Evtblokannonce
Annonce

Nordisk fiberarmering skaber disruption i byggebranchen

  • Materialer og Løsninger
  • Beton
  • Stål
  • 2021-03-23

    Begrebet disruption anvendes som oftest, når nye innovative tech-virksomheder forstyrrer mastodonterne. Men også i bygge- og anlægsbranchen vinder nye metoder og materialer terræn. De senere år har makrosyntetiske DURUS® EasyFinish-fibre fra PP Nordica Group bevist, at den 150 år gamle stålarmeringsmetode af byggeriets betonkonstruktioner snart kan blive en saga blot.

    En mærkbar økonomisk gevinst i kraft af indkøb af færre byggematerialer, en kortere byggetid og intet behov for koordinering. En række miljømæssige fordele så som reduktion af CO2-udledningen med op til 90%. Udsigten til sundere og mere skånsomme arbejdsgange, herunder en lettet udstøbningsproces, hvor der ikke skal udlægges armeringsnet, bukkes bøjler eller bindes kurve. Og endelig en langtidsholdbar korrosionsfri konstruktion, der kræver mindre vedligehold og renovering.  

     

    Dét er blandt de væsentlige årsager til, at brugen af DURUS® EasyFinish-fibre som erstatning for konventionel armering ser ud til at vinde indpas på både det danske og internationale byggemarked. Både bygherrer, formgivere, entreprenører og de udførende har nemlig glæde og gavn af de fordele, som brugen af de innovative fibre af polypropylen tilvejebringer.

     

    20170515_133439

     

    Armeret innovation

    Det har været et langt sejt træk, dels at få dokumenteret erstatningspotentialet og dels udbredt kendskabet til den DURUS®-fiberbetonarmering, som PP Nordica nu glædeligt ser en omsiggribende efterspørgsel på.

     

    En urokkelige tro på, at der kunne indføres en billigere, bedre og mere bæredygtig armeringsmetode, har været drivkraften for direktør hos PP Nordica Group, Palle Olsen, hvis motivation skal findes i ønsket om at bidrage til et globalt bæredygtigt byggeri:

     

    - Bæredygtighed skal kategoriseres. Den miljømæssige, den sociale og den økonomiske bæredygtighed. I mit vestjyske ophav kerer vi os om miljøet, så menneskets rovdrift på naturens ressourcer har altid gjort mig fortørnet. Herunder er produktion, transport og placering af bygningsjern et af de helt grelle tilfælde. Samtidigt har det pint mig at se, hvordan belæssede byggefolk slæber, bukker, bøjer og placerer massive armeringsjern til betonkonstruktionerne, siger Palle Olsen og uddyber:

     

    - Filmen knækker helt, når det så tilmed viser sig også at være en økonomisk belastning. Alt det kan vi gøre bedre med DURUS EasyFinish-fibrene, der blandes i betonen allerede fra værket og ofte helt eliminerer behovet for stænger og net i fundamentet. Desuden med et markant lavere CO2-aftryk end alternativet.

     

    20200608_091839

     

     

    Fremtidens fundament

    Med DURUS® EasyFinish øges bøjningstrækstyrken af betonen uden at forringe holdbarheden, og derved mindskes risikoen for revnedannelser. Med 70.000 fibre pr. kg/DURUS® EasyFinish opnår man en mere sikker konstruktion, da fibrene er fordelt i hele betontværsnittet og byggeriet derved ikke er afhængigt af korrekt forudgående placering. Det eliminerer, foruden den fysiske belastning på byggefolket, risikoen for konstruktionsfejl.

     

    Diverse tryktests af forskellige applikationer samt organisationens tilbud om statiske beregninger forsikrer desuden bygherrer og entreprenører om konstruktionens bæreevne og sikkerhed. Endelig opnås der mærkbare økonomiske og byggetidsmæssige besparelser.

     

    DURUS®-EasyFinish, produceret af ADFIL, er miljøvaredeklareret gennem den uvildige tredjepartsverificerede analyse fra EDP-Danmark foretaget af COWI og verificeret af Rambøll. EPD-analysen er den del af byggeriets livscyklusanalyse, der overfor bygherrer, entreprenører, ingeniører og certificeringskonsulenten dokumenterer byggematerialets miljøaftryk. DURUS EasyFinish EPD (EN15804+A2:2019) dokumenterer ved sammenligning med konventionel stålarmering en generel nedsættelse af CO2-udledningen på mellem 60-90% i armeringsarbejdet.

     

    DSC00536

     

    Disruption i vækst

    At der har været et behov for disruption af de konventionelle metoder og materialer er tydeligt at se på PP Nordica Groups markante vækst og omfattende tilgang af kunder over de senere år. Projektreferencer hvor fundamentet er armeret med DURUS®-fibre spænder fra kontordomiciler, privatboliger, lager- og parkeringskældre og helt til havneanlæg, tunneller, bropiller og vindmøller.

     

    Den oprigtige interesse, pertentlighed og flid ser således ud til at have betalt sig for Palle Olsen, der i løbet af de seneste år har budt så mange kunder, herunder samtlige af landets betonværker, velkommen, at PP Nordica Group nu er repræsenteret i fem lande. Foruden hovedkontoret i vestjyske Skovlund har virksomheden i år startet en afdeling på Østerbro i København.

     

    - Det gør mig glad, at byggebranchen i så høj grad tager vores DURUS®-fiberarmering til sig. Både herhjemme og i vores nabolande. Det er mit håb, at vores bidrag kan skubbe til samtalen om både økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed, når vi taler om fremtidens grønne byggeri. Målet, i al beskedenhed, er, at vi hos PP Nordica Group kan sætte et betydningsfuldt grønt aftryk på bygge- og anlægsbranchen, afslutter Palle Olsen.

     

    Anbefalede artikler