moderne byggeri er jo så tæt og så velisoleret, at varmen inde i bygningen overhovedet ikke hjælper med til at udtørre klimaskærmen. Den skal altså udelukkende tørre op udefra, og det er svært uden et udhæng og med vejrudsigter, der ofte byder på regn, lyder det.

 

IMG_1699_1000



Chokerende indblik

Og konsekvenserne er til at tage og føle på, siger Keld Axelsen og fortæller om murermestre, der følger regler og retningslinjer til punkt og prikke, men som alligevel får klager over f.eks. skimmelsvamp og alger i nyopført byggeri:


- Det, vi ser, er nogle gange ret chokerende. F.eks. kan der stå en stråle vand ud, når vi borer hul i den nederste fuge i en ydervæg. Der kan simpelthen stå flere centimeter vand ovenpå soklen, fordi de mængder, som presses gennem muren ind på bagmuren, og som drypper ned fra murbindere og mørtelflapper, ikke tørrer op, og heller ikke kan ledes væk hurtigt nok. Det medfører så igen, at isoleringen bliver våd, og begynder at lede fugten videre til inder-muren. Det er et rigtigt trælst scenarie, men desværre ret udbredt, siger Keld Axelsen og fortsætter:


- Og så længe både vejret og bygningsreglementet er, som det er, kan de stakkels murermestre og rådgivere jo ikke gøre andet end at ringe til sådan nogle som os. Men det er der så til gengæld også rigtig mange af dem, der er begyndt på, siger han.

 

 

Vandafvisende og diffusionsåben

Når Keld Axelsens folk kommer ud, rengør de først overfladen og sikrer sig, at den er tilstrækkeligt tør. Derefter påfører de den monosilan-baserede imprægneringsvæske, som trænger tre til fem centimeter ind i murværket.


Resultatet er en overflade, der bremser 85 % af det udefrakommende vand, men som stadig efterlader væggen 100 % diffusionsåben.


Det sidste er selvsagt vigtigt, siger Keld Axelsen:


- Der har i Danmark været en vis modstand mod at imprægnere både tegl og beton. Og det kan muligvis skyldes, der stadig forhandles imprægneringsprodukter som ikke er diffusionsåbne, og som dermed ikke tillader bygninger at ånde. Det er selvfølgelig ikke heldigt, men det problem er vi langt ude over i dag med monosilan imprægneringen siger han og nævner, at teknikken er langt mere udbredt i udlandet - særligt sydpå.


- Tyskerne har f.eks. en lang tradition for at imprægnere. Det gælder faktisk også de mange bygningsværker, som de i sin tid opførte her i landet – heriblandt Flyvestation Karup og de mange bunkers på Vestkysten. De er alle imprægnerede, lyder det.


En investering

Men hvordan ser det mon ud med økonomien? Kan omkostningerne have været med til at afholde danskerne?


- Det koster mellem 75 – 80 kr. ekskl. moms pr m2, hvilket er cirka 20 % af, hvad en omfugning koster. Så jeg tror ikke, det er det, siger Keld Axelsen og fortsætter:


- Man kan også sige, at man i et nyt hus sparer ret mange penge på varmeregningen, og at der burde være råd til at investere i en imprægnering. At dømme efter efterspørgslen er det også sådan flere og flere ser det, lyder det.