<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif"> Mindsk spildet og øg effektiviteten ved at digitalisere byggeriet
Mindsk spildet og øg effektiviteten ved at digitalisere byggeriet

Mindsk spildet og øg effektiviteten ved at digitalisere byggeriet


Ved hjælp af sensorer, IoT og kunstig intelligens har vi mulighed for at forbedre byggerier i fremtiden, mener Alexandre Alapetite fra Alexandra Instituttet – men allerede i dag er der flere af de nye teknologier, man med fordel kan tage i brug.

Indlæg af Alexandre Alapetite, softwareingeniør og projektleder med fokus på cyberfysiske systemer så som IoT og robotteknologi i Nordic IoT Centre ved Alexandra Instituttet.

Mange af de processer, der i dag foregår manuelt under et byggeri, og de vurderinger, der bliver lavet på skøn, kan blive meget mere præcise og energioptimerende. Og det er gode nyheder til en branche, hvor byggerier tit tager længere tid og kommer til at koste mere, end man først havde regnet med. Med nye teknologier kan man få et langt bedre overblik over byggeprocessen, så de forskellige faser optimeres.

 

AlexandreAlapetite_press

Lad os starte med et konkret eksempel på en nyudviklet teknologisk metode, der har øget produktionskapaciteten hos en betonelementfabrik med 15%, mens spild som følge af manglende styrkeudvikling eller for hurtig hærdning er mindsket med 35%. Med et nyudviklet sensor-system fra Sensohive kan man overvåge hærdningstiden præcist under produktionen af betonelementer. Under den daglige produktion i otte produktionszoner bliver udvalgte elementer således monitoreret, og resultatet bliver vist på medarbejdernes computer eller smartphone.

 

 

Produktionsholdene kan nemt installere sensorer og overvåge produktionen, mens den finder sted. Via displays, der er sat op i produktionszonerne, kan medarbejderne se status for de monitorerede betonelementer og planlægge deres eget arbejde efter hærdningen af betonen. Det sikrer, at betonelementerne først anses som færdige, når de er hærdet, som de skal, afhængigt af produkttypen. Sensorerne monitorerer dog ikke bare produktionen. Systemet leverer også statistiske analyser til brug for produktionsplanlægning og produktudvikling.

 

Det er blot en af de mange muligheder med sensorer. Sensorer kan overvåge de områder, som man ikke har mulighed for at holde konstant øje med i de store byggerier – de kan også holde øje med støj- og støv-niveauer, så man sørger for, at alle på byggepladsen arbejder under ordnede forhold, eller holde øje med udledningen af miljøskadelige stoffer. Man kan sætte sensorer op, hvor der er noget, der skal fikses, så de håndværkere, der skal udbedre problemerne, nemt kan finde området med beskadigelse via en app. Sensorerne kan bruges til at tracke materialer og værktøj, så der ikke skal bruges tid på at opspore de dele, der skal bruges under byggeriet, men man nemt kan finde vej til dem gennem en app.

 

Efter at corona-epidemien lukkede Danmark ned i marts 2020, har det fra politisk side været på tale, at byggerier er den gode måde at kickstarte økonomien på. Skulle vi blive ramt af en anden bølge af corona-epidemien til efteråret, kan teknologierne også her hjælpe med at opretholde et relativt normalt arbejdsmiljø og flow under en eventuel isolationsperiode. Man kan med sensorer sørge for, at der lyder en alarm, hvis for mange personer er samlet på det samme sted under byggeriet, man kan måle på luftkvaliteten og sørge for, at der er dårlige betingelser for smitte, eller man kan bruge et teknologisk planlægningsværktøj til at sørge for, at personerne på byggepladsen fordeles mest hensigtsmæssigt, arbejdsopgaverne taget i betragtning.

 

Også her er der sket meget allerede, når det kommer til at forbedre byggeriprocessen – nemlig ved at visualisere fremdriften ved hjælp af kunstig intelligens. For eksempel har virksomheden Exigo lavet et værktøj, hvor man med en 3D-visualisering og samkøring af de forskellige data under byggeriet kan give et farvekodet overblik, som advarer, hvis noget i processen er i risiko for at forsinke hele byggeriet.

 

Ved mindre byggerier kan det langt hen ad vejen være en mulighed at have et overblik over byggeprocessen, men i lidt større skala kan man hurtigt miste overblikket, og hvis én del af byggeriet bliver forsinket, kan det have betydning for alle de andre faser, der er afhængige af, at visse ting står færdigt. Selvom alle rapporterer ind, så er det nemt at miste fornemmelsen af, hvordan de forskellige faser i byggeriet lige præcis påvirker hinanden. Men når man kan navigere i en 3D-visualisering af arkitekttegningen, og ud fra farvekoder kan spotte områder, der er forsinkede, kan man bedre forebygge det og planlægge de efterfølgende faser.

 

 

Et andet teknologisk fremskridt, der er med til at forbedre overblikket i byggeprocessen, ser vi hos Paschal, der med augmented reality kan vise kommende byggerier i 1:1 over et device. En inspektør kan på den måde ’gå rundt i’ konstruktionen og kontrollere opsætningen ved at matche modellen med den virkelige verdens konstruktion - set som et overlay på eksempelvis mobiltelefonens kamera. Afvigelser kan registreres direkte på telefonen i den rigtige kontekst og sendes tilbage til arbejdsbordet. Ved at undgå de uoverskuelige modeller på papirform og i stedet bringe modellerne ud i den virkelige verden oplever Paschal færre forståelsesfejl på byggepladsen, færre optællingsfejl fra deres side, at de får belyst alle aspekter i deres stilladser og at ændringer i projektet bliver nemmere at rette.

 

Når først byggeriet står færdigt har vi også gode muligheder for med sensorer at forbedre indeklimaet væsentligt og effektivt, og lave forebyggende vedligehold, ved at lade sensorerne fortælle en hvornår man præcist skal udskifte elementer i boligen - hverken for tidligt eller for sent. Men det er en historie til en anden artikel. Jeg afslutter med budskabet om, at vi har muligheden for at gøre byggeprocesser både hurtigere, billigere og mere energieffektive – hvis vi lader teknologierne gøre noget af det logistiske arbejde for os.